På onsdag begynder slagsmålet: Skal EU være CO2-neutralt i 2050?

OPTAKT: EU-Kommissionen præsenterer onsdag sit bud på EU’s klimakurs frem mod 2050. Udspillet skal tegne vejen til Parisaftalens klimamål for europæerne. Tre scenarier har været i spil, fortæller tænketank.

Hvad er europæernes svar, når præsident Donald Trump hiver USA ud af Paris-klimaaftalen?

Onsdag kommer et konkret svar.

Her vil EU’s klimakommissær, Miguel Arias Cañete, nemlig præsentere sin nye EU-strategi for, hvordan EU skal bevæge sig mod et lavemissionssamfund for at kunne leve op til Parisaftalens mål om at mindske den globale opvarmning.

Danmark og en række andre lande har i et brev til kommissæren presset på, for at ambitionen skal være et klimaregnskab, der går i nul i 2050.

Men hvad skal vi forvente af udspillet? Altinget har spurgt international chef i tænketanken Concito, Jarl Krausing.

”EU har haft et klimamål i mange år om at reducere CO2-udslippet med 80-95 procent i 2050. Det er det, som man nu vil opdatere ved at gøre det strammere og strengere. Så det kommer til at svare bedre til den seneste videnskab og det, EU-landene har forpligtet sig til i Parisaftalen,” siger Jarl Krausing.

Hvad kommer udspillet til at indeholde?

”Det er Kommissionens bud på en road map for Europas grønne omstilling frem mod 2050. I høringsprocessen er der blevet peget på tre scenarier eller veje for EU: Et på 80 procent CO2-reduktion i 2050, et på 95 procent og så et scenarie på netto nul-emissioner. Oplægget er, at man skal sigte efter netto nul-scenariet.”

Hvorfor er det vigtigt?

”Hvis udspillet bliver vedtaget af EU-medlemslandene, så skal der opsættes understøttende målsætninger og konkret lovgivning, som skal få CO2-udledningerne ned. Og det er ikke bare for energisektoren, men for alle økonomiske sektorer. Udspillet er også afgørende for at kunne drive ideen om energiunionen fremad. Altså, hvordan bindes landene sammen, så vi får en udveksling og et marked for de forskellige energikilder i Europa?”

Hvor konkret bliver udspillet?

”Det kommer til at køre meget på de store linjer. Om reduktionsbehovet, Europas rolle og ansvar, og hvor det er, vi skal sætte ind på tværs af sektorer. Men det er meget vigtigt som rammesætning, som der så skal udvikles målsætninger og konkret politik indenfor.”

Hvordan spiller udspillet sammen med Parisaftalen?

”Parisaftalen siger, at de rige lande skal gå forrest, og hvis vi skal nå togradersmålet, så skal verdens klimaregnskab gå i nul i 2070. Det betyder, at den rige del af verden så nok skal gøre det omkring 2050. Så man kan kalde udspillet leverancen eller udmøntningen af Parisaftalen.”

”Parisaftalen siger også, at vi skal forsøge at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader – og det kan rejse spørgsmålet, om det her udspil bliver ambitiøst nok. Og det er det nok ikke, for så skal vi nå netto nul-ambitionen før 2050. Det væsentlige er dog, at vi får fastlagt en målsætning om netto nul-udledning. Så kan vi altid skrue på skruen senere.”

I december er der et nyt COP24-klimatopmøde i Polen. Hvad betyder timingen af udspillet?

”Udspillet kan blive et godt kort i COP-forhandlingerne, for nu kan EU komme og sige, at man har tænkt sig at skrue noget mere på skruen. At ambitionerne skærpes fra et interval på 80-95 CO2-reduktion til netto nul-udledning af drivhusgasser i EU i 2050. Det er også et tiltrængt politisk budskab på et klimatopmøde, som ellers nok bliver lidt teknisk. Hvor regelsættet, som skal konkretisere Paris-aftalen, skal vedtages.”

”Det er også værd at have med, at denne Kommission synger på sidste vers, og man ikke ved, hvordan den næste EU-Kommission kommer til at se ud, eller hvordan valget til Europa-Parlamentet til maj kommer til at gå. Der er stadig usikkerhed om, hvem der påtager sig klimalederskab, og hvem der tøver. Men her kan man få stadfæstet en retning, så der er også et budskab til dem, der følger efter.”

Hvad er forventningerne til, hvordan det vil blive modtaget af medlemslandene?

”Polen er som så ofte den helt store joker. Polen er også værtsland til COP24-klimatopmødet, så det er interessant, hvor Polen står. De seneste toner, jeg har hørt, er, at man har fået Polen godt med i ambitionen om netto nul-udledninger i 2050. Men det er der, hvor usikkerheden ligger: Kan man få de østeuropæiske lande med på det? På rygtebasis, så ser det o.k. ud, men lad os nu se.”

Er der noget i udspillet, man skal holde særligt øje med?

”Netto nul-ambitionen er det helt store og det, alle holder øje med. Det er spillet og diskussionen om den ambition, jeg holder øje med mere end noget andet,” siger Jarl Krausing.

Forrige artikel DF efter justeret biomasseforslag: ”Det er nok så langt, vi kan komme” DF efter justeret biomasseforslag: ”Det er nok så langt, vi kan komme” Næste artikel Lilleholt udskifter formanden for Klimarådet Lilleholt udskifter formanden for Klimarådet
Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

Et halvt år efter finansloven fremlægger regeringen klimaberegningerne

SAMRÅD: Regeringen løfter nu sløret for beregningerne bag finanslovens klimaeffekt. Det sker et halvt år efter, at aftalen blev indgået med politisk pres på for at få konkrete tal på bordet. Regeringen anerkender, at svaret har været usædvanligt længe undervejs.