Realdania: Byerne kan redde klimaet

DEBAT: Skal det internationale samfund nå klimamålene, kan det ikke ske uden et tæt samarbejde med byerne, skriver Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Af Jesper Nygård
Adm. direktør i Realdania

The Big Apple er stået op til en uge i klimaets tegn. Og hvis alt går godt, kan de næste syv dage med New York Climate Week være med til at bane vejen for den klimaaftale, som forhåbentlig vedtages under COP21.

New York Climate Week tiltrækker klimafolk fra hele verden, der ser det som en af de sidste muligheder for at rydde politiske sten af vejen for en international klimaaftale i Paris til december.

Byer sikrer konkrete løsninger
Selv er jeg her, fordi Realdania vil være med til at fremhæve byerne som en vigtig del af løsningen. Skal landene nå klimamålene, kan det nemlig ikke ske uden et tæt samarbejde med byerne. Det er landene, der kan sætte de nødvendige rammevilkår for klimaindsatsen, mens byer i højere grad kan være handlekraftige på konkrete klimaløsninger.

Det er et synspunkt, vi heldigvis deler med mange andre. Og organiseret gennem det internationale klima-bynetværk C40, der i år holder sit 10 års jubilæum, er vi med til at skabe momentum.

C40 er et netværk af byer fra hele verden, primært megabyer, men også mindre særligt klimainnovative byer som for eksempel København er med.

I C40 sætter byerne forpligtende mål for deres klimaindsatser, og de henter erfaring og inspiration fra hinanden. De indsamler, deler og formidler viden og best practice om, hvordan de reducerer deres udledning af drivhusgasser. Opgjort i tal repræsenterer C40-byerne 20 procent af klodens BNP, og de bebos af cirka otte procent af verdens befolkning. Det er med andre ord et netværk, der taler med en vis vægt, og der kommer stadig flere byer til.

Tættere på den enkelte borger
Men hvad er det så, der gør byerne så vigtige? Svaret er blandt andet det helt enkle, at de er tættere på den enkelte borger, end de statslige myndigheder er det. De kan derfor hurtigere og mere effektivt sætte tiltag i gang inden for energi, renovation, trafik, byggeri mv.

Dagligdagsting som husholdningsaffald eller transport til og fra arbejde er der, hvor byerne møder borgerne hver eneste dag. Og det er blandt andet her, nye løsninger skal findes, hvis vi skal opnå den ønskede reduktion i udledning af drivhusgasser, som er nødvendig inden 2030 for at holde den globale opvarmning under to grader celsius.

Og nej, det er ikke bare tom snak. Det kan man for eksempel læse i den seneste New Climate Economy-rapport, som en gruppe klimaorganisationer og London School of Economics udgav i juli. Den indeholder blandt andet en konklusion, der peger på, at byerne er nødvendige for at nå FN's klimamål.

Enestående mulighed for grøn omstilling 
Og den gode nyhed i samme rapport er, at vi lige nu står med nogle enestående muligheder for at skabe en grøn omstilling: Den teknologisk udvikling, de politiske aftaler og den globale økonomi, der er præget af usikre oliepriser og faldende omkostninger ved grøn energi, er en golden opportunity, som de siger herovre.

Så derfor: Byerne kan spille en afgørende rolle, hvis det sker i samarbejde med de statslige myndigheder. Dét er det stærke budskab, som jeg med stor optimisme ser frem til at dele under den kommende uges mange møder.

Det, der er blevet kaldt ”Den sidste sprint-distance inden COP21”, er sat i gang.

Forrige artikel Alternativet: Forskningsmidler skal understøtte bæredygtig omstilling Alternativet: Forskningsmidler skal understøtte bæredygtig omstilling Næste artikel EOF: Stor forskel på grøn støtte EOF: Stor forskel på grøn støtte