Partier frygter klimatøven: Kræver højt klimamål allerede i 2025

KLIMA: Det nye klimamål for 2025 skal sættes højt, ellers kommer Danmark for sent i gang med reduktionerne til at nå 70 procent-målet i 2030, lyder det fra partier og klimaorganisationer. Mandag kommer Klimarådet med sine anbefalinger.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) tager i næste uge hul på nye klimaforhandlinger.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) tager i næste uge hul på nye klimaforhandlinger.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Morten Øyen

Regeringen kan se frem til krav om et højt klimamål i 2025, når klimaminister Dan Jørgensen (S) åbner op for klimaforhandlingerne senere på måneden.

Fakta
Det står der i aftalen om klimaloven

"For at sikre klimahandling på kort sigt er aftaleparterne enige om, at regeringen i 2020, efter at Klimarådet har afgivet anbefaling om et delmål for 2025, foreslår et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan. Fastsættelsen af det indikative delmål i 2025 vil indgå i forhandlingerne om klimahandlingsplanen. Delmål, både i 2025 og i 2035 og frem, fastsættes efterfølgende ved lov."

Kilde: regeringen.dk

70 procent-målet i 2030 skal nemlig følges op af et tilsvarende ambitiøst klimamål for 2025, lyder det fra både partier og ngo'er.

”Vi sagde allerede i forhandlingerne om klimaloven, at vi ønsket et 55 procent mål i 2025. Det vil betyde, at vi skal i gang nu og her. Det har rigtig stor betydning for os,” siger Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen.

Handling med det samme
Hos Alternativet ønsker man målet skal være på 60 procent, og det tager de med til forhandlingerne, der starter i i næste uge umiddelbart efter Klimarådets anbefalinger.

Jeg vil mene, at vi bevæger os ud i en glidebane, hvis man kommer under 50 procent. Så kommer man for langt væk fra en lineær reduktion, og så er hele grundlaget for 70 procent målet sådan set skredet.

John Nordbo
Klimarådgiver i Care Danmark

Forhandlingerne skal munde ud med en klimahandlingsplan og et nyt klimamål for 2025.

”De 60 procent er sat ud fra 1,5 graders scenariet fra Paris-aftalen, og realiteten i det handler om viljen til handling,” siger Alternativets klimaordfører Rasmus Nordqvist og tilføjer:

”Det er vigtig for os, at vi sætter et mål, der kræver handling med det samme, så vi ikke skubber arbejdet foran os”.

Kan ikke vente på teknologisk fix
Klimadebatten har indtil nu handlet mest om målet på 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030, som et stort flertal i Folketinget står bag. Men nu kommer der også et 2025-mål i spil.

Det er nemlig bestemt med klimaloven, og det nye mål er tænkt til at give en bedre mulighed for at vurdere, om klimaindsatsen mod 2030 er på rette spor og er tilstrækkelig for nå målet.

0:000:00