Peter Møllgaard: Internationale markeder skal sikre forsyningssikkerhed

Af Peter Møllgaard
Forskningsdekan, Copenhagen Business School, medlem af Energikommissionen

Den grønne omstilling og forsyningssikkerheden kan og skal sikres via øget samarbejde over grænserne og baseres på energy-only-modellen.

Det var Energikommissionens anbefaling til et af de centrale strategiske valg i energi- og klimapolitikken. Det repræsenterer i sig selv en ny kurs i energipolitikken: Hidtil har den grønne omstilling i høj grad været styret af støttesystemer.

Markedet kan levere varen
Og regulering har sikret, at der er tilstrækkelig med kapacitet til at forsyne Danmark på ethvert tidspunkt.

Tilliden til, at markederne kan levere ”varen”, gennemsyrer i det hele taget Energikommissionens anbefalinger. Men hvad er egentlig de bagvedliggende antagelser og observationer? Og hvad skal der til, for at det lykkes?

Det indre marked er kommet ret sent til elmarkedet, men efter tre liberaliseringsrunder over de sidste to årtier indgår Danmark i dag i høj grad i et fælles europæisk marked.

Den grønne omstilling og forsyningssikkerheden skal sikres via øget samarbejde over grænserne og baseres på energy-only-modellen.

Peter Møllgaard
Medlem af Energikommissionen

Dansk marked har mange udlandsforbindelser 
Producenter af vedvarende energi opererer på markedsvilkår: De sælger deres produktion på det el-marked, som blev introduceret for 20 år siden, og som siden har udviklet sig og er blevet mere og mere internationalt.

Det danske elsystem er kendetegnet ved at have kraftige forbindelser til udlandet. Samtidig har vi en høj andel af vedvarende energiproduktion. Den grønne omstilling forudsætter, at den andel stiger yderligere.

En af de store usikkerheder i forhold til den fremtidige udvikling af det europæiske el-marked er, hvordan vi håndterer (muligvis lange) perioder med lav produktion fra vedvarende energi. Det er en udfordring og kræver en høj grad af fleksibilitet.

Termisk kapacitet tages ud
Der er ikke tvivl om, at termiske værker skal bidrage med en del af den nødvendige fleksibilitet i de næste 10-20 år.

Og umiddelbart repræsenterer det en yderligere udfordring: noget af den termiske kapacitet vil blive taget ud af markedet, som følge af teknologisk forældelse og/eller manglende rentabilitet.

Samtidig er priserne i øjeblikket så lave, at der ikke kommer investeringer i ny kapacitet.

Der findes to løsninger 
Det er der umiddelbart to løsninger på: Man kan indføre kapacitetsmarkeder, som direkte sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet ved at give udbydere af termisk værker eller vedvarende energi en indtjening uden for energimarkederne.

Eller man kan basere sig på at lade de eksisterende elmarkeder give de nødvendige incitamenter til at tilpasse forbrug, produktion og investeringer. Denne sidste model baserer sig alene på de eksisterende energi-markeder og kaldes derfor for energy only.

Det er denne model, som Energikommissionen anbefaler for Danmark.

Energy-only skaber nye incitamenter 
Energy-only-markedet har dannet rammen for den omfattende handel med el, som Danmark har gavn af.

Modellen har vist sig at være effektiv i forbindelse med den omfattende integration af vedvarende energi, som vi har oplevet i de sidste tyve år.

Men hvis det skal fortsætte, må vi forvente både en højere gennemsnitlig elpris og langt større udsving i elprisen.

Den højere elpris giver incitamenter til ny-investeringer i kapacitet, men det er lige så vigtigt, at de større udsving i elprisen giver incitamenter til at levere fleksibilitetsydelser, som kun eksisterer i begrænset omfang i dag.

Kapaciteten må være fleksibel 
Det drejer sig naturligvis om at stille fleksibel kapacitet til rådighed, når prisen er meget høj.

Men det drejer sig i mindst lige så høj grad om fleksibilitet i forhold til at sænke forbruget – og det er et nyt fænomen, som ofte får det til at risle koldt ned af ryggen på gode energifolk.

De synes, at vi dermed sætter forsyningssikkerheden over styr: Skal vi nu til at slukke for strømmen, når vinden ikke blæser?

Nej, det er naturligvis ikke tilfældet.

Lad priserne styre forbruget 
Fleksibelt forbrug kan for eksempel komme fra store varmepumper, som programmeres til at slukke, når prisen er høj. Smart!

Men her er det så nødvendigt ikke at ryste på hånden: Hvis prisen i perioder bliver høj, sender det et prissignal til forbrugere om at sænke forbruget og til producenter om at øge produktionen.

Det nytter så ikke at reagere politisk på de høje priser og for eksempel lægge et loft over dem, for så slår man jo incitamenterne ihjel – og gør dermed energy-only-markedet mindre effektivt.

Sådan et loft har vi faktisk i dag og hvis markedet skal udvikle sig, må vi se at få det afskaffet, så vi kan få markedet til at levere forsyningssikkerheden.

Vi kan øge viljen til vedvarende energi
EU’s CO2-kvote-marked vil, hvis det bliver mere effektivt, også bidrage til at øge el-prisen i lande med stor andel af termiske værker.

Det vil igen øge incitamentet til at installere yderligere vedvarende kapacitet. Og omvendt vil det forstærke pensioneringen af gamle termiske værker.

Det betyder så igen, at prisudsvingene må forventes at blive endnu stærkere – og de høje pristoppe vil give jo give incitamenter til det smarte forbrug, som reduceres, når vinden ikke blæser.

Her kan du læse om anbefalingerne
Og det forstærker så den grønne omstilling. Smart!

Energikommissionens anbefalinger om, at effektive internationale energimarkeder skal sikre forsyningssikkerheden, findes i Kapitel 4 i Energikommissionens rapport.