Peter Bjerregaard: Grøn innovation kræver flere forskningsmidler

DEBAT: Det er den grønne innovation, der skal bekæmpe klimaforandringerne. Men det kræver mere investeringssikkerhed og flere midler til forskning, mener Peter Bjerregaard.

Af Peter Bjerregaard
Tidligere kommunalvalgskandidat for Konservative

I år er det 50 år siden, at vi havde den første månelanding. Ikke overraskende ryddede nyheden avisforsiderne. ”Mennesket gik i nat på Månen,” fortalte Politiken, mens Berlingske berettede om ”Århundredets største triumf”.

Mennesket havde dog ikke taget de første skridt på månen, hvis den amerikanske præsident John F. Kennedy i 1961 ikke havde sat sig målet.

Selv om Apollo-programmet var omkostningstungt og risikabelt, var Kennedy overbevist om vigtigheden – og om programmets varige og afledte teknologiske gevinster. Og han fik ret.

Mange af de teknologier, vi eksempelvis har i vores smartphones i dag, har deres udspring i rumprogrammerne.

Rumprogrammerne er derfor heller ikke kun en fortælling om USA's iver efter at vinde rumkapløbet og Den Kolde Krig. Det er også en fortælling om at investere i teknologi, så det ikke kun førte til et par skridt på månen, men også til enorme økonomiske fordele her på jorden.

Et kapløb med klimaforandringerne
I dag er mange af vores udfordringer anderledes, men vi deltager stadig i et kapløb. Et kapløb mellem, hvor hurtigt klimaforandringerne udfolder sig, og hvor hurtigt de grønne teknologier udvikler sig.

Spørgsmålet er derfor heller ikke, om vi gør noget. Spørgsmålet er, om vi gør nok.

Og gør vi så det? Tal fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at hvis vi skal give vores ligelige bidrag til Parisaftalens mål om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader, kan vi fortsætte med det nuværende CO2-udslip frem til 2024. Herefter er CO2-budgettet for resten af århundredet opbrugt. Det giver et fingerpeg om opgavens omfang.

Derfor fortjener Lars Løkke Rasmussen også ros for under klimatopmødet COP15 at melde Danmark ind i det amerikanskledede forskningsinitiativ Mission Innovation, der skal billiggøre grønne teknologier ved at øge og målrette forsknings- og udviklingsindsatsen.

Forud for COP15 opfordrede statsministeren til, at hvert land iværksatte nye Apollo-lignende projekter for at realisere de grønne teknologiers fulde potentiale, og i Danmark skulle vi lægge vægten på udviklingen af et intelligent el-system samt elbiler.

Stik mod hensigterne valgte VK-regeringen dog at halvere forskningsmidlerne til grønne energiteknologier i den første finanslov, og det niveau er stort set blevet fastholdt frem til i dag.

Den nye S-regering har valgt at fordoble forskningsbevillingerne, så vi næste år kommer tilbage på det støtteniveau, vi havde for ti år siden (på cirka én milliard kroner). Det fortjener de ros for.

Grøn omstilling går gennem innovation
Det er ikke mere end ti år siden, at vi havde radioer, lommeregnere og telefoner. I dag har vi alt samlet i en smartphone. Det er den type innovationer, der skal bane vejen for afkoblingen af væksten i økonomien og væksten i ressourceforbruget. 

Det er derfor også et falsk valg, når nogen forsøger at male billedet af den grønne omstilling som en overgang til en ringere levevis.

Vi skal helt sikkert ændre nogle vaner, men på den lange bane vinder vi. På samme måde, som at det er de færreste, der savner fastnettelefonen, bliver det også de færreste, som vil savne røgen og støjen fra forbrændingsmotoren.

Men det kræver, at vi tør afsætte flere forskningsmidler og bruge den offentlige indkøbspolitik mere aktivt. Sidstnævnte udgør i dag en sovende indkøbsmuskel, som har potentialet til at drive efterspørgslen efter mere bæredygtige og højteknologiske løsninger.

Der er bred enighed i Folketinget om, at vi som minimum skal reducere vores CO2-udslip med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveau.

Skal vi lykkes med den mission, skal den splittes op i konkrete problemer for at drive innovationen på tværs af sektorer, og der er brug for vedholdende politisk vilje og langsigtede rammevilkår, hvis vi skal skabe den nødvendige investeringssikkerhed – og det gælder, uanset om det handler om at lande en mand på månen eller bekæmpe klimaforandringer.

Forrige artikel R: Sådan skrotter vi de forurenende og klimabelastende oliefyr R: Sådan skrotter vi de forurenende og klimabelastende oliefyr Næste artikel Cepos: Vi løser ikke klimaproblemet ved at overdrive det Cepos: Vi løser ikke klimaproblemet ved at overdrive det
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel teknologiudvikling - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse væksten og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner, om det mod forventning skulle vise sig, at de syntetiske pesticider såvel som de øvrige traditionel udviklede nye teknologier ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig vækst - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi, ekspansiv finanspolitik og grøn omstilling med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.