Regeringen holder fast trods kritik: Vil ikke angive CO2-udledning fra trafikudspillets anlægsfase

Regeringen vil ikke fortælle, hvor meget CO2 selve anlægsfasen af projekterne i infrastrukturudspillet vil udlede. Problematisk, vurderer professorer, der mener, at tallene bør lægges frem.  

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Det udløste skarp kritik fra flere professorer, Greenpeace og den grønne tænketank Concito, at regeringen i forbindelse med præsentationen af den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner ikke fremlagde den direkte CO2-udledning fra anlægsfasen af udspillets mange vej-, bane- og broprojekter. 

Altinget har siden bedt Transportministeriet om en opgørelse over de enkelte projekters CO2-udledning i anlægsfasen, men regeringen har ikke i sinde at præsentere tallene.

I et skriftligt svar skriver ministeriet, at der i forbindelse med klimaberegningerne bag udspillet slet ikke er "medregnet CO2-udledninger fra opførelse og vedligeholdelse af infrastrukturanlæg". 

De CO2-udledninger, der sker i forbindelse med anlægsfasen, bliver i stedet opgjort i andre dele af Energistyrelsens klimaregnskab

Eksempelvis opgøres produktionen af byggematerialer til anlægsprojekterne såsom beton, stål og asfalt under kategorien fremstillingserhverv i klimaregnskabet, mens selve byggeprocessen indgår under bygge- og anlægsbranchens udledninger.

Transportministeriet mener også, at der reelt er taget højde for hele den CO2-udledning, som udspillet medfører. 

"Regeringens udspil forventes derfor ikke at indebære merudledninger af CO2 i forhold til fremskrivningen," skriver Transportministeriet. 

Men regeringens metode dur ikke, mener Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

”Det holder ikke,” siger han.









0:000:00