Professor: Den europæiske kæmpe vækkes

DEBAT: Det tog både en økonomisk og geopolitisk krise, før Europas energimæssige udfordringer kom på dagsordenen – men nu er kontinentet ved at vågne, og Danmark har meget at bidrage med, skriver Aalborg-professor Brian Vad Mathiesen.

Af Brian Vad Mathiesen
Professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Der er ingen tvivl, om at Danmark på mange måder internationalt er i front, når det handler om energieffektivitet og vedvarende energi.

Kæmpen kan lære af danske erfaringer
Dette er ikke sket tilfældigt eller kun på grund af klimaudfordringen. Det er et langt sejt træk, hvor forskellige udfordringer for Danmark har gjort det nødvendigt at se grundlæggende på den måde, vores samfund er indrettet på. 

En særlig evne til at kombinere virksomheder med samfundsmæssige udfordringer har gjort vinduer energieffektive, udviklet isoleringsmaterialer og fjernvarme, bragt vindmøller ned i pris, så de kan konkurrere med de fossile brændsler, samt udviklet affaldskraftvarme, solvarme og innovative ejerskabsformer.

Europa er først de senere år begyndt at adressere de energipolitiske udfordringer, og her kan den vækkede kæmpe lære af de danske erfaringer.

Et robust og bæredygtigt energisystem
Historisk set gav stigende udgifter til velfærdsstaten 10-15 år med negativ betalingsbalance og oliekriser i 70’erne enorme problemer med at få statsfinanserne til at hænge sammen, samt galopperende arbejdsløshed.

På energiområdet blev udfordringerne i løbet af nogle år omsat til et fokus på samfundsøkonomi og decentralisering af varmeplanlægningen, fjernvarme og naturgasnet, kampagner og økonomisk støtte til energibesparelser samt intelligente støttesystemer til vindmøller.

Kombinationen af el- og varmebesparelser, udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion og vedvarende energi har vist sig at være en omkostningseffektiv model.

Det har også vist sig at være effektivt mht. vores forsyningssikkerhed. Fra at være nærmest 100 % afhængig af importeret olie, gjorde olie og gas fra Nordsøen og denne omstilling, at Denmark var selvforsynende fra 1997 til 2013.

I dag er det en støt stigning i en bred vifte af vedvarende energi, der styrker Danmarks forsyningssikkerhed. I næste omgang er udfordringerne at bevare et robust energisystem baseret på mere vedvarende energi. Det kræver strukturelle ændringer i energisystemets design og vil give store udfordringer i de kommende år.

Europa ligner 1970'ernes Danmark
På mange måder står hele Europa over for de samme udfordringer, Danmark havde, da Handelsministeriet startede Danmarks officielle Energipolitik i 1976.

Danmark bruger årligt knap 100 mia. kroner på el- og varmeforsyningen, hertil kommer 40-60 mia. kroner til transportsektoren. Udgifterne er en skøn blanding af investeringer og udgifter til kul, olie og gas. Dette er intet at regne mod de udgifter, resten af Europa har.

El- og varmeforsyningen alene udgør udgifter på over 7000 mia. kroner årligt i Europa, hvoraf omkring halvdelen går til brændsler. Over 50 % af EU's forbrug af brændsler er importeret – hovedsageligt fra Rusland, Norge og Mellemøsten. 

Kæmpen sov tungt
År på år har den økonomiske krise bidt sig fast i de europæiske samfund, flere europæiske lande kæmper med en negativ betalingsbalance og stor arbejdsløshed. Energisektoren udgør en mulighed for at modvirke disse samfundsudfordringer.

Det krævede imidlertid en Ukraine-krise, geopolitiske spændinger, stigende energiimport samt en økonomisk krise, før der for alvor blev taget hul på udfordringerne i EU.

Mulighederne for at bruge danske erfaringer til at skabe omkostningseffektive energisystemer er helt enorme.

Vindmøller og solceller udgør en stadig større del af elforsyningen. Kommissionen har særligt skubbet på produktstandarder, som reducerer elforbruget, forbedret bygningsreglementet på tværs af landene samt fokuseret på transportsektoren.

Trecifrede milliardbeløb kan spares
Som følge af krisen har EU også endelig erkendt, at varme og køling skal adresseres langt mere seriøst end hidtil. 50 % af den energi, der bruges i Europa, går hertil, og 68 % af den importerede naturgas gas går til opvarmning.

På dette område er Danmark i stand til at vise, hvordan kendt teknologi kan nedbringe omkostningerne til varme og samtidig forbedre Europas forsyningssikkerhed. Varmeforbruget i Europa er ca. 80 gange det danske. Ikke desto mindre kan dette forbrug stort set dækkes alene af overskudsvarme fra elproduktion og industri i EU. Hertil kommer meget store muligheder for at isolere boliger samt bruge solvarme, affaldskraftvarme, geotermi og varmepumper m.v.

Europa er en kæmpe, der er ved at vækkes. Det går langsomt – til gengæld er omfanget stort.

Lykkes det at udnytte disse kilder og isolere boligerne, kan der årligt spares over 300 mia. kroner til naturgas og olie i EU.

I øjeblikket får fuglene glæde af denne varme.

Forrige artikel Transporten skal gøres grønnere inden 2030 Transporten skal gøres grønnere inden 2030 Næste artikel Klimarådets kommentarer til vismændene Klimarådets kommentarer til vismændene
  • Anmeld

    Henning Bo Madsen, NOAH Community Power

    Brug også den organisatoriske erfaring

    Der vil også være meget fornuft i at både EU, medlemslandene og Danmark bruger de organisatoriske erfaringer fra udviklingen i Danmark.
    Der er gode erfaringer med at el- og varmeforsyning ejes af kommuner eller forbrugere i fællesskab.
    Der er også gode erfaringer med sammentænkning af el- og varmeproduktion. Hvilket sandsynligvis også hænger sammen med ejerskabsstrukturen. De sidste par årtiers kommercialisering af elproduktionen var ved at ødelægge dette, men de sidste par års udvikling, hvor kommunalt ejede forsyningsselskaber køber store kraftvarmeværker tilbage fra kommercielle ejere, ser ud til at vende udviklingen.
    Udviklingen af brugen af vindenergi var også i de første årtier drevet af efterspørgsel fra lokale forbrugeres andelsselskaber, men er nu blevet næsten udelukkende kommerciel. Den udvikling må også vendes, hvis vindenergien skal udnyttes mest effektivt på tværs af forbrugssektorer.
    I EU må man holde op med at tænke i et elmarked, et gasmarked, brændselsmarkeder osv. med store kommercielle selskaber som drivkraft. Der er brug for effektiv udnyttelse af energiressourcerne på tværs af sektorer og en langt højere grad af "folkeligt ejerskab" via byer / kommuner og forbrugerejede selskaber. Kommercielle selskabers jagt på hurtig fortjeneste skaber ikke forsyningssikkerhed og effektiv udnyttelse af ressourcerne på tværs af sektorer.