Peter Bjerregaard: Lad forureneren betale for at begrænse andres frihed

Af Peter Bjerregaard
Tidligere kommunalvalgskandidat for Konservative

Man mærker ikke forandringerne lige med det samme. 

Vejret ændrer sig fra år til år, men det er først, når man tager et skridt tilbage og ser årene i sammenhæng, at billedet bliver tydeligt. Af de 19 varmeste år, vi har målt, finder vi 18 af dem efter 2001. 

De seneste fem år har været de varmeste, og selvom varmerekorderne står i kø, og konsekvenserne bliver stadig mere tydelige, så taler sandsynligheden for, at de seneste fem år også bliver de koldeste år i vores levetid.

Uden akutte og drastiske reduktioner runder vi med al sandsynlighed en fordobling af CO2-indholdet ved midten af dette århundrede. Det medfører givetvis en global opvarmning på omtrent tre grader. Muligvis højere. 

Ingen kan med sikkerhed sige noget om hvor store klimaforandringerne bliver, hvor hurtigt de kommer, eller hvor nemt vi kan tilpasse os. Men problemet er selvfølgelig, at hvis ingen bekymrer sig om klimaforandringerne, før de bliver synlige, så er det for sent, når de bliver synlige.

Et forsvar for retten til at forurene og begrænse andres frihed er selvsagt udtryk for en forfejlet forståelse af frihedsbegrebet. Påfører man andre en skade (for eksempel luftforurening og klimaskader), bør man som minimum også betale for det.

Peter Bjerregaard
Tidligere kommunalvalgskandidat for Konservative

Anders Fogh havde ret
På Venstres landsmøde i 2008 meldte daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen sig ind i kampen for at synliggøre udfordringen.

"Valget må aldrig stå mellem olie og ytringsfrihed. Vi skal styrke den frie verden ved at svække afhængigheden af olie og gassen. Vi skal øge vores sikkerhed ved at mindske overførslen til dem, der truer vores frihed," forklarede Anders Fogh og foreslog at gøre Danmark fri fra oliafhængigheden ved at gøre Danmark et grønt laboratorium for elbiler.

Der er desværre ikke sket noget siden Anders Fogh Rasmussens opfordring. Vores olieforbrug er det samme. Faktisk har transporten overhalet energisektoren som den største kilde til CO2-udledning, og vi har i dag betydeligt færre grønne køretøjer end vores nabolande.

Heldigvis har vi en række oplagte løsninger i værktøjskassen. Den mest oplagte løsning er at håndhæve forureneren-betaler-princippet og lade markedet klare resten.

Pluk de lavthængende frugter
Det filosofiske fundament for vores borgerlige projekt strækker sig fra oplysningstidens menneske- og borgerrettighedserklæringer til højskole- og borgerrettighedsbevægelsen, og det udspringer af ideen om mennesket som et myndigt og rettighedsbærende individ, der bør gives så meget plads som muligt til at udfylde dets drømme. 

Dog har staten en pligt til at begrænse individets frihed for at forhindre individet i at skade eller begrænse andres frihed. Logikken er simpel. Et forsvar for retten til at forurene og begrænse andres frihed er selvsagt udtryk for en forfejlet forståelse af frihedsbegrebet. Påfører man andre en skade (for eksempel luftforurening og klimaskader), bør man som minimum også betale for det.

Men i stedet for planøkonomiske tiltag, støttepuljer og komplicerede tilskuds- og afgiftsregler, burde vi blot håndhæve forureneren-betaler-princippet. Gjorde vi det, ville markedet klare resten.

Og håndhæver vi så dette princip? Ifølge OECD har den danske stat tildelt diesel fossil statsstøtte på 42 milliarder kroner det seneste årti. Faktisk afgiftspålægger vi diesel mindre end både benzin, og hvad forureningen fra udstødningen tilsiger. Begge dele har OECD kritiseret Danmark for.

At størstedelen af den grønne energi i transporten består af fødevarebaserede biobrændstoffer (raps, korn og palmeolie) er en af klimapolitikkens store katastrofer, da det har været årsag til enorme skovrydninger. 

Fødevarebaserede biobrændstoffer gør mere skade end gavn, og de er endda CO2-afgiftsfritaget. Biogas, en CO2-neutral energikilde, er derimod CO2-afgiftspålagt. Derudover går flyindustrien fuldstændig fri for afgifter. 

Der er nok at tage fat på – vi er slet ikke begyndt at plukke de lavthængende frugter i den grønne omstilling.