Rasmus Helveg Petersen får ny direktørpost

JOBSKIFTE: Tidligere radikal mininister Ramus Helveg Petersen bliver direktør i Institut for Flerpartisamarbejde fra nytår.

Tidligere udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) skal nu igen beskæftige sig med udviklingslande som direktør for DIPD.
Tidligere udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) skal nu igen beskæftige sig med udviklingslande som direktør for DIPD.Foto: Nikolai Linares, Scanpix
Frederik Tillitz

Rasmus Helveg Petersen bliver ved årsskiftet ny direktør i Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD). Instituttet arbejder for at fremme demokratiet i 12 udviklingslande.

”Det er afgørende vigtigt arbejde, der foregår i DIPD. Når vi fremmer demokrati i verden, er det en direkte vej til også at fremme fred, stabilitet, vækst og fremme af for eksempel kvinders rettigheder. Jeg er stolt over at skulle være direktør for DIPD,” siger han i en pressemeddelelse.

Rasmus Helveg Petersen er tidligere udviklingsminister og klima- og energiminister. Han har også tidligere arbejdet med udviklingsspørgsmål for Folkekirkens Nødhjælp og flere andre organisationer. 

Ved sidste folketingsvalg tabte han partiets eneste mandat i Sjællands Storkreds med halvt så mange personlige stemmer til Zenia Stampe.

Det er en enig bestyrelse, der har ansat den 48-årige journalist og tidligere politiker. Henrik Bach Mortensen, bestyrelsesformand for instituttet, mener, at man har fundet den helt rette mand til jobbet.

”Rasmus Helveg Petersen skal være med i udviklingen af strategien for de kommende års arbejde med at fremme de politiske partiers rolle i forhold til demokrati og respekt for menneskerettigheder,” siger han i en pressemeddelelse.

Til daglig kaldes instituttet DIPD efter dets engelske navn, Danish Institute for Parties and Democracy.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Helveg Petersen

Kommunikationschef, Vattenfall Danmark, fhv. MF (R), klima- og energiminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00