Debat

Radikale: Drop registreringsafgiften, og beskat efter klimabelastning

DEBAT: Det haster med at få elbiler på vejene. Radikale foreslår derfor en afgiftsfritagelse på den korte bane og en ny afgiftsmodel på længere sigt. Derudover skal det offentlige køre på el i 2020, skriver Andreas Steenberg (R).

Det er afgørende at stabilisere elbilmarkedet, så forhandlere trygt kan købe nye modeller hjem, skriver Andreas Steenberg (R).
Det er afgørende at stabilisere elbilmarkedet, så forhandlere trygt kan købe nye modeller hjem, skriver Andreas Steenberg (R).Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Steenberg (R)
MF og transportordfører

Uret tikker, når det gælder spørgsmålet om at få flere elbiler på vejene. For de biler, der bliver solgt i morgen, kommer også til at køre på vejene i 2030.

Men skal vi lykkes med vores ambitiøse mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent, er det fuldstændigt afgørende, at transportsektoren skifter gear i den grønne omstilling og kommer op i fart.

Den tidligere regerings kulsorte politik gjorde det stik modsatte. Det blev billigere at købe en bil. Altså en benzin- og dieselbil, der nu drøner rundt på de danske veje i de kommende 12-15 år, før vi kan gøre os forhåbninger om, at ejerne skifter dem ud med en elbil. Det kan vi takke V, DF, LA og K for.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Et usikkert marked
Derfor haster det mere end almindeligt meget at finde en løsning på det store spørgsmål om elbilerne. For I Radikale Venstres optik hersker der ingen tvivl om, at elbiler er den rette løsning på transportsektorens klimaudfordring. Derfor vil vi have én million elbiler på vejene i 2030.

De mange sidste øjebliks-udskydelser af afgiftsstigninger på grønne biler har desværre gjort det danske elbilmarked usikkert for både forbrugerne og forhandlerne.

Mens vi venter på Eldrup-kommissionens anbefalinger, er Radikale Venstres forslag klart: Drop den gamle registreringsafgift, og beskat biler efter deres CO2-belastning.

Andreas Steenberg (R)
MF og transportordfører

Hvis vi skal sikre, at forhandlerne tør bestille ny elbilmodeller hjem, og at forbrugerne vælger en elbil allerede næste gang, de skal have ny bil, så bør vi starte med at sikre afgiftsfritagelsen mere end et år fremad.

Vi foreslår derfor, at vi allerede nu aftaler, at elbiler som udgangspunkt er afgiftsfritagede indtil 2025 – eller til vi indgår en ny grøn afgiftsmodel for bilafgifter.

Mens vi venter på Eldrup-kommissionens anbefalinger, er Radikale Venstres forslag klart: Drop den gamle registreringsafgift, og beskat biler efter deres CO2-belastning.

Men vi kan også tage skridt nu og her for at komme op i fart.

Det offentlige skal køre på el
Nogle af de biler, der bliver slidt hurtigst, er nemlig taxaer og offentlige køretøjer såsom busser, skraldebiler og biler i hjemmeplejen. Mange kan allerede i dag udskiftes til elbiler uden meromkostninger, når man tager højde for levetidsomkostningerne.

Men det kan være dyrt for kommunerne nu og her, og derfor foreslår vi at bruge 200 millioner kroner i 2020 for at få flere offentlige køretøjer over på el. Samtidig vil vi stille krav om, at alle nye taxalicenser fra 2021 kun skal gives til grønne biler.

For der er ingen tvivl. Elbiler er vejen frem mod et grønnere Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

0:000:00