Regeringen har taget første skridt til energiforhandlingerne

Set fra min stol er der behov for en samlet plan for biogas. Vi skal undgå dette kludetæppe, hvor nogle elementer fremmer biogas, mens andre trækker tæppet væk.

Aksel Buchholt
Formand for Brancheforeningen for Biogas

Af Aksel Buchholt
Formand, Brancheforeningen for Biogas

Regeringen har med Energistrategi 2050 omsider spillet ud til de kommende energiforhandlinger. Det er et godt udgangspunkt, men der er et godt stykke vej igen.

Regeringen lancerede den 24. februar Energistrategi 2050, der er regeringens oplæg til de kommende energiforhandlinger og et bud på udfasningen af de fossile ressourcer over de næste 40 år. Ét af fokusområderne er biogas. Set med biogasbriller er der både gode og mindre gode elementer i pakken.

Positive tendenser
På den gode side tæller, at regeringen anerkender behovet for at forbedre økonomien i biogasproduktion, og derfor foreslår en forbedring af støtten med 22½ kr. pr. GJ på biogasanlæg, hvor over 75 pct. af biomassen udgøres af husdyrgødning. Det svarer ca. til 20 øre pr. kWh oven i den nuværende afregning på 78 øre.

Det er også positivt, at regeringen sender et signal om, at det er driftsøkonomien i biogasproduktionen, man ønsker at støtte, samtidig med at man gentager løftet fra Grøn Vækst om at ophæve hvile-i-sig-selv reguleringen.

Det er vigtigt i forhold til at tiltrække investorer, at biogasleverandører på linje med naturgasleverandører kan opnå en forrentning af investeringen - og ikke kun oppebærer risikoen for økonomisk tab. Endelig er det positivt, at regeringen foreslår, at elproduktion på ren biogas kan skifte fra fast afregning til tilskudsmodellen.

Malurt i bægeret
Det trækker imidlertid stærkt i den modsatte retning, at regeringen foreslår, at alle kraftvarmeværker udenfor det kvotebelagte område - det vil sige anlæg under 20 MW - skal kunne skifte fra kraftvarmeproduktion til ren varmeproduktion.

Dette fjerner med ét slag en meget stor del af det oplagte marked for biogas.

Til gengæld lægger regeringen op til at fremme muligheden for afsætning af biogas på andre områder såsom distribuering via naturgasnettet, drivmiddel i transportsektoren eller procesenergi i industrien.

Dette er positivt, men man skal bare være klar over, at distribution via naturgasnettet kræver en opgradering, som med en omkostning på op mod 1 kr. pr. m3 metan belaster økonomien i biogasproduktionen yderligere.

Regeringen tager desværre ikke hånd om de problemer, der er i forhold til lånefinansieringen. Kommunerne har vist sig yderst tilbageholdende med at yde kommunegaranti, hvilket senest er set med det store biogasprojekt i Faaborg-Midtfyn, som ellers har været drevet af kommunen.

Hertil kommer, at hvis kommunerne stiller garanti, så opkræves en meget høj provision, således at driftsøkonomien belastes af betydeligt højere renteudgifter - frem for hensigten om at forbedre den gennem lavt forrentede lån.

Dette opvejes langtfra af regeringens forslag om at forhøje anlægstilskuddet fra 20 til 30 pct., ligesom puljen jo kun rækker til 3 anlæg om året i 3 år - og så er der jo langt til 50 anlæg. Oven i dette skal vi huske, at der de seneste år er indført NOx- og metanafgifter, som også belaster økonomien i biogasanlægget.

Undgå en kludetæppe-løsning
Set fra min stol er der behov for en samlet plan for biogas. Vi skal undgå dette kludetæppe, hvor nogle elementer fremmer biogas, mens andre trækker tæppet væk. Samtidig skal alle være klar over, at hver gang der vedtages justeringer, så tager det 2-3 år inden de er implementeret i lovgivningen og godkendt i EU.

Derfor er der nu kun ét skud tilbage i bøssen inden 2020.

Kernen i forhold til realisering af regeringens målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til energi er, at der skal være en driftsøkonomi, som tiltrækker investorer - og som samtidig giver tryghed hos långivere.

Dette kræver en afregning på minimum 1,15 kr. pr. kWh, forudsat det er muligt at opnå lavtforrentet lånefinansiering og anlægstilskud.

Lad os nu komme i arbejdstøjet og lave en samlet helhedsplan og handlingsplan for biogas, hvor der udover rammevilkårene også er fokus på biologisk affaldsbehandling og skabelse af et stabilt energisystem, hvor biogassen kan yde et vigtigt bidrag til at recirkulere næringsstoffer og levere backup i det vindtunge el-system.