Debat

Råd: Cepos-udspil er fyldt med verdensfjerne forudsætninger

DEBAT: Det ville klæde Cepos, hvis de forlod lærebøgernes teoretiske argumenter og kom ud i den virkelige verden, hvor udfordringerne må løses på en praktisk gennemførlig måde. Der skriver Det Økologiske Råd i en kommentar til det nye energiudspil fra tænketanken Cepos.

Cepos-udspillet til en ny dansk energipolitik går galt i byen på en række punkter, mener Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.
Cepos-udspillet til en ny dansk energipolitik går galt i byen på en række punkter, mener Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dette synspunkt svarer nok til lærebøgerne, men selv EU-Kommissionen erkender, at EU’s kvotesystem ikke fungerer, som det er i dag.

Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd

Af Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd finder det helt legitimt konstant at have fokus på omkostningerne ved den danske grønne omstilling. Men denne Cepos-rapport er fyldt med ret verdensfjerne forudsætninger og forslag, som reelt vil stoppe den fungerende danske grønne energiomstilling. Dermed ødelægges de mange erhvervs- og beskæftigelsesmæssige fordele, Danmark har i kraft af både at være stærkt fremme for at finde løsninger, som efterfølgende kan eksporteres til andre lande. Derfor er det farligt, hvis Venstre læner sig op af denne rapport.

Cepos-rapporten går galt i byen på en række områder:

  • Den går ud fra, at EU’s kvotesystem alene kan skabe de nødvendige skift i europæisk energipolitik med fokus på energibesparelser og vedvarende energi, samt levere tilstrækkeligt europæisk bidrag til at modvirke klimaforandringerne. Cepos foreslår derfor, at Danmark slet ikke skal gøre en indsats for at reducere CO2-udslippet fra energisektoren, men i stedet blot købe op af de mere end 3 milliarder tons overskydende udledningsrettigheder i EU’s kvotesystem. Dette synspunkt svarer nok til lærebøgerne, men selv EU-Kommissionen erkender, at EU’s kvotesystem ikke fungerer, som det er i dag.

  • Cepos anfører, at omkostningen ved udledning af CO2 skal være så globalt ensartet som muligt. Dette synspunkt er korrekt ifølge økonomisk teori, men virkeligheden er, at de lande, hvor det er billigst, er det ikke muligt at få til at gå i spidsen.

  • Cepos sammenligner alle danske skatter og afgifter på energiforbrug udelukkende ud fra deres CO2-effekt. Dernæst foreslår de at harmonisere efter den laveste afgiftssats, så motivationen til at reducere CO2 forringes, samtidig med at en stor del af de milliardstore skatteindtægter, som bruges til at drive andre dele af samfundet, forsvinder. Men ud over CO2-effekten er der mange andre fordele ved de grønne afgifter, f.eks. at reducere luftforurening, reducere partikelforurening og støj samt forbedre bymiljøet.

  • Der er mange sammenhængende beslutninger, der er nødvendige for at omlægge et energisystem. Energiproduktion kræver ledningsnet, udlandsforbindelser og samspil med forbrugerne. Og frem for alt tager det tid at få det hele på plads i den rigtige rækkefælge. Der må derfor planlægges overordnet og så lade markedet udfylde rammerne på det niveau, hvor markedet er bedst til dette. Det klares ikke med besværgelser om at lade markedet styre og lade være med at ”udvælge vinderne”.

  • Cepos lukker øjnene for de økonomiske fordele, som den danske energiomstilling giver. F.eks. bliver den danske indsats fulgt med stor interesse i f.eks. Kina, hvor danske løsninger kopieres med stor positiv klimaeffekt.

Det ville klæde Cepos, hvis de forlod lærebøgernes teoretiske argumenter og kom ud i den virkelige verden, hvor udfordringerne må løses på en praktisk gennemførlig måde. Samtidig er det tydeligt, at rapporten er en kærkommen anledning for Venstre til at påpege, at der skal ses mere på omkostningerne – læs: At indsatsen skal reduceres. Dansk Folkeparti er derimod tilbageholdende med at støtte Cepos’ forslag.

Fakta

Deltag i debatten! 

Send dit debatindlæg til [email protected]

En del af ekstra omkostningerne ved den grønne energiomstilling opstår, fordi el-prisen er meget lav, drevet af mangel på markedsmuligheder via internationale el-kabler og udbygning med vindkraft i vores nabolande Tyskland og Sverige.

Dette problem skal løses – bl.a. ved at forbedre markedet for fleksibel brug af el, når den er rigelig, som med satsningen på varmepumper i fjernvarmesystemerne. Og det skal løses via en fortsættelse af en stabil dansk energipolitik bygget på langsigtede fremsynede rammer og brede politiske forlig. Dermed kan den nødvendige omstilling af de danske energisystem lige fra vedvarende energi produktion til energibesparelser og fleksibelt forbrug gennemføres så omkostningseffektivt som overhovedet muligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Dyck-Madsen

Medlem, Energiforum Danmark, fhv. Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd
cand.polyt. (DTU. 1979)

0:000:00