Rapport: Sæt en mindstepris på CO2
Michael Hjøllund
Journalist"Kvotesystemet er ikke robust nok til at modstå uforudsete udsving i udbud og efterspørgsel. Der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt EU's kvotesystem vil give det rigtige incitament til at investere i CO2-venlige teknologier, især på grund af en lav og meget svingende kvotepris," skriver agenturet i rapporten og konkluderer:
"En mindstepris ville garantere et mere forudsigeligt prismønster, hvilket især er vigtigt for nye CO2-venlige teknologier, der lige nu står over for for stor usikkerhed om den langsigtede CO2-pris."
I praksis vil en mindstepris betyde, at EU selv opkøber kvoter, hvis prisen kommer under et givent niveau. På den måde sikres en mere stabil kvotepris og et marked, der er mere robust over for uforudsete begivenheder som eksempelvis økonomiske kriser, konkluderer rapporten.
Sammenlignet med andre ændringer af kvotesystemet, deriblandt en direkte skat på CO2 og et permanent udtag af kvoter, er det rapportens konklusion, at en mindstepris vil sikre den største CO2-reduktion.
EU's system for emissionshandel (ETS) har fået et stigende overskud af kvoter i de seneste år. EU-Kommissionen mener ikke, det er klogt at fortsætte med at forsyne et allerede overforsynet marked.
Derfor vil Kommissionen bane vej for en ændring af tidsplanen for, hvornår kvoterne bortauktioneres. Med denne kortsigtede foranstaltning vil markedet komme til at fungere bedre, lyder argumentet.
I det nye år har Europa-Parlamentets industriudvalg stemt Kommissionens forslag ned, mens miljøudvalget stemte for forslaget.
Europa-Parlamentet stemte 16. april om Kommissionens forslag. Her afviste Parlamentet forslaget.
Parlamentet stemte dog ikke forslaget helt ned. Nu er det tilbage i miljøudvalget.
I sine beregninger regner agenturet med en mindstepris i 2013 på 15 euro stigende til 50 euro i 2030. I dag ligger kvoteprisen på under fire euro.
Concito foretrækker strammere mål
Baggrunden for rapporten er ifølge Hollands Miljøagentur, at kvoteprisen i EU i dag er på et så lavt niveau, at det skaber usikkerhed om systemets fremtid. Michael Appel, klimaøkonomisk chef i tænketanken Concito, mener dog, at der er bedre måder at skabe sikkerhed om kvotemarkedet.
Skal EU's klimapolitik reddes, kommer man ikke uden om behovet for på et eller andet tidspunkt at indføre strammere mål.
Michael Appel
Klimaøkonomisk chef i Concito
"Hvis man vil give virksomhederne nogle langsigtede rammer og signaler, vil en skærpelse af EU's reduktionsmål helt frem til 2050 være den bedste løsning. Så vil virksomhederne vide, at den langsigtede pris er relativt høj, og de vil agere i forhold til den forventning," siger han.
Konkret ønsker Concito, at EU vedtager en klimalov som den, de har i Storbritannien, der fastsætter juridisk bindene mål frem mod 2050.
Han understreger samtidig, at en politisk fastsat mindstepris kan være et godt supplement til ambitiøse reduktionsmål, og at en fastsat mindstepris og stramme reduktionsmål kan følges ad.
