Fhv. COP-forhandler: Klimakrisen kræver større inddragelse af den private sektor

DEBAT: COP24 har vist, at den grønne omstilling er en realitet. Derfor bør politikerne lytte til erhvervslivet, der besidder enorme ressourcer og viden om de klogeste grønne investeringer, skriver Dewi Dylander.

Af Dewi Dylander
Underdirektør og chef for ansvarlige investeringer, PKA, forhenværende chefforhandler for Klimaministeriet ved COP-møderne

Efter to ugers forhandlinger under decembers COP24 i Katowice, Polen, fik verdens lande en aftale i hus. En aftale, som i højere grad forpligter de enkelte lande til at sætte handling bag løfterne, der blev indgået i Paris-aftalen i 2015.

Man kan diskutere, om planen er ambitiøs nok. Jeg havde håbet, at man kunne nå længere med forhandlingerne. Realiteten er dog, at det er en kompleks proces, når 195 nationer skal nå til enighed om en aftale. Det kan ikke ske uden kompromisser.

Aftalen er ikke perfekt, men den sender et vigtigt signal fra verdens lande om, at de vil tage del i den bæredygtige omstilling trods uenigheder og forskellige interesser.

Grøn omstilling en realitet
På COP24 noterede jeg mig samtidig en ændring i måden, der blev talt om klimaforandringer og grøn omstilling på. Vi ser nu i højere grad en anerkendelse af, at verden er under forandring i et omfang, der ikke kan rulles tilbage.

Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvordan man kan spare sig til en reduceret CO2-udledning, men også hvordan man kan tilpasse sig klimaudfordringerne. Den opgave kræver, at den private sektor bliver inddraget i langt større omfang.

Et godt eksempel på den udvikling er nedsættelsen af den nye internationale klimakommission, Global Commission on Adaptation, i oktober sidste år, hvor PKA's administrerende direktør, Peter Damgaard Jensen, er med som Danmarks repræsentant i Kommissionen.

Kommissionen skal sætte fokus på global klimatilpasning og præsentere konkrete løsninger – blandt andet for, hvordan man bedst muligt inddrager den private sektor. Klimaudfordringen kan nemlig ikke løses kun med politisk vilje. Det kræver massive investeringer i infrastruktur, grønnere byer, bæredygtige energiformer og ny teknologi.

Den finansielle sektor bliver afgørende
Her spiller særligt den finansielle sektor en afgørende rolle. Sektoren forvalter enorme ressourcer, der kan bringes i spil i forhold til at finansiere udviklingen af vores samfund.

På energiområdet har vi i lang tid vidst, at vi ikke kan spare os til en grønnere fremtid, uden at det vil få store konsekvenser for vores livsførelse. Her handler debatten derfor i langt højere grad om, hvordan vi kan investere yderligere i fossilfrie energikilder som vind, vand og sol.

Samme tilgang kan i princippet tillægges alle andre sektorer. Et godt eksempel er transportsektoren. Udledningen fra biler og lastbiler udgør i dag cirka 16 procent af de globale udledninger af CO2. Og det virker ikke realistisk, at behovet for transport kommer til at falde i fremtiden. Særligt når man ser på de voksende middelklasser i lande som Kina og Indien.

Derfor må ambitionen være at få omstillet bilerne til nye teknologier, der ikke på samme måde belaster klimaet. Producenter og investorer må have fokus på, hvordan man sikrer, at ressourcerne i transportsektoren går til nye og grønnere teknologier.

Kloge investeringer for kloden
I PKA arbejder vi på at bidrage til den omstilling på flere fronter. Vi arbejder med aktivt ejerskab, hvor vi stiller krav til de selskaber, vi investerer i. I 2017 gik vi for eksempel sammen med 300 andre investorer i Climate Action 100+ – et femårigt klimainitiativ, hvor vi går i dialog med de største CO2-syndere blandt verdens børsnoterede virksomheder for at påvirke dem til at reducere deres miljøbelastning.

Samtidig sørger vi for at investere direkte i projekter, der bidrager til den grønne omstilling. Foreløbig har vi investeret cirka 21 milliarder kroner i klimaprojekter som for eksempel havvindmølleparker – og vi har en ambition om at komme op på cirka 30 milliarder kroner inden for de næste to år.

Sidst men ikke mindst arbejder vi på at styrke samarbejdet mellem den politiske verden og den private sektor, så vi kan indfri det mål, som vi alle kan blive enige om: at skabe en bedre fremtid for både kloden og de mennesker, der bor på den.

--------------------------

Dewi Dylander er underdirektør og chef for ansvarlige investeringer i PKA. Hun deltog i COP24 sammen med PKA’s CEO, Peter Damgaard Jensen. Dewi Dylander er tidligere kontorchef i Klimaministeriet, og hun fungerede som Danmarks chefforhandler ved de internationale klimaforhandlinger samt som leder af den danske delegation ved COP18 og COP19.

Forrige artikel Morten Helveg: Pinligt, at Danmark ikke lever op til egne klimamål Morten Helveg: Pinligt, at Danmark ikke lever op til egne klimamål Næste artikel Nødhjælpens Ungdom: Al politik bør være klimapolitik Nødhjælpens Ungdom: Al politik bør være klimapolitik
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En afledt virkning, der synliggør problemstillinger

    Hvis man følger lidt med i det britiske Brexit cirkus og ser på de praktiske ikke-gennemtænkte problemstillinger som oppositionen klandrer den britiske regering for ikke at have løst i fald "a hard Brexit with no deal" indtræffer, så er der en industriel "filosofi", der gang på gang kommer frem til overfladen:

    "Just in Time"- filosofien

    Erhvervslivet betragter "Just in Time" med næsten samme andagt som fremkomsten af internettet. Alt går, som smurt, i ret kvalitet og mængde, til tiden, også når kvart- og halvfabrikata i bilindustrien skal sendes frem og tilbage over den Engelske Kanal 7 gange før slutmontagen i bilen finder sted.

    Klimabelastningen herved er enorm.

    I en klimagennemtænkt ressource- og energiøkonomisk styret verden ville problemstillingen med "In Time" være vendt på hovedet:

    Hvor lang tid vil det tage at producere, levere og montere kvart- og halvfabrikata med færrest mulige transportkilometer pr. enhed, transporteret med lavest forbrugene transportressourceenheder?

    Dette er en opgave der klart kan løses med IT-teknik, hvis man har erkender, at det er nødvendigt at løse den.

    Det vil være en interessant opgave at få løst af dygtige unge forskere, såfremt der kunne bevilges midler hertil.

    Hvis man ikke tager fat her, forstærker man klimaproblemer, der ellers elegant kunne gøres mindre.