Peter Møllgaard om omstridt klimaværktøj: ”Det er komplekst. Men det kan godt lade sig gøre”
INTERVIEW: Vådlægning af landbrugets lavbundsjorde er stadig et billigt og effektivt redskab til at komme tættere på Danmarks klimamål. Men det kræver en anden tilgang end regeringens, mener Klimarådets formand.
Morten Øyen
Redaktør
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDer ligger en klimagevinst og gemmer sig i den danske muld.
Den kan indløses ved at droppe dræningen og dyrkningen af de klimabelastende lavbundsjorder, så de igen bliver våde. Det dæmper udsivningen af drivhusgasser.
Men hvor stor klimagevinsten er i virkelighedens verden, deler vandene.
I Klimarådets analyse, der blev præsenteret for nylig, langer eksperterne nemlig ud efter regeringen, som man mener ser for sort på mulighederne for at udtage klimabelastende lavbundsjorde.
Omkostningerne varierer, men det ligger blandt de billigste tiltag, vi kan forestille os. Specielt fordi man samtidig kan få en positiv effekt på udledningen af kvælstof. Det kan slå to fluer med et smæk.
Peter Møllgaard
Økonomiprofessor og formand for Klimarådet
Regeringen har nedtonet klimaredskabet, efter embedsmænd og forskere rejste tvivl om, hvordan udtagningen faktisk lader sig gøre ude i den virkelige verden. Her var konklusionen kontant: indsatsen med at udtage landbrugets klimabelastende jorde er så dyr og besværlig, at der kun er et ”teknisk potentiale” i at udtage 38.000 ud af 171.000 hektar lavbundsjorde.
Oveni er der rejst tvivl om, hvorvidt de enkelte jorde i realiteten kan bidrage med så meget til klimaet, som man forventede.
Noget af en mavepuster til det yderst populære virkemiddel.
Men Klimarådet er noget mere optimistisk, om end det anerkender, at det bestemt ikke er let.
”Kulstofrige lavbundsjorde er en rigtig stor belastning for klimaet. Og ved vådlægning af alle 171.000 hektar, kan vi potentielt reducere op til 4,1 millioner tons CO2 om året. Det er rigtig meget, når vi arbejder på at reducere 20 millioner tons i 2030 for at nå klimamålet,” siger formand Peter Møllgaard og tilføjer:
FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB
Kendskab til arealfejl
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde.
Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook-profil. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen.
Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner tons drivhusgasser.
Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er.
Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord.
I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forvente at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler".
I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde.
Sværere at nå klimamål
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU's klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.
LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne.
Samtidig advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.
I september fremgår det af regeringens klimaprogram, at regeringen nu skønner, at der er et klimapotentiale i at udtage 38.000 hektar og maksimalt 50.000 ud af de 171.000 lavtliggende landbrugsjorde.
