Rapport vidner om store problemer ved at udtage landbrugsjord: Tre ud af fire projekter blev droppet

BØVL: Ud af 81 undersøgte lavbundsprojekter blev blot 18 til noget, viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. Men de store barrierer kan godt gøres mindre, lyder det fra forfatter bag undersøgelsen.

Det er ingenlunde grebet ud af den blå luft, når regeringen i sit klimaprogram nedtoner forventningerne til, hvor meget landbrugsjord, der kan udtages til gavn for klima, natur og miljø.

Den lavbundsordning som har kørt i årevis, har nemlig haft svært ved at komme op at flyve. En rapport fra Landbrug & Fødevarers videncenter Seges, viser således, at tre ud af fire undersøgte projekter ikke var egnede til at blive gennemført.

”Det overrasker mig, at så få kunne gennemføres, og det viser, hvor komplekst det her område er,” siger Stinna Susgaard Filsø, der har forfattet undersøgelsen.

Rapporten blev færdig i december sidste år og har undersøgt en fireårig periode fra september 2014 til september 2018. Her blev der i alt lavet forundersøgelser af 81 konkrete projekter, hvoraf kun 18 er blevet realiseret. Dermed blev tre ud af fire vejet og fundet for let.  

Udtagning af lavbundsjord er et meget populært klimavirkemiddel hos politikere, landmænd og grønne organisationer. Eksempelvis præsenterede Landbrug & Fødevarer og DN et fællesudspil før valget om at udtage i alt 100.000 hektar. Målet med at udtage lavbundsjorde handler primært om at reducere udledningen af CO2, forbedre vandmiljøet og naturen.

Fosfor er det største problem
I Seges’ undersøgelse bliver projekterne hovedsageligt droppet på grund af risiko for, at ophobet fosfor vil løbe ud i det nærliggende vandmiljø til skade for dyre- og plantelivet. Seges’ gennemgang viser således, at uønsket fosforudledning har været et problem i 33 procent af de afviste projekter. Dernæst kommer en for lav CO2-gevinst med 24 procent, mens lodsejermodstand og manglende kvælstofeffekt også hører til blandt årsagerne.

”Fosfor er klart den store showstopper, hvor man i bund og grund er bange for, at man skaber et nyt problem ved, at det løber ud i fjordene,” siger Stinna Susgaard Filsø.

Siden Seges’ undersøgelse har regeringen lempet på både krav til CO2-effekt og kvælstofudledning, hvilket vil hjælpe på det, lyder det fra Stinna Susgaard Filsø. Og samtidig sætter hun sin lid til, at man finder metoder til at gøre noget ved fosforproblematikken.

”Man vil kunne etablere nogle virkemidler, der vil kunne afhjælpe noget af problemet med fosfor. Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere et bassin, der kan samle fosforen op,” siger hun og fortsætter:

”Men det er klart, at det er noget, der vil gøre indsatsen dyrere.”

Regeringen er da også fuldt ud opmærksom på fosforproblematikken. Som beskrevet for nylig af Altinget ser regeringen kun et potentiale i at udtage 38.000 hektar klimabelastende lavbundsjord. Her er netop fosfor den største barriere for at tage flere arealer ud.

Lodsejermodstand i hvert femte projekt
Som nævnt er der i Seges’ undersøgelse også fokus på lodsejermodstand, som er en udfordring i omrkring 20 procent af de projekter, der ikke bliver til noget.
Det handler om mange forskellige ting: Nogle mener ikke, man får nok i økonomisk kompensationen. I andre tilfælde handler det om, at man ikke kan få nok jord i bytte, eller at arealerne slet og ret har stor affektionsværdi. Stinna Susgaard Filsø påpeger, at man ikke skal forstå lodsejermodstand, som at mange landmænd er imod at deltage

”Typisk vil langt hovedparten gerne være med i de større projekter. Men der skal kun modstand fra én til, at det ikke bliver til noget,” siger hun.

Samlet set forventer Stinna Susgaard Filsø, at der – trods fortsat mange barriere – ikke vil være lige så mange undersøgte projekter, der bliver droppet fremover.

”Jeg oplever, at der arbejdes på at få fjernet flere af barriererne. Og så kommer vi til at se, at mange flere projekter bliver til noget,” siger hun.

Regeringen har nedjusteret forventninger
Regeringen og dens støttepartier har afsat i alt to milliarder kroner til at udtage lavbundsjord over ti år. Det er nok til at udtage omkring 15.000 hektar.

For et par uger siden erkendte klimaminister Dan Jørgensen (S), at der ikke er potentiale for at udtage 100.000 hektar, som blandt andet L&F og DN går efter.

Det skete også efter, at Altinget i december kunne fortælle, at der i embedsværket er stor bekymring for mange forskellige usikkerheder ved at udtage jordene.

I klimaprogrammet nedjusterede regeringen derfor forventningerne til virkemidlet og skønnede, at der maksimalt er et potentiale i at udtage 50.000 hektar ud af det samlede areal på 171.000.

Senere er det kommet frem, at regeringen på nuværende tidspunkt kun ser potentiale i at udtage 38.000 hektar. Fødevareminister Mogens Jensen (S) understregede i den forbindelse, at regeringen arbejder på at få flere arealer i spil. 

Regeringen vurderer i øvrigt, at man på nuværende tidspunkt ikke kan tage mere end 15.000 hektar ud frivilligt, da EU's regler om statsstøtte sætter begrænsninger for, hvor stor kompensation, der kan gives til landmændene.

Forrige artikel EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde Næste artikel Europa-Parlamentet vil have klimapartnerskaber med erhvervslivet med i EU's klimalov Europa-Parlamentet vil have klimapartnerskaber med erhvervslivet med i EU's klimalov