Redaktør: Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt klogere man bliver af regeringens 2030-plan

Nicolai Wammen & co.'s nye økonomiske plan ser ikke ud til at løse problemet med mangel på arbejdskraft, vurderer Altingets kommunalredaktør, Kim Rosenkilde. Her guider han dig til regeringens 2030-plan.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Det er svært at pege på nogen, der bliver glade, men en del vil formentlig være skuffede. Sådan lyder vurderingen fra Altingets kommunalredaktør og analytiker, Kim Rosenkilde, om den længe ventede økonomiske plan, som Nicolai Wammen (S) præsenterede fredag. 

Planen skal vise, hvordan S i helt grove træk vil bruge de offentlige kroner, når vi kommer til år 2030. Og da planen formentlig kommer få dage før, Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg, har den været ventet med særlig spænding.

Få redaktørens vigtigste observationer her:

Kim Rosenkilde, hvad bider du særligt mærke i ved regeringens 2030-plan?

”Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt klogere planen rent faktisk gør os på regeringens mere konkrete politiske prioriteringer for de kommende år. Det er langt hen ad vejen en opsummering af tidligere aftaler og udmeldinger.”

”Planen skitserer i hovedtræk, hvordan Socialdemokratiet gerne vil udnytte det finanspolitiske råderum på 48 milliarder kroner, som er til rådighed frem mod 2030. Altså de ’gratis’ ekstra penge, som kan prioriteres til nye ting, uden at det kræver reformer eller besparelser andre steder,” siger han og pointerer, at "her er der ikke meget nyt under solen":

"De penge skal bruges på at lade velfærdsudgifter stige i takt med, at der kommer flere ældre og børn plus en lille smule mere. En stor pose penge skal gå til skrue op for forsvarsudgifterne og så er der lidt til overs til grøn omstilling og uforudsete udgifter,” forklarer Kim Rosenkilde.

”Når det kommer til at skaffe penge til yderligere initiativer, begrænser planen sig til at opstille en ’målsætning’ om yderligere 15 milliarder kroner mere og at anvise ’potentialer’ for, at 40.000 flere kan komme i beskæftigelse. Hvordan det mere konkret skal ske, gøres der ikke meget ud af.”

Læs også

Hvem tror du bliver gladest for planen?

”Eftersom der ikke er meget nyt i selve planen, er det nok ikke noget, som mange vil få højere humør af at læse. Måske er dem, der er mest glade, sådan nogle finanspolitiske aficionados som mig selv, der længe har efterspurgt at sigtet for den økonomiske planlægning blev rykket lidt længere frem i tiden.”

Hvem bliver skuffede?

”Det er jo det pokkers ved at vente på noget længe, at man risikerer at blive skuffet. Nogle af dem der er skuffet, skal man nok finde i erhvervslivet, hvor man står med en stor mangel på arbejdskraft og blandt dem, der har den grønne omstilling højt på dagsordenen. For dem var der ikke rigtig noget konkret til.”

Netop manglen arbejdskraft ser ud til at blive endnu værre i de kommende år. Løser regeringens plan det problem?

”Det kan man ikke sige, at regeringen gør. Nicolai Wammen gjorde på pressemødet meget ud af at understrege, at der er behov for flere hænder i både den private og jo også i den offentlige sektor. Og at regeringen vil arbejde for at sikre dette. Men det mest konkrete han kunne pege på, var tidligere aftaler og regeringens seneste forslag om at forkorte kandidatuddannelser, som kan give 6.000 ekstra i arbejdsudbud.”

Nicolai Wammen siger, der er potentiale for at skaffe 40.000 flere fuldtidspersoner på arbejdsmarkedet end det, regeringens plan kan sikre. Hvad fik vi at vide om, hvordan S vil få de 40.000 i sving?

”Her er det vigtigt af hæfte sig ved ordet ’potentiale’. I 2030-planen anskueliggør regeringen, at flere af dem, der nu står uden for arbejdsmarkedet, kan komme i hel eller delvis beskæftigelse. Men det fremgår også, at der ikke er nogle særligt sikre tal.”

”Konkret peger regeringen blandt andet på, at flere med ikke-vestlig baggrund skal i arbejde, flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet, flere skal gå fra deltid til heltid, sygefraværet skal ned og flere skal have en faglært uddannelse. Men det fremgår ikke, hvordan regeringen vil få det til at ske.”

”Man kan dog hæfte sig ved, at hvor Socialdemokratiet forud for valget i 2019 afskrev de mere klassiske arbejdsudbudsreformer til fordele for nye såkaldte 2. generationsreformer, så er tonen nu, at man skal bruge begge dele fremadrettet.”

Både Mette Frederiksen og Nicolai Wammen har tidligere åbnet for at sikre højere løn til visse faggrupper i sundhedsvæsnet. Er det med i 2030-planen?

”En lønstigning til offentligt ansatte er ikke nævnt med et ord i planen. Der er afsat en reserve til ’velfærd’ på fem milliarder kroner, som muligvis vil kunne finansiere højere løn, hvis regeringen mener, at der skal tilføres flere penge til det formål.”

”Men man blev ikke meget klogere på, hvad regeringen rent faktisk mener, der skal ske. Nicolai Wammen sagde blot, at regeringen nok vil fremlægge en model ’på rette tid og sted’, og at den nok skal være fuldt finansieret.”

S og K har kørt en hård debat om antallet af offentligt ansatte og beskyldt hinanden for at ville fyre folk. Gør 2030-planen os klogere på, hvordan antallet af offentligt ansatte vil udvikle sig, hvis det står til Socialdemokratiet?

”Ja, her blev vi faktisk en smule klogere. Men desværre ikke fuldt oplyste," siger Kim Rosenkilde.

Han giver den korte version.

"Der er et par mellemregninger. Men ser man bort fra planens 'målsætninger' og 'potentialer', som ind til nu er fugle på taget, så vil en samlet bundlinje umiddelbart ligge i den høje halvdel af et interval, der spænder mellem 11.000 færre og 5.000 flere offentligt ansatte. Det er, hvad regeringen har råd til med den konkret anviste finansiering."

"Hertil kan komme en stigning i antallet af ansatte i forsvaret. Og så er der selvfølgelig spørgsmålet, om hvor svært det bliver at rekruttere til den offentlige sektor de kommende år.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Kim Rosenkilde

Redaktør, Altinget Kommunal
ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2005), bachelor i journalistik (SDU 2009)