Rapport: Renoveringer kan spare en tredjedel af varmeforbruget

VARME: Der er både stort potentiale og god privatøkonomi i at energirenovere danske bygninger, viser rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut. Rapporten er en del af grundlaget for regeringens udspil til en ny energiaftale.

Det kan næppe betale sig at renovere mere end til standarderne i bygningsreglementet, vurderer Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Det kan næppe betale sig at renovere mere end til standarderne i bygningsreglementet, vurderer Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut.Foto: /ritzau/Martin Bubandt
Kasper Kaasgaard

Danske bygninger står foran renoveringer for 727 milliarder kroner frem mod 2050.

Det enorme tal dækker tilmed kun over bygningsdele, hvor der er mulighed for energirenovering. For 40 milliarder ekstra kroner til netop energirenovering kan man nedbringe varmebehovet med 33 procent.

Det er nogle af de centrale resultater i en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Rapporten er bestilt af Energistyrelsen. Den fokuserer udelukkende på eksisterende bygninger og regner på de privatøkonomiske effekter af forskellige scenarier.

”Privatøkonomisk ser det ofte en lille tand bedre ud end det vil gøre samfundsøkonomisk. Det skyldes, at der er energiafgifter i spil,” siger forskningschef Søren Aggerholm.

Fakta
Varmebesparelse i eksisterende bygninger” er lavet af Statens Byggeforskningsinstitut, som er en del af Aalborg Universitet. Rapporten er bestilt af Energistyrelsen for at regne på potentialet for varmebesparelser, og om det kan betale sig for bygningsejerne.

Rapporten vurderer besparelsespotentialet i de eksisterende danske bygninger frem mod 2050 og hvilke investeringer, der skal til for at nå de forskellige potentialer. Der er taget udgangspunkt i, at varmebesparelserne opnås, når bygningerne alligevel skal renoveres af andre årsager.

Rapporten arbejder med syv scenarier med stigende grad af energirenoveringer.

De syv scenarier omfatter:
  • Scenarie 0: Udgangspunkt uden tiltag
  • Scenarie 1: Minimum ved basal renovering af bygningsdelene til byggeteknisk acceptabel standard
  • Scenarie 2: Scenarie 1 + isolering af tomme hulmure
  • Scenarie 3: Scenarie 2 + vinduer med energimærke A
  • Scenarie 4: Scenarie 3 + nogen isolering på loft og tag
  • Scenarie 5: Sædvanlig god praksis for isolering ved renovering
  • Scenarie 6: Energifokus ved isolering af renoverede bygningsdele
  • Scenarie 7: Scenarie 6 + efterisolering af loft og tag, som er isoleret svarende til scenarie 6.

Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut

Han og rapportens to øvrige forfattere har udarbejdet syv scenarier (se faktaboks) med gradvist mere omfattende renoveringer.

Scenarie 5 tager udgangspunkt i bygningsreglementets sædvanlige gode praksis for renovering. Det er dette scenarie, der har en merpris på 40 milliarder kroner og vil mindske behovet for varme til bygninger med en tredjedel.

I andre lande gør man flittigt brug af tilskudsordninger til de energirenoveringer, der er mest ambitiøse og vidtgående.

Michael H. Nielsen
Direktør, Dansk Byggeri

Scenarie 4 vil give en reduktion på knap 30 procent, og Søren Aggerholm forventer, at diskussionen vil ende med at dreje sig om, om det er 30 eller 33 procent, der kan betale sig.

”Kurven har et stejlt knæk efter scenarie 4, hvor de såkaldte marginalomkostninger stiger stejlt. Så er spørgsmålet, hvor optimum ligger,” siger han.

Oplæg til energiaftale
Den meget tekniske rapport er kommet til verden som en del af grundlaget, når energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) skal komme med en udspil til en ny energiaftale.

0:000:00