Professorer: Klimarådet overser potentialet i kvælstofbindende afgrøder

KRONIK: Landbruget skal bidrage til målsætningen om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Derfor kan det undre, at hverken klimapartnerskabet eller Klimarådet inddrager de mange fordele ved kvælstofbindende afgrøder, skriver Erik Steen Jensen og Henrik Hauggaard-Nielsen.

Placeholder image
I 2018 dyrkedes samlet 34.000 hektar ærter, bønner, linser m.fl. i Danmark – eller under én procent af det samlede dyrkede areal, skriver to professorer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Steen Jensen og Henrik Hauggaard-Nielsen
Hhv. professor emeritus i jordbrugsvidenskab, Dyrkningssystemers økologi, Sveriges Lantbruksuniversitet og professor i klima- og energiomstilling, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Landbruget står overfor en stor udfordring ved at skulle bidrage til den nationale målsætning om 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser. Tilførsel af kunstgødningskvælstof til markerne er historisk en af de primære årsager til dansk landbrugs store fødevareproduktion. Produktionen af kunst-(syntetisk)gødningskvælstof er baseret på fossil energi ved den såkaldte Haber-Bosh-syntese.

Globalt anvendtes cirka én procent af det fossile energiforbrug til at syntetisere omkring 109 million tons kvælstof i 2018. Danmark anvendte cirka 201.000 tons kvælstof i kunstgødning det år. Fossil energi til kunstgødningskvælstof er en af de største poster i planteproduktionens fossile energiregnskab.

I Danmark blev anvendelsen af kvælstof i kunstgødning og de tilknyttede drivhusgas­emissioner i marken reduceret fra 1990 og en årrække frem via en række reguleringstiltag i forbindelse med vandmiljøplanlægning. Men der er yderligere reduktionsmuligheder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

11 procent af landbrugets emissioner
Vi kender drivhusgasemissionen ved syntese af kvælstofgødning, men også ved anvendelse af gødningen i marken. Ved syntesen udledes der mellem fire og ti kilo CO2-ækvivalenter per kilo kvælstof, afhængigt af gødningstype og teknologi i gødningsfabrikken. Hvis vi antager, at den mest effektive teknologi anvendes ved syntesen, vil det danske forbrug i 2018 have forårsaget en udledning på cirka 0,8 millioner tons CO2-ækvivalenter. Kvælstofgødningen skal også transporteres til og spredes på marken, hvilket giver anledning til yderligere udledning af drivhusgasser.

Da vi ikke længere har en produktion af kunstgødningskvælstof af betydning i Danmark, så regnes udledningen ved syntesen ikke med til Danmarks drivhusgasregnskab. Argumentet er, at man vil forhindre, at den samme udledning regnes ind i flere landes CO2-regnskaber. Uanset i hvilket regnskab drivhusgas fra den kvælstofgødning, som produceres til danske marker, indregnes, så bidrager udledningen til klimaforandringerne.

Biologisk kvælstofbinding kan ikke erstatte alt kvælstof i fra kunstgødning, men en langt større dyrkning af kvælstofbindende planter, især samdyrket med andre arter, vil reducere behovet for kunstgødningskvælstof og dermed udledningen af drivhusgasser.

Erik Steen Jensen og Henrik Hauggaard-Nielsen, Hhv. professor emeritus i jordbrugsvidenskab, Dyrkningssystemers økologi, Sveriges Lantbruksuniversitet og professor i klima- og energiomstilling, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Det kunne være et skærpet krav, at kunstgødningskvælstof, som importeres til Danmark, skal komme fra fabrikker, som anvender vedvarende energi. I fremtiden bliver det måske muligt at producere kvælstofgødningen fra solenergi, måske endda decentralt for effektiv distribution og jobskabelse.   

Anvendelsen af kunstgødningskvælstof resulterer også i udledning af drivhusgasser i marken, fordi mikroorganismer omsætter kvælstoffet. Det er især problematisk i forbindelse med den potente lattergas (N2O) drivhusgas. Udledningen af lattergas beregnes ifølge Intergovernmental Panel on Climate Change som én procent (emissionsfaktoren) af mængden af tilført kvælstofgødning.

Udledningen af lattergas fra anvendelse af kunstgødningskvælstof i Danmark i 2018 svarer til cirka 1,2 millioner ton CO2-ækvivalenter ifølge det nationale drivhusgasregnskab, hvoraf 86 procent udledes direkte fra marken og de resterende ved kvælstofudvaskning relateret til kvælstofgødningen. Det svarer til cirka 11 procent af landbrugets samlede drivhusgasemissioner i 2018.

