Professor: Biobrændstoffer kan være det eneste realistiske alternativ

Af Lasse Rosendahl
Professor ved Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet

Efter mit indlæg blev jeg bedt om ”en forklaring”, når nu vi ikke har sukkerrør og uanede skovmængder i Danmark: hvor skal al den biomasse komme fra, og kommer vi til at fryse, når vi hellere vil bruge den – og affaldet – til at køre på end til at varme huse op med? Men inden jeg gør det, vil jeg gerne adressere et andet punkt, der blev rejst: hvordan biofuels spiller sammen med anden teknologi i transportsektoren.

Hvor andre alternativer ikke findes
Biofuels skal bruges der, hvor andre alternativer ikke findes. Lige nu er det primært i luften til fly, men sekundært også til tung land-/entreprenør-trafik samt maritim transport over længere afstande. Dertil kommer, at det er nødvendigt med alternativer til at håndtere noget af den transport, der i dag bruger olie, da selv den mest effektive biomasse-udnyttelse vil have svært ved at få biomassen til at slå til.

I min optik er det særligt el-biler, der vil være en stor del af løsningen her; de vil primært reducere benzin-forbruget, som i EU udgør cirka 20 procent. En del af den tunge transport kan også flyttes over på el, for eksempel som Mercedes gør det, og her vil det primært være den bynære trafik, der ændres. Begge dele vil have stor positiv virkning på nærmiljø og luftkvalitet der, hvor hovedparten af os befinder os.

Biofuels skal bruges der, hvor andre alternativer ikke findes. Lige nu er det primært i luften til fly, men sekundært også til tung land-/entreprenør-trafik samt maritim transport over længere afstande.

Lasse Rosendahl
Professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet

Tilbage er så luftfart og den resterende tunge landtrafik. Her er brug af biobrændstoffer det eneste realistiske alternativ. Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt vi selv skal hente olien op af Nordsøen eller købe det fra udlandet; der tales om ”the diesel deficit”, altså det underskud af mellemdestillater (diesel og jet fuel), der opstår, idet europæisk olie generelt er let og dermed har for lidt af disse komponenter.

Men i stedet for at købe det udefra kan det faktisk lade sig gøre at producere biobrændstof effektivt, bæredygtigt og i store volumener – men man skal vælge sin proces med omhu og naturligvis sikre sig, at det input-materiale, man bruger, ikke enten tager maden ud af munden på nogen eller påvirker brug af landområder negativt.

Hellere biomasse til vejene end til opvarmning
”10 millioner tons-planen”, som omtalt i sidste indlæg, var netop baseret på dette – at tilvejebringe mere biomasse uden negative påvirkninger. Herudover – og ikke inkluderet – ligger der kæmpe potentialer i at udnytte forskellige reststrømme med organisk materiale effektivt i stedet for, som vi gør nu.

Gængse teknologier til produktion af flydende biobrændstof – det vil sige førstegeneration bio-ethanol og biodiesel – er stærkt afhængige af helt specifikke biomasser, for eksempel sukkerrør (eller roer), korn og raps, og udnytter typisk kun en begrænset del. Andengenerations-teknologier kan være mere fleksible, men igen her skal man tænke på, hvilket produkt man får ud: er ethanol/bio-diesel, ja endda biogas, det rigtige, eller skal man se efter noget, der giver en bredere vifte af petro-kemiske muligheder og samtidig dækker bredere med hensyn til transportbehov? Det sidste ville klart være min anbefaling.

Den teknologi, jeg har refereret til, Hydrothermal Liquefaction (HTL), er en sådan, og den kan både fremvise et godt energiregnskab samt stor fleksibilitet såvel i input som i output. Det betyder for eksempel, at vi i en transitionsperiode (mens vi venter på, at vi alle får udskiftet den gamle benzinhakker med en elbil) ville kunne producere grøn benzin samtidig med grøn diesel og jet fuel, og når der ikke længere er behov for førstnævnte, vil der være ”ledige” kulbrinter til den petrokemiske industri. Vel at mærke af grøn oprindelse.

Så alt andet lige jeg vil hellere sende biomassen og affaldet ud på vejene end at bruge den til opvarmning. Det kommer varmepumper og så videre til at kunne klare for os, så vi kommer nok ikke til at fryse. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi strukturer de systemer og teknologier, der skal få biomassen ud på vejene og op i luften. Så derfor skal vi tænke i genanvendelse af eksisterende infrastruktur såvel som udnyttelse af alle typer biomasse og restfraktioner såvel som i, hvilke fuel-produkter det egentlig er, vi har behov for – nu, i en overgangsperiode og i fremtiden.

Til dem, der ønsker en mere detaljeret forklaring, vil jeg bare sige, at I er meget velkomne til at kigge forbi.