Debat

Steen Hildebrandt: Klimaet er vigtigt, men verdensmålene er det overordnede

DEBAT: Klimaminister, klimadagsorden, klimatopmøde, klimamål og klimalov. Der er ingen tvivl om, at klimaet er vigtigt. Men helheden, verdensmålene, er gledet i baggrunden, skriver Steen Hildebrandt, der efterspørger en verdensmålsplan fra regeringen.

Der er ingen tvivl om, at klimaet er vigtigt.
Men helheden, verdensmålene, gled i baggrunden. Det er mere end ærgerligt, skriver Steen Hildebrandt.
Der er ingen tvivl om, at klimaet er vigtigt. Men helheden, verdensmålene, gled i baggrunden. Det er mere end ærgerligt, skriver Steen Hildebrandt.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steen Hildebrandt
Professor emeritus og adjungeret professor

Den vigtigste lokale og globale dagsorden lige nu og i mange år frem er bæredygtighed, konkret formuleret som FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling, verdensmålene.

Verden, og Danmark, udvikler sig i disse år på flere måder og områder i en ikkebæredygtig retning. Det danske velfærdssamfund, dette fantastiske samfund, er ikke et bæredygtigt samfund.

I sammenligning med en række andre lande i verden er Danmark utvivlsomt ét af verdens bedste lande. Men vi skal ikke måle os med andre lande alene.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi skal måle os med vor egen målestok, og det vil sige på de dimensioner eller med de indikatorer, som vi finder vigtige og rigtige, når det handler om at tage bestik af, hvor vi som samfund er, og hvor vi vil hen med det danske samfund i fremtiden.

Prioritering af verdensmålene kræver en plan
For to år siden var både klimaet og verdensmålene nok kendte fænomener, men de lå ikke højt placeret i de politiske debatter og prioriteringer. Snarere tværtimod.

 Lederskab og ledelse handler om at nå mål. Mål, som man ikke aktivt og seriøst har planer for at nå, tager man ikke alvorligt.

Steen Hildebrandt
Professor emeritus og adjungeret professor

Så kom Greta, flere lokale og globale forskningsbaserede vurderinger og rapporter, et folketingsvalg, udsagnet om klimatosserne, og lige pludselig var klimaet det centrale.

Klimaminister, klimadagsorden, klimatopmøde, klimamål og klimalov. Der er ingen tvivl om, at klimaet er vigtigt.

Men helheden, verdensmålene, gled i baggrunden. Det gælder for eksempel, når vi ser på regeringens retorik og handlinger, og når vi lytter til debatten på Christiansborg. Det er ærgerligt. Mere end ærgerligt.

Klimaet er en del af verdensmålene. Klimaet er mål nummer 13. Målene er ikke formuleret og opstillet i en prioriteret rækkefølge.

Der er 17 mål. De er gensidigt afhængige, og de er alle vigtige. Målene er en helhed. Man skal ikke prioritere.

Målene er oprindeligt formuleret for en periode på 15 år. Enhver ledelse, enhver regering, der tager disse globale, og derfor også lokale, mål alvorligt, vil selvsagt, som én af sine vigtige handlinger, udarbejde en strategi og en plan for, hvordan den vil nå disse mål.

Selvfølgelig! Mål, som man tager alvorligt, arbejder man for at nå. Det er lederskab. Lederskab og ledelse handler om at nå mål. Mål, som man ikke aktivt og seriøst har planer for at nå, tager man ikke alvorligt.

Læs også

Regeringen skal arbejde aktivt med verdensmålene
Set ud fra den betragtning må man spørge: Hvilke overvejelser har den danske regering, når det handler om de 17 verdensmål?

Man må spørge, om den har til hensigt at udarbejde en plan for, hvordan den vil arbejde med verdensmålene, med et tiårs sigte, som jo er det antal år, der er tilbage af den nuværende mål-periode.

Hvis man skal udvikle sådanne planer for verdensmålenes realisering, må man stille to vigtige og overordnede spørgsmål.

Det ene: Hvordan ser det danske samfund ud lige nu på de 17 dimensioner, som verdensmålene handler om? Hvad er status eller baseline?

En sådan kortlægning vil blandt andet vise, på hvilke måder og områder den ovenfor nævnte påstand, at det danske velfærdssamfund ikke er bæredygtigt, er rigtig.

Det andet spørgsmål er: Hvordan ser Danmark som et bæredygtigt velfærdssamfund ud, og hvordan tænker man sig, at et sådant samfund skal se ud i 2030?

Hvordan kunne en drejebog for virkeliggørelsen af en sådan politisk vision for Danmark se ud? Hvilke tiltag, hvilken lovgivning og hvilke initiativer skal tages – og hvordan skal de prioriteres, hvis man skal påbegynde en sådan transformation af det danske samfund?

Klimaet er vigtigt. Men verdensmålene er det overordnede. Biodiversitet, ligestilling, bæredygtigt forbrug og produktion, partnerskaber, ulighed – og alt det andet, som de 17 mål handler om – er vigtige temaer.

Derfor skal verdensmålene og bæredygtighed være det overordnede.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Hildebrandt

Foredragsholder, professor emeritus, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, adj. professor i lederskab, CBS og Aalborg Universitet, medlem af 2030-panelet, forfatter
Cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1968), ph.d. (1976)

0:000:00