Rådet for Grøn Omstilling: Kommuner skal hjælpe forbrugeren med simple, grønne livsstilsændringer

Med klimaloven blev det besluttet, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 sammenholdt med udledningen i 1990, og at Danmark senest i 2050 ikke må udlede flere drivhusgasser, end der optages.

Sidste år besluttede regeringen så yderligere en køreplan, der blandt andet skal motivere borgere til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen. Men hvilke klimavenlige valg skal borgerne egentligt tage?

Med udgangspunkt i de nationale og kommunale klimafamilieforsøg rundt om i landet har vi udarbejdet ti simple klimaråd, som kan nedbringe klimabelastningen fra de fleste danske familier markant - uden de store livsstilsændringer eller investeringer.

Det klimavenlige valg starter her

1. Spis kødfrit ofte, og reducer kødforbruget i kødretter.
2. Spis kylling, gris og fisk. Undgå helt oksekød og lammekød.
3. Spis madrester i stedet for at smide dem ud - køb en kogebog om at lave lækre retter af madrester.
4. Køb mest muligt genbrug: Tøj, elektronik, interiør med videre, og sørg for at dine egne ting bliver genbrugt.
5. Start en deleøkonomi med naboerne, hvor I deler boremaskine, græsslåmaskine, trailer med mere.
6. Slid tingene op i stedet for at smide ud og købe nyt. Reparer ting der går i stykker hvis muligt.
7. Flyv så lidt som overhovedet muligt. Undersøg mulighederne for nationale ferier, og prøv det.
8. Brug cyklen/elcyklen oftere, og køb en elbil ved næste bilskift.
9. Reducer streaming af spil og tv. Spil kort og brætspil i stedet.
10. Skift til fjernvarme i byerne og varmepumper udenfor byerne, og undgå brændefyring.

De fleste råd kan følges af langt de fleste danskere uden store ændringer af hverdagen og uden at forringe livskvaliteten eller fordyre tilværelsen

Kåre Press-Kristensen
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Ovenstående simple råd giver både en sundere og meget mere klimarigtig hverdag. Ligesom det kan være meget hyggeligere at spille kort og brætspil for hele familien end at sidde inaktivt og lade sig underholde foran tv'et og hjemmets mange andre skærme.

De fleste råd kan følges af langt de fleste danskere uden store ændringer af hverdagen og uden at forringe livskvaliteten eller fordyre tilværelsen. Snarere tværtimod.

Det betyder ikke, at vi skal holde op med at efterisolere. Det giver fortsat mening. Men adfærdsændringer er ofte en let vej til besparelser her og nu. Hvis man for eksempel spiser morgenmad, før man går i bad, så man ikke står og vågner i badet, så kan man spare en del varmt vand og derved CO2 (og penge).

Også borgernes ansvar

Dertil skal borgerne blive endnu bedre til at involvere sig i kommunernes planlægning, så man eksempelvis trafikalt fremmer den sundhedsfremmende og klimarigtige cykeltrafik samt elbiler og andre elektriske køretøjer.

Og borgerne skal presse på, så kommunen hurtigt får udrullet fjernvarmen i gasområderne - og så fjernvarmen baseres på varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme med videre og ikke klimaskadelig træflis/piller eller gas.

Det er også borgernes ansvar, at de folkevalgte driver kommunerne i den rigtige retning, og ikke lader sig narre af tvivlsomme "bæredygtighedskriterier" til træflis/piller, alt imens CO2’en vælter op af skorstenen.

Handlingsorienteret oplysning i øjenhøjde med lokalt perspektiv er første skridt i at få borgerne med i den grønne omstilling på en løsningsorienteret positiv facon - klimafamilieforsøg i de enkelte kommuner har vist sig at være en rigtig effektiv og illustrativ kommunikationsplatform, da det her er familierne, der deler ærligt ud af erfaringerne fra en mere klimarigtig hverdag.

Hvis regeringen vil anspore den almindelige forbruger til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen, så er klimapartnerskaber med kommunerne en oplagt løsning, så kommunerne kan tjene som varige lokale kommunikationsplatforme for borgerrettet formidling om en mere klimarigtig hverdag.