Partier bruger millioner på offentlig energirenovering trods lille klimagevinst

FINANSLOV: Selvom gevinsten for klimaet umiddelbart er begrænset, prioriterer partierne bag finansloven en pulje på 315 millioner kroner til energirenovering af offentlige bygninger. Nødvendig symbolik, mener klimarådgiver.

"Vi har brug for det symbolske foregangsbillede fra stat, region og kommune,” siger Lars Køhler, klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. 
"Vi har brug for det symbolske foregangsbillede fra stat, region og kommune,” siger Lars Køhler, klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Da næste års finanslov og aftalen om grøn stimuli til økonomien landede søndag eftermiddag, var det med flere puljer, der skal gøre bygningsmassen i Danmark grønnere.

Men der er markant forskel på, hvor stor gevinst for klimaet de forskellige tiltag og millioninvesteringer giver i form af reduktion af CO2e-udledning.

Bundskraberen er ifølge et faktaark fra Finansministeriet at investere i energirenoveringer af de offentlige bygninger. 

Alligevel valgte regeringen og dens støttepartier at stille en pulje på 315 millioner kroner over de kommende fem år til rådighed for kommuner og regioner, der måtte ønske at gennemføre renoveringer af deres bygninger.

Men selvom prisen per sparet ton CO2e her er væsentligt højere end de andre tiltag i aftalen, er der blandt en række eksperter og aktører bred enighed om, at investeringerne i de offentlige bygninger giver god mening.

”Det er vigtigt, at man sætter ind både i den offentlige og private sektor. Det offentlige kan tit have en rolle i at gå foran og være med til at drive en efterspørgsel på nye teknologier,” siger Camilla Damsø Pedersen, der er seniorkonsulent i Concito. 

Og Lars Køhler, der er klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, er enig 

”Det kan godt være, at vi ikke i første omgang får den samme reduktion ud af det, men det vil være med til at kickstarte de private. Vi har brug for det symbolske foregangsbillede fra stat, region og kommune,” siger han.

Ikke kun klimagevinst
I alt anslår Finansministeriet, at de 315 millioner kroner vil give en reduktion på 4.000 tons CO2e i 2030. 

Dokumentation

Sådan skal finansloven sikre grønnere bygninger

Pulje til bæredygtigt byggeri
Puljen til bæredygtigt byggeri skal gå til konkrete indsatser, der bidrager til at understøtte et grønnere og mere bæredygtigt og kvalitetsbevidst byggeri, der samtidig er økonomisk bæredygtigt.
Den endelige udmøntning af puljen aftales mellem aftalepartierne i 2021. Der afsættes 25 millioner kroner årligt i 2021 og i 2022. 

Tilskudspulje til energirenoveringer i offentlige bygninger (kommuner og regioner)
Der afsættes 150 millioner kroner årligt i 2021-2022 og fem millioner kroner årligt fra 2023 til en tilskudspulje målrettet energirenoveringer i regionale og kommunale bygninger med laveste energimærker samt bygninger, der opvarmes med olie- og gasfyr. De afsatte midler er inklusive et begrænset afledt årligt afgiftstab fra 2021.
En del af midlerne fra puljen kan målrettes digitale løsninger og intelligent styring af energiforbruget i offentlige bygninger.

Forøgelse af bygningspuljen
Midlerne styrker den grønne omstilling ved at understøtte energieffektiviseringer i helårsboliger.
Aftalepartierne noterer sig, at almene boliger, det vil sige almene boligforeninger, kan søge om midler fra bygningspuljen ud fra objektive kriterier og på lige fod med øvrige bygningsejere, så også lejere kan få gavn af energirenoveringer.
Der afsættes i alt 300 millioner kroner i 2021 og 25 millioner kroner årligt fra 2022. Midlerne er inklusive afledt afgiftstab.

Kilde: Aftaletekst finansloven 2021


0:000:00