Rådet for Grøn Omstilling: Vismænd virker ude af trit med klimavidenskab

DEBAT: De økonomiske vismænds forslag til en ny klimalov er ude af trit med klimavidenskab og den politiske virkelighed. De må indse, at vi er i store problemer, skriver Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling.

Af Lars Køhler
Energi- & Klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Ingen delmål. Ingen reduktionsmål i 2030. Intet 1,5-gradsmål og ingen Parisaftale. Hints om negative udledninger som løsning på problemerne, taltrylleri med eksporten af grøn strøm og fuld fokus på det langsigtede mål for ″omkostningseffektivitetens skyld″. 

De Økonomiske Råds indspil til forhandlingerne om en ny klimalov i Berlingske 25. november er ikke rar læsning. Rådet virker som ude af trit med både klimavidenskab og den politiske virkelighed.

Vi fremlagde i januar sammen med 11 andre grønne organisationer det borgerforslag, som nu danner grundlag for de forhandlinger, der netop nu foregår i klimaministeriet.

Et borgerforslag, der var et svar på videnskabens opråb og konstante advarsler. Vi fremlagde borgerforslaget, fordi det var nødvendigt at sikre, at den politiske retning tog sit udgangspunkt i klimavidenskaben og ikke i politiske kompromiser og økonomiske traditioner.

Forslag går imod videnskabens advarsler
Tilbage i januar så det politiske landskab helt anderledes ud end i dag. Dengang var den politiske konsensus en mangel på forståelse for både alvor, og med hvilken hast omstillingen skulle ske.

Nu støtter 98 procent af Christiansborg et 70 procent reduktionsmål i 2030, som er den nødvendige sti på vej mod 1,5-gradsmålet, hvilket må siges at være en radikal optrapning siden energiforliget i 2018, hvor de selvsamme partier kunne enes om et 2050 mål for klimaneutralitet. 

Så nej, der er ikke bare ″tilsyneladende enighed om klimaneutralitet i 2050″, som De Økonomiske Råd skriver. Der er enighed om en gevaldig optrapning af mål og ambitioner, og netop det virker det, som om ″vismændene″ totalt har misset.

Den kommende klimalov må og skal sætte rammerne for, hvordan Danmark tager sit retfærdige ansvar i at bremse klimakrisen. Og den skal sætte både retning og sikre kontinuerlig handling for de kommende årtier. Den må ikke blive den kortsigtede og økonomiske tankegangs redskab til såkaldt omkostningseffektivitet.

At omstillingen selvfølgelig gerne skal ske på den mest omkostningseffektive måde, giver sig selv. Men De Økonomiske Råds forslag om at vente med at tage en større del af handlingen senere går direkte mod klimavidenskabens advarsler. 

Risikerer ukontrollerbare kædereaktioner
Vi skal, som også Uneps ′Emission Gap Report′ fra sidste uge konkluderede, handle nu, for venter vi, så risikerer vi det, som videnskaben kalder ″tipping points″. Det vil sige ukontrollerbare klimatiske kædereaktioner. 

En risiko, som de økonomiske modeller slet ikke tager højde for, og hvorved vi risikerer at sende klimaet ind i en udvikling, som vi ikke længere kan styre. Og sker det, så hjælper flere vindmøller, når de engang bliver billige – læs: omkostningseffektive – hverken os selv eller vores børn.

Vi ved også fra klimavidenskaben, at verdenssamfundet er bundet af et globalt carbonbudget på cirka 600 Gt CO2 og en tidsramme for nettonul, hvis vi skal holde os under 1,5-gradsmålet. Dette budget svinder hastigt ind for hver dag, vi venter med handling, og derved rykker tidsrammen for nettonul nærmere og nærmere.

Topper vores udledninger for eksempel i 2020, skal vi være i nettonul i cirka 2040. Venter vi til 2025, skal vi være i nettonul i 2035, viser tal fra The Global Carbon Project. Det betyder helt enkelt, at desto længere vi venter med at skære i vores udledninger, desto hurtigere skal de ske, og desto større bliver udgifterne dertil.

Så det er altså på høje tid, at også De Økonomiske Vismænd vågner op til virkeligheden. Vi er i store problemer, og den trussel, som vi står over for, kræver helt andre virkemidler, end de gamle økonomiske lærebøger fortæller os. 

Det kræver handling nu, for at vi kan undgå at efterlade regningen til kommende generationer. Og det er, hvad klimaloven skal sikre. Et endemål og garanteret kontinuerlig handling på vejen dertil – det vil sige her og nu.

Forrige artikel Fond: Den grønne revolution kræver større interesse for naturfagene Fond: Den grønne revolution kræver større interesse for naturfagene Næste artikel AU svarer studerende: Jo, vi udbyder skam undervisning i klima og miljø på statskundskab AU svarer studerende: Jo, vi udbyder skam undervisning i klima og miljø på statskundskab
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    De grønne organisationer skal have indflydelse.

    Virkelig godt indspark. Vi er i en situation hvor vi ikke bare ser de økonomiske vismænd være ude af trit med virkeligheden, men også har en regering der alene læner sig op af de tunge drenge i erhvervslivet i udformningen af de konkrete handleplaner i klimapolitikken. Det er en hån mod de mange grønne organisationer som via aktivisme og borgerforslag har sat klimapolitikken øverst på den politiske dagsorden.
    – Den klimalov, som regeringen inden længe ventes at vedtage, indeholder blot en række målsætninger for CO2-udslip, vedvarende energi og så videre. Det interessante bliver, hvordan Danmark vil leve op til målsætningerne. Det bliver vedtaget i en række klimahandlingsplaner. Og det er disse handlingsplaner, som industrien nu har fået direkte indflydelse på. Citat fra:
    https://arbejderen.dk/indland/danish-crown-m%C3%A6rsk-og-co-skal-st%C3%B8be-kuglerne-til-klimaplan