Debat

Regeringen tager fat på landbrugets drivhusgasser i ny kommission

DEBAT: CONCITO ser positivt på regeringens målsætninger på energi- og klimaområdet. Men der er behov for en massiv indsats i den ikke-kvotebelagte sektor, især landbruget, hvis målene skal nås, mener Thomas Færgeman.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Thomas Færgeman
Direktør, CONCITO

Så fik vi den nye regering - og et regeringsgrundlag, der giver anledning til en hel del optimisme på klimaets vegne. Først og fremmest har regeringen sat sig som mål, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres med 40 % i 2020 målt i forhold til 1990 - og dette skal vel at mærke ske ved indenlandske reduktioner. Regeringen har allerede meldt ud, at hovedparten heraf skal tages indenfor energisektoren, og de kommende måneders forhandlinger om et energiforlig bliver derfor helt afgørende for, om 40 % målet kan realiseres.

Behov for massiv indsats i ikke-kvotebelagt sektor
Uanset hvordan man vender og drejer det, kan målet dog ikke nås uden en massiv indsats i den ikke-kvotebelagte sektor, hvor det som bekendt er de individuelle boliger/mindre erhverv, transporten samt landbruget, der er de væsentligste sektorer. Regeringen har allerede et udspil klar i forhold til eksempelvis udfasning af oliefyr samt en række initiativer overfor transporten. Dog er sidstnævnte sektor næppe i mål med de virkemidler, der er nævnt i regeringsgrundlaget, og der skal derfor mere til.

Landbrugets potentiale og udfordringer
I forhold til landbruget vil klimaindsatsen ske i den natur- og landbrugskommission, der bliver nedsat snarest. Erkendelsen er her, at en varig og holdbar nedbringelse af landbrugets drivhusgasudledning skal tænkes sammen med svar på de andre udfordringer, landbruget har - herunder ikke mindst en stor gældsudfordring. Og det skal regeringen have ros for. Landbruget har nemlig potentialet til på én gang at bidrage til bæredygtig energi, nedsætte drivhusgasudledning og forbedre natur og miljø - men det skal tænkes godt igennem.

Danmarks forpligtelser og landbrugets rolle
Dansk landbrugs udfordringer skal ses i sammenhæng med, at Danmark enten selv har vedtaget eller gennem internationalt samarbejde er forpligtet i forhold til en lang række mål, der vedrører natur, miljø og klima:

  • Fakta

     

    BLAND DIG!!

    Send dit indlæg til [email protected]

    Danmark skal have 30 pct. vedvarende energi i 2020, og alle Folketingets partier forventer derfor, at landbruget skal bidrage med store mængder biomasse til energisektoren og muligvis transportsektoren.

  • I 2020 skal tilbagegangen i biodiversitet være standset

  • Danmark skal opnå god økologisk kvalitet i sine vandområder i 2015

  • Danmark ønsker, at grundvandet har en kvalitet, så det umiddelbart kan bruges til drikkevandsformål

  • Danmark ønsker at fordoble skovarealet på en trægeneration (85-100 år)

I forhold til klimamålene skal man holde tungen lige i munden. Når landbruget eksempelvis leverer pileflis til det lokale kraftvarmeværk, tæller det ikke som en reduktion i landbrugets drivhusgasudledning. Derimod tæller det med i opfyldelsen af målsætningen om 30 pct. vedvarende energi i 2020.

Udtagning af arealer
Ser man samlet på de ovenstående klima-, miljø- og naturmål, så medfører de alle et ønske om at kunne tage landbrugsjord ud af intensiv drift med henblik på en anden anvendelse - det være sig til skov, naturareal eller ekstensivt drevet jordbrug. Samtidig ønsker landbruget at have mulighed for fortsat at kunne drive et intensivt, effektivt landbrug på de gode højbundsjorder. Da landets areal er fysisk begrænset, vil det indlysende være nyttigt, hvis mange delformål kan opfyldes på én og samme gang på et givet areal. Imidlertid er det ikke systematisk analyseret, i hvilket omfang en given alternativ arealanvendelse (fx slåning af engarealer eller skovrejsning på sandede jorder) bidrager til både klimamål, biodiversitetsmål, biomassemål, vandmiljømål, og så videre. Dette bliver en helt afgørende diskussion i den kommende kommission.

Landbruget kan spille vigtig rolle
Samlet set kan landbruget nemlig spille en vigtig rolle i at nå et fossilfrit samfund - og landbruget vil potentielt kunne tjene penge på det, samtidig med at natur og vandmiljø får det bedre. Det kræver dog, blandt meget andet, at det bliver muligt at udtage arealer til anden drift end intensivt landbrug på en måde, som er økonomisk attraktiv for landbruget. Jeg ønsker derfor regeringen, klimaet, naturen, miljøet og landbruget alt mulig held og lykke med det kommende arbejde.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Færgeman

Direktør, Fugleværnsfonden, bestyrelsesformand, Haver til Maver, fhv. direktør, Concito
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1991), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991)









0:000:00