Regeringen tror på støttefri havvindmøller i ny park
ENERGIUDSPIL: Regeringens udspil har fokus på vedvarende energi og lavere afgifter. En aftale skal på mange områder kun række til 2024. Klimavismanden roser dele af udspillet, men savner højere ambitionsniveau.
Kasper Kaasgaard
RedaktørDanmarks næste havvindmøllepark kan forhåbentlig blive en realitet, uden at der skal gives støtte til møllernes produktion.
Det tror regeringen, der som en del af sit energiudspil har annonceret en havvindmøllepark på op til 800 MW. Formuleringen ’op til’ var ikke fremme i dagene op til udspillet, hvor ambitionen blev præsenteret. Ministeren forklarer:
”Vi vil meget gerne og helst have 800 MW, men det må komme an på det udbud, der kommer. Budgiverne kan tilrettelægge det efter, hvordan de finder det mest hensigtsmæssigt afhængig af det konkrete site,” siger Lars Chr. Lilleholt (V) til Altinget.
Er der en minimumsgrænse?
Det kan bekymre, at regeringen har sat grænser for, hvor mange penge, de vil bruge. Hvis de 500 millioner om året ikke er nok – vil man så nedjustere sit reduktionsmål?
Peter Birch Sørensen
Formand, Klimarådet
”Jeg vil sige det sådan: vi skal op i nærheden af 800 MW.”
På trods af eventuel støttefri produktion vil det stadig koste penge at få strømmen hjem fra havet og ud i elnettet. Til det formål er der afsat 3,7 milliarder kroner i udspillet, men omkostningen kan variere afhængig af parkens placering.
Forkortet horisont
Både havvindmølleparken og det teknologineutrale udbud til i alt 4,2 milliarder frem mod 2024 vil blive udformet som fast tillæg – altså et på forhånd fastsat beløb per kWh. Det skal minimere statskassens risiko.
”Tidligere har det været staten, der bærer risikoen, som vi så det med PSO'en, der voksede med 25 milliarder kroner. Med den udbudsmodel vi vælger for både havvind og for sol og vind, vil det være byderne, der kommer til at bære risikoen,” sagde Lilleholt på pressemødet.
En model, der altså løber til 2024. Det gør hovedparten af udspillets konkrete tiltag. Det var på forhånd ventet, at regeringen kunne finde på at dele opgaven med at udforme energipolitikken frem mod 2030 op.
