R: Klimalov skal med back-stop være bindende for alle politikområder

DEBAT: Klimaloven skal indeholde et backstop for at sikre, at regeringen overholder loven. Der skal være en konsekvens ved ikke at leve op til klimaloven som ved andre love, mener Ida Auken (R).

Af Ida Auken (R)
Klimaordfører

I dag begynder forhandlingerne om den måske vigtigste lov i nyere tid – klimaloven.

Vi har sammen med et flertal i Folketinget sat os det mål, at Danmark skal mindske sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det kan virke overraskende, men vi har faktisk ikke tidligere haft et samlet mål som land. Det får vi nu.

Det er et voldsomt ambitiøst mål, der stiller store krav til vores omstilling som samfund. Radikale ønsker et klart mål og klare juridiske rammer for regeringen og samfundet.

Det er de rammer, som vi skal sætte i klimaloven. Hvordan vi så når målet og vejen dertil, vil vi meget gerne diskutere og lægge til rette sammen med befolkningen, virksomhederne og vidensinstitutionerne. Radikale Venstre medbringer tre specifikke krav til forhandlingsbordet.

1) Målet skal stå helt klart
Vi starter groft sagt på 40 procent i 2020, og et flertal i Folketinget er enige om, at vi skal ende på minus 70 procent i 2030. Det skal stå klart i loven. 

For Radikale Venstre er det vigtigt, at den største del af reduktionerne af drivhusgasser ikke kommer til at ligge til allersidst i perioden.

For så har vi blot skubbet problemerne videre til det næste folketing, hvilket vi ikke være bekendt hverken for fremtidens politikere eller befolkning.

En oplagt løsning er at dele reduktionerne op i tre til fem lige store bidder, så der inden for hver periode skal nås lige meget.

På den måde bliver hver generation af politikere nødt til at vise handlekraft og påtage sig sin del af ansvaret.

2) Årlig opfølgning
Der skal følges op årligt, om vi er på rette vej. Partierne bag klimaloven bør årligt orienteres af regeringen om status for udledningen af klimagasser og status for klimainitiativerne.

Samtidig skal Klimarådet også hvert år give en status til Folketinget, som også rummer anbefalinger til en omkostningseffektiv omstilling, som samtidig er fremtidssikret.

Basisfremskrivningen er det vigtigste værktøj, når vi skal forudsige den grønne omstilling. Det kalder på en uafhængig styregruppe for basisfremskrivningen, hvor Klimarådet sidder med.

Sådan sikrer vi, at alle regeringer tæller det hele med – og ikke pynter på billedet af politiske hensyn. 

Normalvis er det en dårlig undskyldning at skyde manglende resultater på vind og vejr, men netop hér skal opfølgningen naturligvis tage hensyn til, at der kan forekomme naturlige udsving.

3) Et backstop for klimaet
Loven skal rumme et bud på, hvad der sker, hvis Danmark ikke er på rette kurs. Man kan forestille sig flere løsninger.

I den bløde ende skal regeringen tage flere initiativer. I den hårde ende træder en afgift på udledninger automatisk i kraft.

Et backstop kan i sidste ende være nødvendigt for, at regeringen overholder loven.

Det vigtige er, at backstoppet er afklaret og gennemsigtigt for alle parter. Et backstop for klimaet skal sikre, at loven bliver bindende for alle politikområder.

Der skal være en konsekvens ved ikke at leve op til klimaloven – akkurat som ved alle andre love.

Ny udvikling må ikke lamme indsatsen
Med disse tre punkter er vi godt på vej til at sikre et endnu grønnere og stærkere Danmark.

Vi skal åbent erkende, at vi ikke i dag kender alle teknologier, som bringer os til 70 procent. Der sker meget både med nye teknologier og prisfald på kendte teknologier.

Men det må ikke handlingslamme vores indsats her og nu.

Samtidig skal vi huske, at nogle reduktioner tager tid at opnå. For eksempel optager et træ plantet i dag mest CO2 efter ti år. Uden handling i starten af 2020'erne gør vi reelt det umuligt for politikere senere at nå de nødvendige mål, hvilket ville være katastrofalt.

Des tidligere, des nemmere og bedre. Det ansvar skal vi gøre os fuldstændigt klart.

Industri og landbrug skal inddrages
I de kommende år skal vi tage initiativer, som gør det muligt at nå vores fremtidige mål.

