Lektor om energiaftalen: Klimaet venter ikke på den billigste løsning

Af Gorm Bruun Andresen
Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Det er først og fremmest de billigste løsninger, energiaftalen lægger op til.

Global opvarmning venter imidlertid ikke på den billigste løsning, og kun en kraftig reduktion af den globale CO2-udledning i løbet af de næste årtier kan med rimelig sikkerhed begrænse omfanget af klimakrisen.

Aftaleteksten indeholder ikke tiltag, der kan virke ubehagelige eller vække modstand, som for eksempel bilfri søndage, som man indførte under oliekrisen i 70'erne. 

Verden har brug for ambitiøse, danske løsninger 
Danmark har i øjeblikket gode forudsætninger for at vise vejen til en CO2-neutral energiforsyning, så de alvorlige konsekvenser af klimaforandringer kan begrænses.

Vi har været i gang med grøn omstilling længe og er derfor godt på vej i forhold til at nå de internationale mål.

Vi har været i gang med grøn omstilling længe og er derfor godt på vej i forhold til at nå de internationale mål. Desværre har resten af verden travlt for at nå samme mål. Der er derfor behov for, at danske politikere er endnu mere ambitiøse.

Gorm Bruun Andresen
Professor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Desværre har resten af verden travlt for at nå samme mål. Der er derfor behov for, at danske politikere er endnu mere ambitiøse.

Verden har brug for nye danske løsninger, der kan finde international anvendelse på samme måde som den mangeårige danske satsning på vindenergi, der i dag gør det muligt for mange andre lande at implementere teknologien hurtigt.

Positivt, at energiaftalen fokuserer på forskellige energiformer
Danmark har dog gode forudsætninger for at udvikle de nødvindige løsninger, og i det følgende vil jeg gøre opmærksom på nogle positive elementer i aftalen, som jeg mener kan udgøre det nødvendige afsæt for, at mængden af vedvarende energi fortsat kan øges markant.

Det er positivt, at energiaftalen fokuserer på forskellige energiformer.

Når grøn energi omtales, er det meget almindeligt, at det forbindes med store batterier til at gemme strømmen på til den dag, vinden ikke blæser. Det udspringer af en snæver og misforstået opfattelse af, at energi og elektricitet er det samme.

I realiteten bruger vi store mængder energi på andre ting end elektricitet, for eksempel på varme og transport. Det er aftalen opmærksom på.

Nyt kapitel for sektorkobling, men tvivl om virkemidlernes tilstrækkelighed
I aftalen er der stort fokus på at give vindenergi samt overskudsvarme fra forskellige energitunge virksomheder bedre muligheder for at spille en langt større rolle i varmesektoren. Nyere forskning viser, at med en fornuftig kobling mellem el- og varmesektoren bliver det langt mere omkostningseffektivt at indpasse mere vedvarende energi i det samlede energisystem.

Aftalen lægger op til et nyt kapitel inden for brændselsfri kobling mellem el- og varmesektoren. Derved kan man skabe en øget fleksibilitet i energisystemet, som kan udligne forskellene i den vejrbaserede produktion.

Om de konkrete politiske og økonomiske virkemidler i aftalen er tilstrækkelige til at opnå en hurtig omstilling, der skaber det nødvendige forspring internationalt, kan man dog godt stille spørgsmålstegn ved.

Markant satsning på biogas, men konkurrencen er hård
Den markante satsning på biogas, som også indgår i aftalen, kan også ses i sektorkoblingssammenhæng.

Teknologien er stadig forholdsvis dyr, men på sigt kan biogas blive en attraktiv grøn teknologi, fordi gassen kan bruges til tung transport og andre energibehov, som er svære at elektrificere. Derudover kan biobaserede el-, varme- og kraftvarmeværker udligne den variable produktion fra primært vind- og solenergi.

Man kan derfor godt forestille sig, at den allerede betydelige danske ekspertise inden for området med tiden kan bære frugt. Men på dette område ser den internationale konkurrence ud til at være mere hård, end den er for integrationen mellem el og varme.

Vores viden skal anvendes mere ambitiøst  
Eksemplerne viser, at myndighederne, der har formuleret aftalen, har en god forståelse for, at et energisystem baseret på vind- og solenergi kræver nye markedsmekanismer og teknologier, der arbejder på tværs af de traditionelle sektorer.

Jeg mener, at den viden kan anvendes mere ambitiøst, så disse teknologier hurtigere kan bringes i spil på det globale marked.