Regeringen gør det igen: Sender forslag om vinterhjælp i høring fredag aften med deadline mandag formiddag

Det haster at sænke elafgiften, øge børnechecken og indefryse stigende energiregninger. Med den begrundelse mener regeringen, at det er i orden med en meget kort høringsfrist på lovforslagene i vinterhjælpepakken. Aktører møder det hurtige lovarbejde forskelligt. Nogle er kritiske, mens andre er forstående.

Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en vinterhjælpepakke, som skal gøre det nemmere for danskerne at komme igennem en vinter med høje energipriser. Allerede mandag formiddag var høringsfristen for pakkens to lovforslag udløbet.
Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en vinterhjælpepakke, som skal gøre det nemmere for danskerne at komme igennem en vinter med høje energipriser. Allerede mandag formiddag var høringsfristen for pakkens to lovforslag udløbet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Fredag blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om blandt andet at sænke elafgiften, øge børnechecken og indefryse stigende energiregninger – alt sammen for at hjælpe danskerne i en tid med høje energipriser.

Vinterhjælpepakken får dog nu kritik for at blive behandlet i et unødvendigt hastværk.

Forslaget om en nedsættelse af elafgiften og en øget børnecheck blev af Skatteministeriet sendt i høring fredag klokken 19.13 med en høringsfrist mandag klokken 11.00.

Forslaget om at indefryse stigende energiregninger blev af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendt i høring fredag klokken 22.45 med en høringsfrist mandag klokken 12.00.

For begge lovforslag gjaldt det altså, at man – hvis man fraregner weekenden – kun havde ganske få timer tidligt på dagen om mandagen til at sende et høringssvar.

Ifølge Folketingets lovkvalitetsvejledning bør høringsfristen "være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar". Under normale omstændigheder vil en høringsfrist på fire uger være passende, lyder det i vejledningen.

Minister glad for proces

Interesseorganisationen EjendomDanmark har før råbt op om, at fristen for høringssvar efterhånden er alt for kort. Og i dette tilfælde blev de igen overrasket.

Det var nemlig først mandag morgen, de så, at lovforslagene i forbindelse med vinterhjælpepakken var blevet sendt i høring.

"Det gav lidt røde kinder," fortæller juridisk direktør i EjendomDanmark, Lena Hartmann.

"Mailen kom efter kontorets lukketid fredag. Og vi forventer ikke af vores medarbejdere, at de skal sidde klar og tjekke mails hele weekenden," siger hun.

Jeg er glad for, at vi på trods af den korte høringsfrist, som, jeg medgiver, ikke er optimal, har modtaget nogle gode og konstruktive høringssvar.

Jeppe Bruus, skatteminister (S)

EjendomDanmark nåede at sende høringssvar, men resultatet endte med at blive "kort og relativt upræcist", siger Lena Hartmann. En lidt længere frist på et ekstra par dage ville have hjulpet meget, lyder det.

"Som interesseorganisation har man behov for at række ud til sine medlemmer for at finde ud af, hvordan loven kan efterleves i praksis, og hvilke udfordringer der skal tages højde for. Det kræver tid - i hvert fald hvis det skal være grundigt," siger hun.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) skriver til Altinget, at han er "glad for, at et bredt flertal i Folketinget står bag en aftale om at sikre hurtig hjælp til danskerne med blandt andet lavere elafgift og en håndsrækning til børnefamilierne".

"Af samme grund var aftalepartierne enige om at hastebehandle forslagene forud for Folketingets åbning, så forslagene kan virke hurtigt og øge trygheden for danskerne. Jeg er glad for, at vi på trods af den korte høringsfrist, som, jeg medgiver, ikke er optimal, har modtaget nogle gode og konstruktive høringssvar," skriver han.

Altinget har også efterspurgt en forklaring på den korte høringsfrist fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, men det har ikke været muligt inden deadline.

Hastværk er ikke enestående

Det er anden gang inden for ganske kort tid, at regeringen får kritik for korte høringsfrister. Indenrigs- og Boligministeriet sendte en fredag i midten af september et lovforslag om et loft over huslejen i private udlejningsboliger i høring.

Fristen var den efterfølgende mandag formiddag. Nøjagtigt som i dette tilfælde.

Dengang undskyldte boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) sig med, at "det haster", og at "det er vigtigt at få den her lov til at træde i kraft hurtigst muligt".

Professor emeritus ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen udtalte i den forbindelse, at regeringen i flere tilfælde har givet en kort svarfrist, og at høringer faktisk har en "praktisk betydning" for folketingsmedlemmerne.

