Pengespild, kassetænkning og spekulation giver dyre energibesparelser

Af Jette Miller
Adm. direktør, De Frie Energiselskaber

Energispareordningen (ESO) er lavet af energiselskaberne og for energiselskaberne. Klimaet og forbrugerne skal kigge langt efter fordele trods en regning på mere end 2 mia. kr. årligt.

ESO skaber gode gevinster for de selskaber, der har “regnet den ud”. Lad mig give et par eksempler på, hvad du betaler for via en skjult post på dine energiregning i den tro, at det er energibesparelser:

• Omkostninger til gennemførelse af kampagner
• Udarbejdelse af artikler
• Brochurer
• Eksterne personaleomkostninger
• Interne personaleomkostninger
• Printmaterialer, demolokaler osv.
• Anden informationsindsats, der informerer om ordningen.
• Kontingenter (til brancheforeninger – herunder Dansk Energi)
• Indtægter/gebyrer

De selskaber, der er rigtig dygtige til at allokere omkostninger, kan sende regninger for, hvad der i mange andre sammenhænge ville blive opfattet som salgs- og markedsføringsomkostninger, direkte videre til dig.

Ingen kontrolmuligheder
Forbrugere og erhvervsvirksomheder har ingen muligheder for at få at vide, hvad de selv indbetaler, eller om de bliver opkrævet det korrekte beløb af deres energiselskab. De kan ikke følge omkostningerne krone for krone.

Et andet odiøst element er, at der ingen kontrol eller tilsyn føres med de økonomiske bilag, der ligger bag ovenstående viderekontering af omkostninger. Du finder ikke i Kongeriget Danmark en lignende statslig støtteordning, som særinterensser har fået indrettet så lukrativt og smart som denne.

Vi skal tilbage til udgangspunktet. Samfundet skal ikke bekoste penge til noget, der var blevet lavet alligevel. Alle skal ikke ”være vindere”.

Jette Miller
Adm. direktør, De Frie Energiselskaber

Ikke for flest mulige, men for de med behov
Derfor klinger det af flere grunde hult, når Lars Aagaard fra Dansk Energi skriver i Altinget, at “Energispareordningen skal skabe gevinster for flest mulige.”

Det var jo slet ikke det, der var tanken. Ideen var, at ordningen skulle levere omkostningseffektive besparelser, der var additionelle, dvs. at de kun blev udbetalt til de forbrugere, der ikke ville lave energibesparelser uden tilskud. Hvorfor i alverden skal samfundets kasse udbetale borgerne penge for at gøre noget, som de ville have gjort alligevel? Det giver jo ikke mening for andre end de selskaber, der tjener godt på det.

Klima, miljø og forbrugere skal være vindere
Vi skal tilbage til udgangspunktet. Samfundet skal ikke bekoste penge til noget, der var blevet lavet alligevel. Alle skal ikke ”være vindere”.

Nej. Vindere skal være de, som ordningen er lavet for: Miljøet. Klimaet. Forbrugerne. Det skal være ordningens fundament og forudsætning for overhovedet at udbetale tilskud og for at have sådan en ordning kørende.

Hakker løs på kritiske røster
Nu vil Dansk Energi gerne hakke på Dansk Fjernvarme, olieselskaberne og andre kritiske røster i debatten. Hvorfor det? – Mon ordningen blevet mindre lukrativ? Næppe. Men selskaberne er kommet i en gigantisk klemme, fordi de nu bliver afsløret i, at de har lovet politikerne langt mere, end de kan holde.

Politikerne vil jo have besparelser for de penge, som selskaberne får lov til at opkræve hos forbrugere og virksomheder. Og nu kniber det pludselig med leverancerne, fordi politikerne har sat en tentativ udløbsdato på 1. januar 2018. Dermed kommer regnebrættet frem. Hvad skal der ske ved ordningens udløb? Skal selskaberne betale penge tilbage for de besparelser, som de ikke får lavet i de kommende år?

Derfor har embedsværket fået hovedpine, og hvor vi pr. 1. januar 2016 under normale omstændigheder ville have set en ny aftale underskrevet af ministeren, så er aftaleindgåelsen udskudt.

Fri os for pengespild og kassetænkning
Til politikere og embedsværk kan jeg efter et års gravearbejde i Energispareordningens teori og praksis kun opfordre jer til at holde fast. Det skal være slut med pengespild, kassetænkning og spekulation i energibesparelser. Alt andet vil blive en alt for dyr fornøjelse for de forbrugere, der uanset hvad ender med at betale regningen med lukkede øjne.