Rapport: EU-milliarder til energieffektivisering fordeles ikke ud fra effekt, men først til mølle
ENERGIRENOVERING: Offentlig finansiering af energioptimering af bygninger tildeles efter først-til-mølle-princippet frem for grundige evalueringer. Derfor kan man ikke være sikker på, at man får mest mulig energieffektivisering for pengene, konkluderer ny rapport.
Maria Neergaard Lorentsen
JournalistEU og medlemslandene har i årene 2014-2020 afsat i alt knap 20 milliarder euro til energioptimering af europæiske bygninger.
Men investeringernes omkostningseffektivitet – sparet energi per euro – er ikke blevet opgjort, og derfor er det svært at vurdere, hvor meget energi investeringerne reelt har bidraget til at spare.
Det viser en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret.
“Der er et enormt potentiale for bygningsrenovering og fjernvarme i Europa. Bygningsmassen er en af de største muligheder, vi har for at energieffektivisere, men man skal have gjort det mere tydeligt, hvad energirenovering koster,” siger Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
Vi har en mangeårig manglende prioritering af boligrenovering, hvor man har forsømt energieffektivisering af bygningsmassen i Danmark. Vi stoppede med at fokusere på det, og lige pludselig ser vi stigende energiforbrug.
Brian Vad Mathiesen
Professor, Build
Fælles mål for energibesparelse
EU-ledere har sammen forpligtet sig til at spare 20 procent af landenes forventede energiforbrug i 2020 og 32,5 procent i 2030.
Bygningsmassen har det største energiforbrug og samtidig det største energibesparende potentiale og spiller derfor en central rolle i opfyldelsen af EU's mål.
”Forbedring af bygningers energieffektivitet er nøglen til at nå EU's forpligtelser i forhold til at reducere energiforbruget,” siger João Figueiredo, medlem af Den Europæiske Revisionsret, der er ansvarlig for rapporten, i en pressemeddelelse.
”Det betyder, at EU-penge skal prioritere projekter, der leverer energibesparelser og andre fordele på en omkostningseffektiv måde.”
I årene 2014-2020 afsatte EU cirka 14 milliarder euro til forbedring af bygningers energieffektivitet, hvoraf 4,6 milliarder euro var til beboelsesejendomme. Derudover budgetterede medlemsstaterne 5,4 milliarder euro i national samfinansiering til forbedringer af alle typer bygninger.
Om rapporten
Forfatterne bag rapporten har undersøgt EU-finansierede programmer i fem medlemsstater – Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Irland, Italien og Litauen – der tilsammen bevilgede 2,9 milliarder euro til projekter for at øge bygningers energieffektivitet.
Typiske EU-medfinansierede projekter inkluderer isolering af bygninger, energieffektive vinduer, termiske kontrolsystemer og opgraderinger til varmesystemer.
