Prognose: Her er ordførernes chancer for genvalg

GEOGRAFISK PROGNOSE: Folketingsvalget er udskrevet, men hvordan ser det ud med energi-, forsynings- og klimaordførernes chancer for at blive genvalgt? Altinget giver her det store overblik.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Valget er udskrevet og folketingsmedlemmerne har forladt Christiansborg for at drage hjem til valgkredsen og kæmpe for at vinde vælgeres opbakning.

Men hvordan ser chancerne for (gen)valg ud for Folketingets klima-, forsynings-, og energipolitikere?

Det kan en geografisk prognose lavet af professor i statskundskab Kasper Møller Hansen for Altinget gøre os klogere på.

Prognosen er lavet på baggrund af mere end 11.000 Gallup- og Norstat-interviews og Altingets Risbjergsnit og viser, hvordan mandaterne ville falde med de nuværende meningsmålinger.

Den giver derfor et kvalificeret bud på, hvor mandaterne falder til partierne – og et godt indblik i chancerne for valg til Folketinget for klima- og energipolitikerne.

Her kan du få et overblik:
 

Socialdemokratiet går frem på landsplan, men i Østjyllands Storkreds, hvor Jens Joel genopstiller, står partiet til samme antal mandater som ved 2015-valget. Det giver dog stadig Joel rigtig gode chancer for genvalg.

I alt står Socialdemokratiet ifølge prognosen til at få syv mandater i Østjylland, og da Maja Panduro og Kirsten Brosbøl ikke genopstiller, er der lidt ekstra luft til andre S-kandidater.

Det første mandat ventes sikkert at gå til tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen, der plejer at være en stemmesluger i det østjyske. De øvrige mandater vil der til gengæld blive mere tæt kamp om. Mindre end 1.000 personlige stemmer adskilte nemlig Henrik Dam Kristensen, Leif Lahn Jensen og Jens Joel ved valget i 2015.

Dokumentation

Bag prognosen

I denne prognose indgår der 8.383 interviews foretaget Kantar-Gallup og 3.090 interviews foretaget af Norstat, der er indsamlet i perioden 1/1-2019 til 31/3-2019.

Heraf er der lavet en geografisk prognose, der er vægtet mod Altingets kvalitetsvægtede snit af målinger, hvilket betyder, at usikkerheden er mindre end to procentpoint. Herefter udregnes fordelingen ud fra valgloven, og her er de første mandater meget sikre, mens de sidste er mindst sikre, da meget få stemmer kan afgøre, at de falder et andet sted. Det betyder blandt andet også, at valgkampen kan være med til at flytte nogle af de få stemmer og ændre det øjebliksbillede, som prognosen viser.

Derudover er prognosen vægtet, så de partiledere, der opstiller i samme storkreds som ved sidste valg, antages at opnås samme stemmeandel af partiets samlede stemmer i storkredsen som ved sidste valg. Konkret betyder det i forhold til den uvægtede fordeling, at der flyttes stemmer til partilederes storkreds fra partiets andre storkredse. Partiets samlede andel af stemmerne på landsplan er uændret. Konkret i denne prognose flytter partiledervægten fire mandater: 1 SF-mandat til Østjyllands Storkreds fra Sydjylland Storkreds, 1 LA-mandat til Nordsjællands Storkreds fra Vestjyllands Storkreds, 1 V-mandat til Sjællands Storkreds fra Nordsjællands Storkreds og 1 V-mandat til Østjylland fra Vestjyllands Storkreds.

Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget som kilde.

Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen professor Kasper Møller Hansen for Altinget.


0:000:00