Priser på el og gas er eksploderet: Måske er vi først tilbage på normalen i 2023

Rekordhøje priser på gas og strøm skaber stor bekymring i flere europæiske lande, men i Danmark vil man se tiden an. Fortsætter de høje priser kan det dog blive nødvendigt med politisk indblanding, mener Forbrugerrådet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser mod Middelgrundens vindmøller ved København. Hendes norske kollega har lige fremlagt forslag om hjælp til nordmændenes strømregning, og hendes kollegaer i EU diskuterer indgreb mod de stigende energipriser. 
Statsminister Mette Frederiksen (S) ser mod Middelgrundens vindmøller ved København. Hendes norske kollega har lige fremlagt forslag om hjælp til nordmændenes strømregning, og hendes kollegaer i EU diskuterer indgreb mod de stigende energipriser. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Det startede med høje prishop på gas og strøm, da verden kom op i omdrejninger ovenpå de første bølger af coronakrisen.

Men nu viser de seneste prognoser, at de tårnhøje priser fortsætter, og vi kommer til at spejde langt efter en tilbagevenden til normalen.

Der er altså ingen panikstemning i dansk erhvervsliv. Der er gang i hjulene, og det går godt, selvom energien er blevet pivdyr.

Troels Ranis
Branchedirektør, Dansk Industri

”Priserne er på et meget højt niveau,” siger Kristian Rune Poulsen, konsulent og talknuser i Dansk Energi.

Han lader tallene tale for sig selv:

Ved indgangen af året kostede en m3 gas 1,67 kroner, torsdag rundede samme mængde 12 kroner. Og elprisen var i sidste uge på 160 øre per kWh, hvilket er det højeste for en uge nogensinde.

Hos Dansk Energi er vurderingen, at priserne fortsætter himmelflugten de næste måneder, indtil vinteren slipper grebet. Men priserne kommer næppe til at falde til et normalt niveau, spår Kristian Rune Poulsen.

”Havde du spurgt mig for et par uger siden, havde jeg sagt, at vi ville være tilbage på normalen for årstiden til sommer. Men nu tyder det på, at vi vil have et efterslæb, så det måske først er i foråret 2023, at vi vil være tilbage på normalen,” siger han. 

De nuværende prisstigninger gør ondt på erhvervsliv og almindelige familiers pengepung mange steder i Europa.

Lande som Spanien, Grækenland, Frankrig og Tjekkiet har blandt andet foreslået i EU, at der skal åbnes for fælles indkøb af gas for at få priserne ned.

På vej ind til torsdagens EU-topmøde i Bruxelles pressede den spanske premierminister på for øjeblikket handling:

”Energipriserne stiger stadig i Europa, og vi er nødt til at genoverveje den måde, energipriserne dannes på på europæisk plan,” sagde Pedro Sánchez.

I Norge har den nye socialdemokratiske statsmister Jonas Gahr Støre netop fremlagt forslag til fem milliarder norske kroner, der skal hjælpe husholdninger med at betale de høje strømregninger.

”Nu stiller fællesskabet op for hinanden,” sagde Jonas Gahr Støre ved præsentationen.

Holder øje med udviklingen

Herhjemme har energipriserne ikke kastet lige så store tiltag af sig.

Dagen før kommunalvalget kom regeringen med en "varmepakke" på 100 millioner kroner til borgere i udvalgte kommuner med megen naturgasforsyning, og ellers har der kun været en venlig henstilling til selskaber om at udglatte regningen til fjernvarmekunderne.

Det har dog været et godt sted at starte, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Det er et udefrakommende slag, som almindelige mennesker ikke selv har nogen skyld i. Og der vil være husholdninger, hvor en ekstra regning måned efter måned rammer hårdt.

Martin Salamon
Cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk.

”Norge står et andet sted. Først og fremmest, fordi de bruger mere strøm i opvarmningen og har færre energiafgifter. Det betyder, at de mærker prisstigningerne hårdere,” siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

I udgangspunktet er det hans forventning, at der er tale om naturlige udsving i energipriserne, og derfor bør man være varsomme med indgreb.

Men det er vigtigt at "holde nøje øje med udviklingen” og hvordan den rammer forskellige husholdninger, tilføjer Martin Salamon.

Politikere på banen

For en fortsættelse af de høje energipriser kan gøre det nødvendigt at få politikerne på banen.

”Det er et udefrakommende slag, som almindelige mennesker ikke selv har nogen skyld i. Og der vil være husholdninger, hvor en ekstra regning måned efter måned rammer hårdt. Så hvis de høje energipriser strækker sig godt ind i 2022, kan det godt blive nødvendigt at se på det politisk,” siger Martin Salamon.

Det er ikke kun i familier eller hos studerende og pensionister, elregningen pludselig kan plage. Det kan den også i erhvervslivet.

På Fyn er gartnerierne presset, og de stigende energipriser har allerede kostet 30 ansatte jobbet hos Danmarks største tomatproducent.

DI: Ikke en varig problemstilling

Men hos Dansk Industri holder man fast i, at der ikke er brug for indgreb fra staten.

”Energipriserne har nået et rekordhøjt niveau, og det gør det dyrt for virksomheder at bruge både gas og strøm. Det kan mærkes og sætter sig i priserne, men det er ens for alle,” siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Han fortæller, at det er DI’s vurdering, at tingene kommer til at normalisere sig. Og at det stadig kun er en midlertidig bølge, selvom den måske strækker sig ind i hele 2022.

”Der altså ingen panikstemning i dansk erhvervsliv. Der er gang i hjulene, og det går godt, selvom energien er blevet pivdyr,” siger han.

Der findes også virksomheder, som bruger rigtig meget strøm. Nogle må afskedige eller måske lukke? 

”Der er enkeltsituationer, der er dybt tragiske. For eksempel for gartnerier på Fyn. Men vores fokus er på det generelle billede og forventningerne til, hvordan det vil udvikle sig på den længere bane. Derfor ønsker vi heller ikke et politisk indgreb, for vi ser ikke, at det er en varig problemstilling,” siger Troels Ranis. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Ranis

Vicedirektør, Dansk Industri
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)

Martin Salamon

Cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk
master i jura (Glasgow Uni. 2010), cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00