Vi skal ikke nødvendigvis anvise hele vejen, men vi skal hver dag turde kigge os selv i spejlet og spørge, om vi kan være vores indsats bekendt for nutidige og fremtidige generationer.

Samtidig vil et klart mål sikre, at alle trækker i samme retning. Industrien, landbruget og transporten vil kunne komme med bud på, hvordan vi bedst hjælper dem i mål i stedet for at bruge kræfterne på at stille spørgsmålstegn ved selve målet.

Derfor håber vi på en bred aftale, der kan sikre stabilitet om målet. Alle skal bidrage.

Handling starter med os selv, og vi starter med at binde os selv til et klart mål i dag.

Forrige artikel Alternativet: Gør afvikling af oliejagt til en del af klimaloven Alternativet: Gør afvikling af oliejagt til en del af klimaloven Næste artikel Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Den snakkende klasse

    Man ikke kan stole på politikere, der på samme tid vil fordoble økologien og begrænse klimagasserne med 70 procent, når det er en videnskabelig kendsgerning, at økologisk mad har en udledning på mindst 150 procent klimagas sammenlignet med den optimerede fødevareproduktion.

    Politikerne kan ikke snakke sig ud af denne problematik.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Den fossile udvinding spøger stadig

    Det strider mod al sund fornuft at de Radikale, som på rigtig mange områder sætter klare mål for den grønne omstilling, stadig ikke har lagt en plan for forsvarlig afvikling af den fossile udvinding i Nordsøen. Lad os få et klart svar fra Ida Auken på om de radikale vil godkende tildelingen af nye licenser i den 8 udbudsrunde . Som hun selv ganske rigtigt skriver: vi skal hver dag turde kigge os selv i spejlet og spørge, om vi kan være vores indsats bekendt for nutidige og fremtidige generationer.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Poul Vejbys vildledning

    Økologiske og konventionelle produkter har samme klimaaftryk – men økologien vinder på andre bæredygtighedsparametre
    Drivhusgasemissionerne fra økologisk produktion er generelt lavere per hektar sammenlignet med tilsvarende konventionel produktion. I Schweiz, Sverige og Danmark har man samlet alle de studier, man har kunnet finde, der sammenligner klimaaftrykket af økologiske og konventionelle fødevarer pr. kg. produkt - og hvor der bruges de gældende retningslinjer for livscyklusvurderinger. Samlet set viser studierne, at klimaaftrykket fra økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau. Læs artiklen :

    http://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/oekologiske-og-konventionelle-produkter-har-samme-klimaaftryk-men-oekologien-vinder-paa-andre-baeredyg/

  • Anmeld

    Bente Andersen · Cand.agro

    Tænk Pløjefri dyrkning ind

    Kære politikere. Jeg håber i vil tænke pløjefri dyrkning ind. Jeg håber i vil tænke ind at det det drejer sig om er at have levende rødder i længst mulig tid af året. Tænk det ind så det bliver tilpasset den enkelte bedrift og den enkelte landmand. Sammen med landmænd kan vi komme rigtig langt, men forudsætningen er at vi tager hensyn til biologien, praktikken og vejrliget. Landmænd vil lytte når det vi viser dem virker i praksis.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Jens Voldbys "botanisering"

    Man kan ikke bruge et partsindlæg fra øko-forskere til at bedømme økologi på neutral vis.

    Se den egentlige videnskab her:
    https://www.iflscience.com/environment/organic-food-is-worse-for-the-climate-than-nonorganic-food/

    Det er jo ikke tilfældigt, at Økologisk Landsforening er modstander af et klimamærke.

  • Anmeld

    Eric

    Fremad og back stop

    Kunne de radikale ikke opfinde nogle slagord selv, i stedet for at hente dem fra Macron eller Brexit?

    Hvem skal betale i medfør af et såkaldt radikalt back stop, hvis udledningerne ikke er reduceret tilstrækkeligt? Regeringen? De har da kun de penge, som er hentet hos borgerne, så igen noget radikalt sludder.

Socialdemokratiets store klimafond lader vente på sig

Socialdemokratiets store klimafond lader vente på sig

KLIMA: Det er uvist, om Socialdemokratiets globale grønne fremtidsfond til 20 milliarder kroner bliver sat i søen i regeringens første år, oplyser S-ordfører. Det var ellers et løfte forud for folketingsvalget.