Regeringen nedtoner forventninger til klimatopmøde

TOPMØDE: En klimaaftale i Paris til december bliver næppe tilstrækkelig, og inden udestår stadig en slåskamp om klimafinansiering og det juridiske format, lyder det fra regeringen. Billedet deles af tidligere klimaminister.

Der er kun sparsom optimisme at spore hos regeringen forud for de internationale klimaforhandlinger i Paris til december. Det fremgår af et notat energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har sendt til folketingspolitikerne. 
Der er kun sparsom optimisme at spore hos regeringen forud for de internationale klimaforhandlinger i Paris til december. Det fremgår af et notat energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har sendt til folketingspolitikerne. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Morten Øyen

Uret tikker ned til det store klimatopmøde i Paris i starten af december, men der er kun sparsom optimisme at spore hos regeringen.

Fakta
Klimatopmødet i Paris

COP21 afholdes 30. november til 11. december i Paris i Frankrig. Processen frem mod Paris-topmødet har været en skitse til en kommende aftale. Det er politikernes håb, at topmødet kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020.

Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris:
- et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020.
- det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning. 

Det fremgår af regeringens notat til klima- og energi-, og EU-ordførerne, der beskriver regeringens position forud for forhandlingerne. Notatet er omdelt forud for det ekstraordinære rådsmøde mellem EU's klimaministre 18. september og skal diskuteres på Europaudvalgsmødet fredag.

På mødet mellem ministrene skal EU blive enige om nogle konklusioner, der skal være EU's indspark til det internationale klimatopmøde i Paris. På et senere møde i november, skal EU's finansministre så blive enige om, hvor mange penge man har tænkt sig at sende med.

Ikke tilstrækkelig
Den danske regering er godt tilfreds med udspillet fra EU, men er til gengæld mindre fortrøstningsfuld, når det kommer til en kommende global klimaaftale.

En global aftale i Paris vil være et stort skridt, men den vil sandsynligvis ikke i sig selv være tilstrækkelig.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister i notat til Folketinget

”En global aftale i Paris vil være et stort skridt, men den vil sandsynligvis ikke i sig selv være tilstrækkelig til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor arbejder regeringen for at sikre, at aftalen bliver fleksibel, så den globale reduktionsindsats kan øges løbende efter Paris,” hedder det i notatet, som har energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) som afsender.

Støtter ikke nye EU-reduktioner
Regeringen støtter derfor, at klimaaftalen skal indeholde en evalueringsmekanisme af reduktionsindsatsen – den må dog ikke indebære en automatisk forøgelse af landenes bidrag.

”Regeringen støtter pt. ikke, at EU øger sit ambitionsniveau. Stillingtagen til en eventuel forøgelse af EU's ambitionsniveau bør afvente klarhed over det samlede ambitionsniveau for en global klimaaftale,” skriver Lilleholt.

Danmark forhandler til klimatopmødet gennem EU, som tager til forhandlingerne med et mål om et globalt CO2-reduktionsmål på mindst 60 procent i 2050 i forhold til udledningsniveauet i 2010.

EU's eget bidrag skal være 40 procent reduktion i 2030 i forhold til 1990-niveauet, og så tilslutter man sig G7-erklæringen fra juni 2015, om at udfase de globale drivhusgasudledninger i løbet af dette århundrede.

0:000:00