Partier kræver svar på tilbageholdt regnefejl

KRITIK: Det er stærkt kritisabelt, at fødeministeren har siddet på centrale oplysninger uden at dele dem med Folketinget, mener Konservative og Venstre. De kræver nu ministeren på banen og truer med samråd.

Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard, mener, ligesom Venstre, at fødevareministeren nu må redegøre for, hvorfor han ikke tidligere har orienteret Folketinget om regnefejlen om kulstofrige lavbundsjorde.
Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard, mener, ligesom Venstre, at fødevareministeren nu må redegøre for, hvorfor han ikke tidligere har orienteret Folketinget om regnefejlen om kulstofrige lavbundsjorde.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Sine Riis LundAndreas ArpMorten Øyen

Det kan ikke være rigtigt, at det er en ordfører – mere eller mindre tilfældigt – som skal løfte sløret for en afgørende regnefejl, som ministeren har kendt til i flere måneder.

Sådan lyder det fra både Konservative og Venstre, der kræver fødevareminister Mogens Jensen (S) på banen, efter det er kommet frem, at han siden slutningen af august har kendt til regnefejlen, der har vist, at landbrugets klimabelastning er meget højere, end man troede.

Det er nemlig først 20. november, at offentligheden får kendskab til regnefejlen. Det sker, da Radikales miljø- og fødevareordfører, Zenia Stampe, på Facebook gør opmærksom på fejlen efter et ordførermøde, hvor fejlen er blevet nævnt i en Powerpoint-præsentation.

Tema i forhandlinger
Imens har udtag af landbrugets lavbundsjorde været en central del i finanslovsforhandlingerne i flere uger, ligesom landbrugets klimabelastning i lige så lang tid har været et tema i forhandlingerne om en ny klimalov.

Det burde være en smal sag for regeringen at lægge alt frem. Og sker det ikke, så vil vi gå videre ad samrådsvejen.

Erling Bonnesen
Fødevareordfører, Venstre

"Jeg vil efter nytår afkræve ministeren skriftligt svar på, hvorfor Folketinget ikke blev orienteret. Giver det ikke et tilstrækkeligt svar, så må vi tage et samråd," siger Konservatives Mette Abildgaard, der var med til at forhandle den nye klimalov.

Hun fortæller, at regnefejlen ikke kom frem i forbindelse med forhandlingerne om klimaloven. 

Jeg vil efter nytår afkræve ministeren skriftligt svar på, hvorfor Folketinget ikke blev orienteret. Giver det ikke et tilstrækkeligt svar, så må vi tage et samråd.

Mette Abildgaard
Klimaordfører og politisk ordfører, Konservative Venstre

"Vi drøftede, om der skulle indskrives politiske reduktionsmål for landbruget. Derfor har jeg også svært ved at forstå ræsonnementet bag, at man skulle tilbageholde den viden."

V truer med samråd
Også hos Venstre kræver man ministeren på banen. Fødevareordfører Erling Bonnesen henviser til, at udtag af lavbundsjorde over hele efteråret har været et meget aktuelt tema, og at det er utilfredsstillende, at ministeren har "puttet" med oplysningerne.

Han ønsker, at fødevareminister Mogens Jensen nu af sig selv aktivt redegør for, hvad der er op og ned i sagen, og hvad regnefejlen kan få af konsekvenser for klimaindsatsen i landbruget.

"Det burde være en smal sag for regeringen at lægge alt frem. Og sker det ikke, så vil vi gå videre ad samrådsvejen. Det kan godt blive nødvendigt, for vi bliver nødt til at vide, hvad konsekvenserne er, og være sikker på, at vi har det rette grundlag at kunne føre forhandlinger på," siger Erling Bonnesen.

Dokumentation

SAGEN KORT
Aarhus Universitet har siden 2011 lavet en fejl i opgørelsen af såkaldte lavbundsjorde i Danmark. Jordene er klimabelastende, når de bliver drænet og dyrket, og det samlede areal af jordene er derfor vigtigt, når udledningen af drivhusgasser fra landbruget skal måles.

