Klimaekspert: Det giver ingen mening at kalde gas for en grøn investering

Klimaforandringerne, som de nu udfolder sig, er for nylig vurderet af IPCC – FN's klimapanel – til i høj grad at være menneskeskabte.

Det være sig stigningen i den globale middeltemperatur, regionale hedebølger, tørke med deraf afledte naturbrænde eller en øget forekomst af alvorlige oversvømmelser, resulterende fra kraftige regnskyl. Men også globale og regionale vandstandsstigninger.

Mængden af drivhusgasser i atmosfæren er allerede meget tæt ved at nå et niveau, som vil resultere i endnu større klimaforandringer end dem vi allerede er vidne til. De alvorlige klimaforandringer, som vi med Parisaftalen ønsker at undgå, udgøres af endnu kraftigere ekstremt vejr. Men især vandstandsstigninger på adskillige meter over de næste århundrede er alarmerende fra en europæisk og ikke mindst danske synsvinkel. Uafviselige konsekvenser for fremtiden, hvis ikke vi begrænser drivhusgasudledningerne nu og her.

Detaljerne i hvordan forskellige luftarter, luftpartikler og arealanvendelse påvirker jordens strålingsforhold har længe været kendt og det er blandt andet gennem den viden, at Parisaftalens nødvendighed lå klar – også længe inden den blev vedtaget.

Opgaven er simpelt formuleret: Luk hullet, stop med at slippe drivhusgasser af enhver art ud i atmosfæren, hellere i går end i morgen!

Opgaven er simpelt formuleret: Luk hullet, stop med at slippe drivhusgasser af enhver art ud i atmosfæren, hellere i går end i morgen!

Jens Hesselbjerg Christensen
Professor, Is-, Klima- og Geofysik, KU

Dette sker først og fremmest igennem den fortsatte globale afhængighed og vækst i udnyttelsen af fossile brændsler (olie, kul og gas) til dækningen af vi menneskers energibehov.

Naturlige processer kan ikke følge med

Ved at afbrænde fossile brændsler tilfører vi hvert eneste år atmosfæren enorme mængder af drivhusgassen CO2, som udgør mere end hvad naturlige processer kan kompensere for ved eksempelvis fotosyntese, hvad enten på land eller i havene.

Så selv om der i hele det komplekse jordsystem konstant udledes og omsættes enorme mængder af CO2, så ender en betragtelig del af den CO2 vi mennesker udleder, med at forblive i atmosfæren og samlet set stiger koncentrationen af luftarten CO2 år efter år.

Det vil fortsætte, hvis ikke vi helt ophører med at brænde fossile brændsler af.

Et tilsvarende regnestykke kan laves for de øvrige drivhusgasser, hvor metan og lattergas udgør de to mest betydelige, vi mennesker administrerer på global skala.

Tilsvarende udgør en række partikler, som lokalt giver anledning til luftforurening, på global skala en kilde til at modvirke klimaforandringerne, fordi de trods en kort opholdstid i atmosfæren blandt andet reflekterer nogle af solens stråler retur til verdensrummet.

Når målet er, at vi skal ophøre med at slippe drivhusgasser ud i atmosfæren, kræver det økonomiske incitamenter i form af de rette politiske udmeldinger og retningslinjer.

Jens Hesselbjerg Christensen
Professor, Is-, Klima- og Geofysik, KU

Kræver omlægning af energisystemer

Når målet er, at vi skal ophøre med at slippe drivhusgasser ud i atmosfæren, kræver det økonomiske incitamenter i form af de rette politiske udmeldinger og retningslinjer.

Det betyder, at alle lande i verden skal tilskyndes til at træffe de nødvendige valg og investere i omlægning af deres energisystemer fra olie, kul og gas baserede til nye, som ikke er baseret på, at vi fortsætter med at udvinde jordens geologiske reserver.

De skal alle blive i undergrunden, så snart en anden energikilde, der ikke er beroende på at anvende olie, kul og gas kan etableres og reelt gerne før.

Tæller ikke med i regnskaber

At benytte fossile brændsler til energiproduktion kræver videre, at man udvinder dem fra undergrunden. Denne proces sker i dag ikke uden, at der forekommer betydelige udslip af drivhusgasser, som ofte slet ikke tælles med i regnskabet. Derfor er investeringer i fortsat brug af olie, kul og gas fra fossile kilder ikke i overensstemmelse med målsætningen i Parisaftalen.

At anbringe gas på listen over grønne emner for investering, giver derfor ingen som helst mening. 

Jens Hesselbjerg Christensen
Professor, Is-, Klima- og Geofysik, KU

At anbringe gas på listen over grønne emner for investering, giver derfor ingen som helst mening. Vi kan derimod meget bedre kalde investeringer i mere og livstruende luftforening for grøn, da luftforurening holder temperaturstigninger i ave. Men hvem vil købe det ræsonnement?

Bevæger vi os i den argumentation, kan investeringer i atomkraft sammenlignes med investering i luftforurening. Det medvirker til at begrænse temperaturstigningerne, men er investering i forurening reel en grøn investering?