R-ministre retter ind efter energikritik

Som det er i dag, har ministerierne ikke en samlet viden om effekten af dansk forskning, udvikling og demonstration på energiområdet.

Rigsrevisionen

Energiforskningen i Danmark foregår uden håndgribelige mål. Politikerne har ikke en chance for at vide, om de millioner, der hvert år pumpes i forskningen og udvikling på energiområdet, giver det optimale udbytte i forhold til den generelle energipolitik.

Det er en af konklusionerne fra Statsrevisorerne, som i sidste uge bedømte indsatsen til at være utilfredsstillende i både Klima- og Energiministeriet og Uddannelsesministeriet, efter Rigsrevisionen har gennemgået forskning, udvikling og demonstration på energiområdet.

Hovedparten af kritikken går på, at der ikke er opstillet konkrete mål for indsatsen, som i 2011 og 2012 kostede godt 1,8 milliarder kroner i alt.

Ministerierne kritiseres samlet for ikke at vide, hvad der kommer ud af indsatsen.

”Som det er i dag, har ministerierne ikke en samlet viden om effekten af dansk forskning, udvikling og demonstration på energiområdet,” skriver Rigsrevisionen i sin beretning.

Det får Statsrevisorerne til at løfte en advarende finger til de to ministerier, og indsatsen bliver bedømt til at være "utilfredsstillende".

Afviser kritik
Indsatsen er i dag fordelt i to ministerier med radikale ministre ved roret. Og Martin Lidegaard (R), som har ansvaret for den del af forskningen, som ligger i Klima- og Energiministeriet, er ikke helt enig i kritikken fra Rigsrevisionen. Alligevel vil der blive strammet op på indsatsen.

”Jeg er ikke enig i, at der ikke er en overordnet styring af området. Jeg er heller ikke enig i, at det ikke understøtter de energipolitiske målsætninger vi har,” konstaterer Martin Lidegaard, som peger på, at forskningen er forankret i bestyrelser, som har armslængde til politikerne. Og det har han ikke tænkt sig at ændre.

”Selvfølgelig skal forskningen understøtte at vi også får værdi, eksport og energiløsninger og så videre, men jeg forestiller mig ikke, at jeg skal ind og styre de enkelte programmer,” siger klima- og energiministeren.

Men skal I ikke ind og måle på, om det, I gør, virker?

”Det kan være, at der også er behov for opfølgning på, hvor mange arbejdsplader det giver, om det har givet nok eksport og hvor mange af projekterne, der er blevet levedygtige. Det forventer jeg med den samordning, der foregår nu, at der bliver strammet op på, så vi får en statistik på det,” siger Martin Lidegaard.

Innovationsstrategi skal effektivisere
Hos ministerkollegaen Morten Østergaard (R), som også er mål for kritikken i Rigsrevisionens rapport, er tonen mere afventende.

"Nu graver vi os ned i deres rapport, og så kommer vi med et samlet svar på kritikpunkterne. Men hele vores innovationsstrategi er et udtryk for, at vi også mener, at kan få mere ud af pengene," siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

Han peger på, at Danmark i dag har en meget ambitiøs politik på energiområdet, og at de store ambitioner faktisk kommer til udtryk i relativt konkrete mål.

"Vi har et specifikt forskningsbudget på det her område, som mange andre områder ville misunde. Og vi er mere konkrete på energi, end vi er på andre områder" siger Morten Østergaard.

"Noget andet er, at der set fra en forskningsmæssig stol også skal være en sammenhæng mellem de ordninger, vi administrerer, som har med forskning at gøre," siger uddannelsesministeren. Han mener, at det vil være forkert at se isoleret på energiforskningen.

"Det arbejde, vi gør med innovationsstrategien, handler præcis om det her. Vi synes, at vi generelt kan få mere ud af forskningen. Og der har vi sat nogle pejlemærker, blandt andet om, at vi skal skabe flere innovative virksomheder. Det gælder også på energiområdet," siger han.

Dyrt system
Ud over manglende konkrete målsætninger i energiforskningen, peger Rigsrevisionen på, at de to ministerier i dag har valgt en dyr måde at udbetale støtten til forskning og udvikling.

I dag foregår udbetalingen til energiforskning, -udvikling og -demonstration gennem syv forskellige enheder fordelt på de to ministerier.

Rigsrevisionen peger på, at det vil være en fordel i højere grad at skabe et ensartet system, hvor det ikke er nødvendigt at have parallelle systemer.

Og på det punkt kommer Energi- og klimaminister Martin Lidegaard Rigsrevisionen i møde.

”Der er noget at komme efter, og vi har allerede sat noget i gang for at samordne administrationerne og gøre ansøgningsprocedurerne mere ensartede og tilgængelige, så man ikke skal bruge sine kræfter på, hvor man søger, men på indholdet,” siger Martin Lidegaard.

Mere effektivt rådssystem
Morten Østergaard i Uddannelsesministeriet går efter, at reformen af forskningsrådene vil være med til effektivisere hele forskningssystemet.

"Vi har et ansvar, når vi er et af de lande, der investerer flest skattekroner i forskning og udvikling, så vil vi gerne se det omsætte sig i mange innovative virksomheder," siger Morten Østergaard, som mener, at der er et potentiale på energiområdet.

"Vi lægger op til, at vi skal have mere ensartede praksiser. Energiområdet er kendetegnet ved, at der er mange forskellige ordninger, og der kan vi sagtens bruge innovationsstrategien til også at imødekomme en kritik af forskellig administrativ praksis," siger Morten Østergaard.

Han mener dog, at regeringens tilgang med en samlet strategi på tværs af sektorer giver mere mening end dissekering af det enkelte forskningsområde.

"Det er en balance mellem at se isoleret på energisektoren og det samlede forskningssystem.
Meget taler for, at udfordringerne ikke adskiller sig på energiområdet, så derfor er det bedre at gøre, som regeringen har gjort, og lave en samlet strategi i stedet for at bryde det ned på sektorniveau," siger Morten Østergaard.

Forhandlingerne om forskningsrådsfusionen er ikke gået i gang endnu.