Realdania vil gøre verden grønnere gennem sine investeringer

INVESTERING: Realdania vil sætte 1,2 milliarder i virksomheder og teknologier, der understøtter foreningens filantropiske formål og giver et solidt afkast. Det kan få stor betydning for udviklingen af bæredygtig investering i Danmark, vurderer ekspert.

Realdania har anbragt 150 millioner kroner i en grøn investeringsfond og bebuder flere missionsrettede investeringer.
Realdania har anbragt 150 millioner kroner i en grøn investeringsfond og bebuder flere missionsrettede investeringer.Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Realdania vil anbringe 1,2 milliarder kroner i investeringer, der direkte understøtter foreningens filantropiske formål. Over de kommende år vil Realdania placere fem procent af sin investeringsformue i såkaldte mission-related investments.

Investeringerne skal støtte mindst et af Realdanias seks filantropiske mål. I et hjørne af formuen gør Realdanias altså op med det klassiske princip om, at investeringsfolkene tjener pengene, mens det velgørende arbejde er overladt til filantropi-afdelingen. Og dermed hopper Realdania med på en global bølge, der smelter filantropi og investering sammen i et forsøg på at få større positiv effekt på samfundsudviklingen.

”Vi har i de sidste to år besøgt en række internationale fonde, som arbejder med missionsrettede investeringer, for at lære af deres erfaringer. Og nu føler vi, at vi har tilstrækkelig solid grund under fødderne til at tage de første skridt,” siger administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård.

Realdania: Vi vil slå to fluer med et smæk
Den første investering på det nye område er allerede foretaget. I januar satte Realdania cirka 150 millioner kroner i den schweiziske SUSI Energy Efficiency Fund II – en investeringsfond, der finansierer grøn omstilling. Målet er, at investorerne skal have afkast på niveau med resten af aktiemarkedet.

Vores ambition er at vise, at vi kan få det samme afkast af vores formue som ved vores konventionelle investeringer og samtidig indfri vores filantropiske mål.

Jesper Nygård
Administrerende direktør, Realdania

”Vores ambition er at vise, at vi kan få det samme afkast af vores formue som ved vores konventionelle investeringer og samtidig indfri vores filantropiske mål,” siger Jesper Nygård.

I første omgang er fem procent af investeringsformuen øremærket til missionsdrevne investeringer. Men Jesper Nygård håber, at forsøgene med MRI vil blive en succes, der baner vejen for, at en endnu større del af formuen kan kanaliseres i den retning.

”Hvis vi kan skabe et højt afkast og en bedre verden på samme tid, så ville det være underligt ikke at slå to fluer med et smæk,” siger Jesper Nygård.

Ekspert: Et væsentligt signal til andre fonde
Det kan få stor betydning, at en spiller som Realdania afsætter en del af sin formue til at skabe bæredygtig udvikling, vurderer Pelle Pedersen. Han er head of impact i virksomheden Doland og ekspert i bæredygtig investering.

”At de kommer ud med sådan et initiativ, kan forhåbentlig sætte gang i en positiv konkurrence blandt fondene, som i min optik ikke har været langt nok fremme på den her dagsorden,” siger han og fortsætter:

0:000:00