I august 2019 opdager Landbrugsstyrelsen, at der er sket en regnefejl. Hidtil har man troet, at jordene udgør 108.000 hektar, men i virkeligheden udgør de i alt 171.000 hektar. Det betyder, at udledningen fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton drivhusgasser. 

Fejlen blev først offentlig kendt i slutningen af november, men en aktindsigt viser nu, at fødevareminister Mogens Jensen (S) allerede i slutningen af august blev gjort opmærksom på regnefejlen. 

TIDSLINJE
På baggrund af oplysningerne fra de mailkorrespondancer, notater og ministerorienteringer, som Altinget har fået aktindsigt i, følger her en tidslinje over forløbet.

  • 12. august 2019: Landbrugsstyrelsen indkalder til møde, efter at styrelsen har opdaget en uoverensstemmelse i data fra Aarhus Universitet om udbredelsen af lavbundsjorde i Danmark.
  • 16. august 2019: På et møde med Landbrugsstyrelsen bekræfter Aarhus Universitet, at der er en regnefejl i opgørelsen af lavbundsjorde. Fejlen betyder, at det reelle areal af lavbundsjorde udgør 171.000 hektar og ikke 108.000 hektar, som man hidtil har troet. 
  • 27. august 2019: Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard orienteres om regnefejlen. 
  • 28. august 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller en redegørelse fra Aarhus Universitet, der skal besvare, hvordan fejlen er opstået, og hvilke rapporter, analyser og notater der bygger på forkerte oplysninger som følge af fejlen.
  • 29. august 2019: Fødevareminister Mogens Jensen (S) bliver orienteret om regnefejlen og får desuden udleveret et notat i tilfælde af eventuelle spørgsmål fra pressen.
  • 3. september 2019: Aarhus Universitet afleverer den første redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Her konstateres det, at 19 publikationer og fem notater fra DCA og DCE, otte nationale emissionsopgørelser rapporteret til UNFCCC og seks basisfremskrivninger er påvirket af fejlen. 
  • 3. september 2019: Regeringen og støttepartierne, Enhedslisten, SF og Radikale, tager hul på forhandlingerne om en ny klimalov. 
  • 6. september 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller formelt en varslet ny redegørelse fra Aarhus Universitet, der blandt andet skal beskrive fejlens konsekvenser for Danmarks nationale opgørelse af drivhusgasemissioner.  
  • 2. oktober 2019: Regeringen præsenterer sit forslag til finansloven for 2020.
  • 21. oktober 2019: Aarhus Universitet afleverer den anden redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Heri konkluderes det blandt andet, at regnefejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.  
  • 24. oktober 2019: Landbrugsstyrelsen udarbejder en ministerorientering, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager senest 30. oktober. I orienteringen fremgår de 1,6 millioner ton i merudledning.
  • 20. november 2019: Zenia Stampe (R) offentliggør regnefejlen på Facebook, efter at hun bliver orienteret om den få dage før på et møde med de øvrige fagordførere.
  • 21. november 2019: Aarhus Universitet bekræfter fejlen over for Politiken og Berlingske.
  • 2. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet bliver enige om en finanslovsaftale for 2020. Finansministeriet vurderer, at initiativerne i aftalen vil reducere drivhusgasudledningerne med 0,5 millioner ton.
  • 6. december 2019: Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Aarhus Universitet afleverer sin sidste redegørelse.
  • 6. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti bliver enige om en aftale om en ny klimalov.
  • 17. december 2019: I et svar til Folketinget oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at udledningen af klimagasser fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton som følge af regnefejlen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erling Bonnesen

MF (V)
revisor (1989)

Mette Abildgaard

MF og politisk ordfører (K), formand for Statsrevisorerne
cand.soc. i offentlig forvaltning og kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

0:000:00