”Der skal være tid til at få tygget tingene igennem, så man kan få belyst de problematiske sider af et givent tiltag. Hvis det foregår på den måde her, så er der ikke den tid. Det skaber helt reelle problemer,” sagde professoren til Altinget.

V forventer ikke problemer

I aftaleteksten for aftalen om vinterpakken lyder det, at "aftalepartierne noterer sig, at der vil være behov for hastelovgivning, for at initiativerne kan virke i tråd med hensigten i den politiske aftale".

På trods af det studsede Kathrine Olldag, skatteordfører i Radikale Venstre, alligevel over den korte høringsfrist.

"Man skal bestemt ikke gøre det til en vane med så korte høringsfrister," siger hun og tilføjer:

"Men der er en vis urgency i forhold til igangsættelsen af vinterhjælpen, som gør, at det bliver nødt til at gå stærkt."

Er det så urgent, at man ikke kan bruge to dage ekstra på at give de her organisationer en mulighed for at komme med et ordentligt høringssvar?

"Det ved jeg ikke. Mit bud er, at valget bliver udskrevet i næste uge, og det skal jo nås inden nogle forskellige frister. Det havde været skønt, hvis man kunne have fundet to dage ekstra, men jeg kan ikke svare dig på, om det havde været muligt. Det er for langt nede i teknikken."

Fra Venstre lyder det, at det er "beklageligt", at høringsfristen i dette tilfælde er så kort.

"Der har gennem længere tid i Folketinget været meget korte høringsfrister, og jeg synes, det er vigtigt, at man fremover har større fokus på længere høringsfrister," skriver skatteordfører i Venstre, Louise Schack Elholm, til Altinget og fortsætter:

"I dette tilfælde er det allerede kendte værktøjer, og det er begunstigende forslag. Jeg forventer derfor ikke, at det giver problemer i det konkrete forslag."

"Særlige situationer, der kræver hurtig handling"

Hos organisationerne Green Power Denmark og Dansk Erhverv har man forståelse for, at politikerne i dette tilfælde har taget løbeskoene på i lovgivningsarbejdet.

"Generelt bør regeringen altid sørge for, at der er ordentlig tid til at indgive høringssvar. Særligt når det drejer sig om teknisk kompliceret stof, som energipolitik jo er," siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion i Green Power Denmark, og fortsætter:

"Men fra tid til anden kan der være særlige situationer, der kræver hurtig handling, og som derfor også vil have ganske korte høringsfrister. Det er præcis sådan en situation, vi står i lige nu i forhold til den europæiske energikrise. Derfor har vi også smidt, hvad vi havde i hænderne, og arbejdet konstruktivt med for at kvalificere og forbedre de forslag, der er blevet lagt frem."

I Dansk Erhverv smed man også, hvad man havde i hænderne. Det fortæller Gitte Lillelund Bech, direktør for markeder i Dansk Erhverv.

"Vi fik afgivet høringssvar, og vi fik hørt vores medlemmer. Men alle var på arbejde i weekenden. Det gør vi gerne i en ekstraordinær situation, men det skal ikke være det normale," siger hun og understreger:

"Lige præcis med vinterhjælp er der tale om en ekstraordinær situation. Energikrisen buldrer derudaf, og vi står over for et kommende folketingsvalg. Det betyder, at der skal tages hånd om det nu. Derfor har vi forståelse for det."

Gitte Lillelund Bech - som er tidligere Venstre-minister - mener, at høringsfristerene er blevet kortere og kortere gennem de sidste 10 års tid. Udfordringen ved korte høringsfrister er, at lovforslagene ikke bliver gennemarbejdede, og at interesseorganisationer mister indflydelse på lovgivningsarbejdet, lyder det.

"Hvis høringsfristerne ikke er lange nok, kan vi ikke komme helt ned i detaljen, og alle ved, at djævlen ligger i detaljen," siger hun.

"Dansk Erhvervs medlemmer ved, hvad det betyder i virkeligheden, når loven skal implementeres i praksis. Derfor har vi behov for at have tid til at række ud til vores medlemmer for at høre, om det vil virke i praksis. Med korte høringsfrister får man ikke feedback fra dem, der faktisk ved, hvad der sker i den virkelige verden. Det er et problem."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Bruus

Skatteminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Louise Schack Elholm

MF (V)
cand.polit. (Københavns Uni. 2006)

Kathrine Olldag

Fhv. MF (R)
cand.mag. (kunsthistorie og visuel kultur), diplom i offentlig ledelse