Om  
Kirsten Brosbøl
Lea Wermelin

Regeringen udpeger tidligere S-minister som formand for Klimaskovfond

Miljøminister Lea Wermelin har udpeget bestyrelsen for Danmarks nye Klimaskovfond. Tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl skal stå i spidsen som bestyrelsesformand.

Kirsten Brosbøl skal være&nbsp;bestyrelsesformand for Danmarks nye Klimaskovfond. I 2014 overtog hun som miljøminister efter Ida Auken.<br>
Kirsten Brosbøl skal være bestyrelsesformand for Danmarks nye Klimaskovfond. I 2014 overtog hun som miljøminister efter Ida Auken.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Bestyrelsen for Danmarks nye Klimaskovfond er nu på plads, og det bliver med den tidligere socialdemokratiske miljøminister Kirsten Brosbøl som bestyrelsesformand.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

"Med fondens nye bestyrelse med otte dygtige og kompetente medlemmer har vi nu de helt rigtige til at stå i spidsen for arbejdet. De favner bredt både fagligt og erhvervsmæssigt," siger miljøminister Lea Wermelin (S) i pressemeddelelsen.

Kort før jul vedtog Folketinget at etablere Danmarks første Klimaskovfond med en startkapital på 100 millioner kroner fra staten. Klimaskovfonden er en uafhængig forvaltningsenhed med egen bestyrelse og egen lov.

Fonden skal nu i gang med at plante nye skove og udtage klimabelastende lavbundsjorder i Danmark.

Klimaskovfond har "stort og vigtigt potentiale"
Kirsten Brosbøl forlod Folketinget i 2019 og har siden stiftet nonprofit-organisationen 2030beyond, der arbejder med FN's verdensmål. Hun er glad og stolt over at skulle stå i spidsen for arbejdet med skovfonden.

Blå bog

Kirsten Brosbøl, født 14. december 1977.

Direktør og stifter af 2030beyond og stifter af Parliamentarians for the Global Goals.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 2005 til 2019.

Miljøminister, 3. februar 2014 – 28. juni 2015.

Tidligere formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål.

Kilde: Folketinget

"Den grønne omstilling er en af de største opgaver, som vi som land nogensinde har været igennem. Her har Klimaskovfonden et meget stort og vigtigt potentiale for at skubbe på, og for at borgere og virksomheder kan hjælpe med i den omstilling," siger Kirsten Brosbøl i pressemeddelelsen.

Fondens bestyrelse består af en formand og syv medlemmer:

  • Kirsten Brosbøl, formand. Tidligere miljøminister og stifter og direktør i 2030beyond.
  • Jørgen Bo Larsen - Ph.d. og professor emeritus i skovbrug.
  • Signe Normand - Ph.d., professor og centerleder ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
  • Jens Kristian Anders Møller - Cand.polit og adm. direktør, DLR Kredit A/S.
  • Tine Thygesen, entreprenør og ejer af flere virksomheder, der arbejder med bæredygtighed.
  • Lars Hvidtfeldt - Cand.agro og direktør, GL. Kirstineberg
  • Hanne Søndergaard - M.B.A i marketing og finans og Chief Marketing Officer og Executive Vice President, Arla Foods
  • Bo Jellesmark Thorsen - Dr.agro., ph.d. og institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Miljøministeren har udpeget formanden og seks af medlemmerne. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har udpeget Bo Jellesmark Thorsen.

Ud over de otte bestyrelsesmedlemmer skal et rådgivende udvalg støtte bestyrelsens arbejde med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00