R: Misforståelserne hober sig op i polemisk angreb på Københavns grønne partier

Peter Bjerregaard er ude med riven i sit første indlæg som fast skribent for Altinget. Men det ville måske være rimeligt, hvis Konservatives nye mandat på Rådhuset fejer for egen dør, inden han får for travlt med at pege fingre på sine kollegers arbejde.

Konservative har nemlig stået uden for døren siden budgetforhandlingerne, hvor resten af rådhusets partier har taget ansvar for kommunens økonomi og fremtid.

Derfor var partiet heller ikke med i forårets minibudget-aftale, hvor resten af de øvrige partier blev enige om at lave en ny klimaplan, der skal gå skridtet videre fra klimaneutralitet til positive klimaaftryk. De har af den grund heller ikke med til at indføre udvikling af klimabudgettering eller reduktion i klimaaftrykket ved indkøb.

Det er alt sammen grønne initiativer og beslutninger, som er blevet forhandlet i de første seks måneder af Peter Bjerregaards tid som folkevalgt. Konservatives nyvalgte borgerrepræsentant peger på en række debatter, hvo han har været ordfører, men misforståelserne i hans indlæg står i kø.

Det kan selvfølgelig ikke stå uimodsagt. Jeg skal på forhånd beklage, at det kan blive lidt teknisk, men Peter Bjerregaards indlæg nødvendiggør, at vi går ind i detaljerne, for det er dem, Bjerregaard misforstår.

Konservatives hårdnakkede kamp for abnormt mange parkeringspladser fører alt andet lige til flere fossile biler i byen – og trafikken er efterhånden den største klimasynder i København

Christopher Røhl (R)
Borgerrepræsentant, Københavns Kommune

Vi har taget skridt mod grøn strøm

Den første fejlagtige udlægning fra Bjerregaard omhandler indsatsen for overgang til grøn strøm. Her satte vi i Borgerrepræsentationen for nyligt retningen for fremtidens strømforsyning i kommunen, fordi vi har besluttet, at vi vil omstille til grøn strøm så hurtigst muligt.

Det gør vi ved at købe tobladede certifikater. Det er en ordning, hvor vi får grøn strøm, og hvor vi kan kompensere el-nettet og klimaet for den strøm, som vi tager ud med bidrag til eksempelvis at øge de grønne strømkilder i Danmark. 

Samtidig skal vi undersøge muligheden for at lave et udbud af et Power Purchase Agreement (PPA). Denne løsning går ud på, at kommunen investerer direkte i opførsel af nye vedvarende energi-anlæg, der kompenserer for kommunens el-forbrug. Det kunne for eksempel være ti nye havvindmøller. Sådan en kommunal aftale er imidlertid den første af sin slags i Danmark, og derfor ligger der heller ingen skabelon klar til udbudet.

Begge dele har vi forpligtet os til at se på ved de kommende budgetforhandlingerne til efteråret, så vi både kompenserer for strømmen nu og her gennem certifikater, og så vi kan sætte gang i et PPA-udbud, der tidligst vil kunne etablere nye vedvarende energikilder efter to år.

Bjerregaard glemmer sine parkeringspladser

Det sidste er en vigtig detalje, der ikke fremgik af Peter Bjerregaards indlæg. For fordrejningerne i hans indlæg er også mange, når det omhandler det forslag, vi vedtog om en intern CO2-pris.

Peter Bjerregaard skriver mere eller mindre, at vi har hældt Klimabevægelsens anbefalinger om en intern pris af brættet. Men vi har inkluderet denne anbefaling fra Klimabevægelsen som en af de modeller for CO2-pris, vi kan bruge i den nye indkøbspolitik for København. Det er en fremgangsmåde, som de også fulgte i Aarhus, da de indførte en CO2-pris. Og her stemte Alternativet, som Peter Bjerregaard ellers roser, i øvrigt sammen med os i Radikale Venstre.