Peger pilen mod randzonerne?

De kommende randzoner skal være sprøjte- og dyrkningsfrie - medmindre der bliver dyrket flerårige energi-afgrøder. Det bekymrer de grønne organisationer, som ikke mener, at energi-pilen er den nye natur, de er blevet lovet. Organisationerne erkender, at energipilen hjælper mod kvælstof-udvaskning, men påpeger, at pilen er dårlig for fuglelivet. Men spørgsmålet er, hvor meget pil der vil blive plantet i randzonerne?

I Grøn Vækst er der afsat 32 millioner kroner til tilplantning af flerårige energiafgrøder årligt i 2010-2012. Landmændene vil kunne søge tilskud om at få dækket op til 40 procent af tilplantnings-omkostningerne. Det betyder, at pengene rækker til at plante 10.000 ha om året, men støtten bliver målrettet til de arealer, hvor der er størst miljøeffekt, det vil sige omdriftsarealer.

Derfor regner Fødevareministeriet ikke med, at meget af tilplantningen vil foregå i randzonerne.

"I forbindelse med Grøn Vækst forhandlingerne lavede Fødevareministeriet og Miljøministeriet et groft estimat, der endte på, at der bliver planet 3-4.000 ha pil i randzonerne," siger Kim Holm Boesen, fuldmægtig i Fødevareministeriet.

Der må ikke sprøjtes og gødes 
Han peger på, at mange af randzone-arealerne er §3-arealer eller Natura 2000-områder, hvor man ikke må plante pil. Desuden understreger han, at der hverken må sprøjtes eller gødes i randzonerne.

På den ene side siger man, at bræmmerne er ny natur. På den anden side opfordrer man landbruget til at plante pil der. Og pil er ikke natur. Det er u-natur.

Christian Hjorth
Formand, DOF

"Det gør, at dyrkningen ikke bliver så effektiv og derfor ikke så økonomisk interessant. Det er helt sikkert, at det ikke bliver til 53.000 ha energipil i randzonerne. Der er andre arealer, der er langt bedre til at dyrke flerårige energiafgrøder," siger Kim Holm Boesen og understreger, at de konkrete detaljer for tilskudsordningen ikke er på plads endnu. Når de er på plads, skal ordningen godkendes i EU, fordi støtten finansieres via landdistriktsmidlerne.

Alex Dubgaard, afdelingschef, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, peger også på, at forbuddet mod sprøjtning og gødskning i randzonerne gør det mindre attraktivt at dyrke energipil.

"Pilen er meget følsom over for ukrudt umiddelbart efter plantning. Hvis man ikke må sprøjte, så har man en seriøs økonomisk barriere, og hvis man ikke må gødske, så bliver udbyttet selvfølgelig mindre, og så er det spørgsmålet, om det overhovedet kan betale sig. Så jeg tror ikke, at folk vil storme til vandløbene for at plante energipil, så snart de får chancen," siger han.

Arealer til jagt 
Alex Dubgaard understreger, at pil vokser godt i våd jord, men at jorden ikke må være så våd, at de store høstmaskiner ikke kan køre på jorden. Endelig understreger han, at der ikke er økonomi i at plante pil på små usammenhængende randzone-arealer.

"Der er for store omkostninger til, at det kan betale sig at plante pil på en halv hektar hist og pist. Der, hvor man kan forestille sig, at der bliver plantet pil i randzonerne, er der, hvor en bedrift har store, sammenhængende arealer, eller der hvor man alligevel har plantet pil på den tilstødende mark. Så kan det selvfølgelig betale sig at plante randzonen med, og så kommer pil tættere på vandet, end den ellers ville have gjort," siger han.