Politisk slinger skaber usikkerhed om elbiler

FEATURE: Bilbranchen kan levere elbiler og ladestandere. Energiselskaberne kan levere strømmen til dem. Og danskerne vil gerne sidde bag rattet. Spørgsmålet er, om politikerne kan finde 50 milliarder kroner til velfærd andre steder end hos benzinbilerne og skabe den nødvendige ro på markedet. 

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Benjamin Holst

“Vi vil gerne være med til en fælles finansiering af ladestandere, hvis politikerne ellers kan levere nogle mere langsigtede planer for afgifter og udrulning af infrastruktur.”

Vi kommer ikke til at mangle billig grøn energi. Udfordringen er infrastrukturen og beskatningen af bilerne. Og vi er ikke i tvivl om rækkefølgen. Danskerne køber ikke elbiler, hvis det er alt for besværligt at have dem.

Lars Aagaard
Direktør for Dansk Energi

Søren Ignaz, kommunikationschef for Renault Danmark, er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor der står så få elbiler parkeret i danskernes garager:

“Kludetæppet af kompensationer, dispensationer og udsættelser skaber utryghed. Der er ingen motivation for almindelige mennesker i dag. Der er ingen gulerødder i form af kørsel i busbaner, bedre parkering eller strøm. Og foreløbig har vi kun set en lille udsættelse af en midlertidig lov. Der er jo masser af elbiler på markedet, også til en pris, man kan betale, men vi kan ikke sælge til andre end hardcore frontrunners, fordi folk er utrygge. Og det er politikernes ansvar,” siger Søren Ignaz.

Renault Danmark solgte 850 elbiler i 2019 og forventer 1.200 solgte biler i 2020. Og det er meget skuffende tal, fortæller kommunikationschefen.

Vi vil gerne være med til en fælles finansiering af ladestandere, hvis politikerne ellers kan levere nogle mere langsigtede planer for afgifter og udrulning af infrastruktur.

Søren Ignaz
Kommunikationschef for Renault Danmark

Dilemmaet er, hvordan man får provenuet ind og samtidig differentierer afgifterne, så det bliver en større fordel at købe elbiler. Her kan kørselsafgifter være med til at skabe en løsning, når man har fået udviklet et driftssikkert system. Men der er vi ikke endnu.

Niels Buus Kristensen
Forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo og medlem af Klimarådet

“Politikerne skal ikke undervurdere den indflydelse, de har med den afgiftspolitik, de lægger for dagen. Der er behov for langsigtet planlægning og stabilitet fra politisk hold, hvis det skal batte,” siger Søren Ignaz.

I 2019 var elbilers andel af det samlede salg 55,1 procent i Norge, 11,3 procent i Sverige og kun 4,2 procent i Danmark. Og mens væksten i salget af elbiler i eksempelvis Sverige og Tyskland ligger på fire til fem procent om året, så regner Søren Ignaz ikke med, at Danmark når op over en procents vækst foreløbig.

“Jeg forventer, at væksten på salget af elbiler fortsat vil være moderat i Danmark. Vi kunne sælge langt flere, men med tilgangen af moderne e-tech hybridbiler tror jeg, begge teknologier vil vinde langsomt og sikkert indpas,” siger Søren Ignaz.

“Ingen mangel på grøn energi” 
Norge ligger helt i toppen af elbilsmarkedet, og i 2019 var hver anden solgte bil på det norske bilmarked en elbil. De flotte salgstal er blandt andet resultat af, at man har fjernet momsen på elbilerne, så mange af dem er billigere end benzinbiler. Samtidig må elbiler køre i busbaner, de er fritaget for bomafgift, og de må parkere gratis i byerne.

Den norske politik er selvfølgelig stærkt motiveret af landets fornuftige adgang til grøn energi – men det er ikke længere en undskyldning herhjemme, mener Lars Aagaard, direktør for Dansk Energi:

0:000:00