Biologisk kvælstofbinding
I Danmark har vi meget viden om dyrkning af afgrøder, som ikke behøver kunstgødningskvælstof. Oliekrisen i 70'erne fik det daværende Risø Nationale Forskningscenter for Bæredygtig Energi til at gå i gang med at forske i alternative muligheder for kvælstofforsyning i landbruget. Årsagen var bekymring for en forsyningskrise med kvælstofgødning (ingen olie til syntese) og deraf mulige negative effekter på fødevareproduktionen i Danmark.

Det var naturligt at se på biologisk kvælstofbinding, hvor planter som kløver, ærter og bønner i samarbejde med bestemte jordbakterier selv kan skaffe sig sit kvælstof fra luften for produktion af stivelse og protein, op til flere 100 kilo kvælstof per hektar. Energien til bakteriernes binding af luftens kvælstof kommer fra vedvarende energi, nemlig planternes fotosyntese, hvor CO2 omdannes til sukkerstoffer, som bakterierne kan udnytte. Der er derfor ingen forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren ved biologiske kvælstofbinding, hverken som følge af processen eller ved planternes udnyttelse af det biologisk bundne kvælstof. Emissionsfaktoren er nul procent.

Det er ikke nødvendigt at tilføre kunstgødningskvælstof til kløver, ærter og bønner. Derfor anvendes biologisk kvælstofbinding i økologisk fødevareproduktion. De kvælstofbindende planter efterlader også kvælstof i jorden til de næste afgrøder og ved samdyrkning af for eksempel ært med byg eller kløver med græs i den samme mark vil byg- og græsplanterne udnytte hovedparten af det kvælstof, som findes i jorden og ært/kløver vil binde kvælstof fra luften. Herved kan man reducere eller helt undgå at tilføre kvælstofgødning og producere stivelse og mere protein til foder og fødevarer end for eksempel korn med kunstgødningskvælstof.

Ærter, bønner og linser
Biologisk kvælstofbinding kan ikke erstatte alt kvælstof i fra kunstgødning, men en langt større dyrkning af kvælstofbindende planter, især samdyrket med andre arter, vil reducere behovet for kunstgødningskvælstof og dermed udledningen af drivhusgasser.  

I 2018 dyrkedes samlet 34.000 hektar ærter, bønner, linser m.fl. i Danmark – eller under én procent af det samlede dyrkede areal. Omkring 2,01 millioner hektar landbrugsjord, eksklusiv udyrkede arealer og det økologiske areal, blev gødsket med husdyr- og kunstgødningskvælstof. På 2,01 millioner hektar er der plads til yderligere mindst 400.000 hektar kvælstofbindende planter, når der antages en dyrkningspause på fem år for at modstå opformering af sygdomme.

Et groft estimat viser, at det kan reducere udledningen af drivhusgasser med 0,2-0,3 millioner ton CO2-ækvivalenter afhængig af om indirekte udledning og reduktion på grund af besparelse af kvælstofgødning til den næste afgrøde indregnes (den mulige effekt bør estimeres mere præcist af dem, som har alle relevante data, inklusiv de samfundsøkonomiske gevinster/omkostninger).

Reduktionspotentialet er på niveau med andre tiltag for eksempel forbedret håndtering af husdyrgødning og ændret fodring af husdyr. Samtidig vil dyrkning af flere kvælstofbindende planter blandt andet vende tilbagegangen i biodiversitet samt reducere sojaimporten til foder og fældning af regnskov i tilknytning til sojadyrkning.

Produktionen af cirka 1,6 millioner tons proteinrige ærter, bønner, linser, m.fl. fra cirka 400.000 hektar er desuden vigtige råvarer i udvikling af nye vegetabilske og proteinrige produkter og diæter i takt med reduktionen af vores kødforbrug. Det vil kræve en forandret infrastruktur til afsætning på et nyt marked med forventet øget efterspørgsel på ikke-GMO-foder og produkter til direkte konsum.

Er landbruget klar?
Det er muligt allerede nu at gå i gang med at dyrke flere kvælstofbindende afgrøder. Øget fokus på planteforædling og styrket formidling af den viden, vi allerede har, vil bidrage til større og mere sikre udbytter og yderligere potentiale for at reducere anvendelsen af kunstgødningskvælstof i Danmark.

På trods af de mange fordele ved de kvælstofbindede afgrøder inddrages de ikke som et virkemiddel under implementeringssporet i Klimarådets rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion” eller anbefalinger fra Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug. Det kan undre, da det synes vigtigt for landbruget og Danmark at få alle muligheder på bordet for at nå reduktionsmålet.

Kvælstofbindende planter har afgørende betydning for at udvikle mere multifunktionelle og bæredygtige dyrkningssystemer, men er landbruget og vores fødevaresystem klar til at implementere dem i større omfang og reducere udledningen af drivhusgasser fra kunstgødningskvælstof?


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser