Regeringen tøver med at sætte foden ned over for EU-Kommissionens grønstempling af naturgas og atomkraft

Regeringen lodder stemningen blandt de øvrige lande, før den beslutter, om Danmark skal gøre noget for at stoppe EU-Kommissionens omfavnelse af naturgas og atomkraft som grønne investeringer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er med i en "lille klub" af europæiske finansministre, der er stærkt imod grønstemplingen af naturgas og atomkraft, fortalte han torsdag. 
Finansminister Nicolai Wammen (S) er med i en "lille klub" af europæiske finansministre, der er stærkt imod grønstemplingen af naturgas og atomkraft, fortalte han torsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Raun WesthMorten Øyen

Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan Danmark skal svare igen på EU-Kommissionens grønstempling af naturgas og atomkraft.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde til et møde i Folketingets Europaudvalg torsdag, at han har gjort EU's øvrige finansministre opmærksomme på, at Danmark er imod.

Naturgas kan for hulen da ikke være grønt.

Kim Valentin
EU-ordfører, Venstre
Men Danmark er ikke kommet videre end det, lod Wammen forstå.

"Hvad der så eventuelt måtte tages af skridt eller ikke-skridt fra nogen lande, det har vi ikke lagt os fast på endnu fra dansk side," sagde ministeren.

Under visse betingelser vil EU-Kommissionen ­stemple både nye naturgasværker og atomkraftværker som investeringer i bæredygtig energi. Det fremgår af et udkast til en såkaldt delegeret retsakt, EU-Kommissionen offentliggjorde nytårsaften.

{{toplink}}

Venstres EU-ordfører, Kim Valentin, kaldte flere gange taksonomiens omfavnelse af naturgas og atomkraft for "greenwashing".

"Naturgas kan for hulen da ikke være grønt," sagde Kim Valentin.

Danmark bør gå forrest og gøre mere, mente EU-ordføreren.

0:000:00