Partier og ngo angriber regeringen: Millioner til klimapulje tages fra verdens fattigste
COP24: Man bruger de samme penge to gange ved at lade udviklingsbistanden finansiere Danmarks klimaforpligtelser, mener Å, Ø og Care Danmark. Opsplitningen mellem klima- og udviklingsbistand er kunstig, svarer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Morten Øyen
Redaktør
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistRegeringen er lidt for smart, når den finansierer den rekordstore Klimapulje via udviklingsbistanden.
Regeringen har med finansloven for 2019 valgt at øge Klimapuljen under udviklingsbistanden fra 250 mio. til 540 mio. kroner årligt fra 2019-2022. I alt løber klimapuljen samlet op i 2,1 mia. kr. over de fire år.
Baggrund om Klimapuljen
Klimapuljen er regeringens øremærkede klimarelevante udviklingsbistand og fordeles i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Klimapuljen indgår i finansloven, og udmøntningen besluttes af regeringens K-udvalg.
Klimapuljen har til formål at:
1) assistere udviklingslande til bedre at tilpasse sig klimaforandringer
2) assistere udviklingslandes transition til lavemissionsudvikling
3) forberede udviklingslandes implementering af en ny global klimaaftale.
Det er en målsætning at bruge halvdelen af midlerne på reduktioner og halvdelen på tilpasningsindsatser. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats er på emissionsreduktioner, Udenrigsministeriets på tilpasning.
Klimapuljen understøtter den internationale grønne omstilling og klimatilpasning via projekter med FN, Verdensbanken og det Internationale Energiagentur (IEA).
Desuden har klimapuljen finansieret bilaterale projekter med Kina, Vietnam, Mexico og Sydafrika for at bistå dem med deres omstilling til grøn energi, herunder ved energimodellering samt ved vidensoverførsel om fjernvarme og vindenergi.
Det mener flere partier og en ngo, der midt under de igangværende COP24-klimaforhandlinger i Katowice i Polen retter et kritisk lys på den danske klimafinansiering.
”Det kan godt være, at regeringen hæver Klimapuljen lige nu og her, men man tager det fra hjælpen til verdens fattigste. Så der rykkes bare rundt på udviklingsbistanden,” siger Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist.
Puljens formål er at støtte den grønne omstilling i udviklingslandene, og regeringen øger med næste års finanslov bevillingen med næsten 200 millioner, så den bliver på i alt 540 millioner kroner i 2019.
Vi kan ikke nå i mål, uden vi har private investeringer med. Statslig bistand kan ikke klare opgaven alene. Vi skal bruge den på en smart måde, og det mener jeg, vi gør.
Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister
Fordres med egen hale
Men den samlede udviklingsbistand forbliver på FN-målsætningen på 0,7 procent af BNI. Derfor fodrer Danmark reelt hunden med dens egen hale og svigter samtidig sine internationale forpligtelser fra COP15 i 2009, mener Rasmus Nordqvist.
”Det betyder jo, at vi ikke lever op til aftalen fra København i 2009. Der står det, at klimafinansieringen til ulandene skal løbe op i 100 milliarder dollars i 2020 og være ny og additionel, altså nye ekstra penge,” siger han og får opbakning fra den grønne udviklingsorganisation Care Danmark.
Det er uden mening, at man stjæler fra udviklingsbistanden.
Christian Juhl
Udviklingsordfører, Enhedslisten
"Danmark løber fra de løfter, man gav udviklingslandene i forbindelse med COP15 om at give ekstra støtte til den grønne omstilling og klimatilpasningen. I en vis forstand er det ufatteligt, at man synes, man kan tillade sig det," siger John Nordbo, som arbejder med klima-advocacy for organisationen.
Enhedslisten ryster også på hovedet over finansieringen af Klimapuljen.
"Det er uden mening, at man stjæler fra udviklingsbistanden. Der skal findes nye penge. Ellers kommer vi aldrig i mål med hverken fattigdomsbekæmpelsen eller klimaproblematikken," siger udviklingsordfører Christian Juhl.
