Regeringen varsler ny klimalov efter valget

UDSPIL: Regeringen vil ikke stemme for borgerforslag om en ny skærpet klimalov, men gerne have en ny klimalov efter valget. Den nye lov skal hente inspiration fra borgerforslaget og vil desuden stå på skuldrene af en høring af danskerne.

Tirsdag aften behandlede Folketinget borgerforslaget "dansk klimalov nu".

Her blev det klart, at regeringen tøver med at stemme ja til forslaget, der blandt andet lægger op til, at Danmark skal forpligte sig til nationale klimamål for at leve op til Paris-aftalen, men initiativet har alligevel ikke været forgæves.

Regeringen imødekommer nemlig ønsket om en klimalov - dog først på den anden side af folketingsvalget. Og så skal lovforslaget udarbejdes på regeringens egne præmisser:

"Regeringens indsats stopper ikke her. Det er også derfor, at vi i næste lovsamling vil fremsætte forslag til en ny klimalov, hvor Danmarks mål om at være klimaneutrale senest i 2050 selvfølgelig skal skrives ind," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Vil hente inspiration fra borgerforslag og høre danskerne
Borgerforslaget er blevet stillet af 11 miljø- og udviklingsorganisationer og samlede på under to uger de 50.000 underskrifter, som det kræver at få et borgerforslag i folketingssalen.

Forslaget flugter ifølge ministeren også godt med regeringens egen politik, og der vil i arbejdet med den nye klimalov derfor blive kigget nærmere på elementerne fra det, fortæller han.

Det er dog ikke kun borgerforslagets støtter, der skal høres, inden at regeringen fremsætter et lovforslag på området. Regeringen har nemlig i sinde at spørge en stor del af danskerne om, hvad de synes om den nuværende klimapolitik:

"Regeringen vil nu igangsætte en stor høring af danskerne, hvor alle kan komme til orde med indspark til klimapolitikken – og til den nye klimalov. Jeg vil allerede i de kommende uger og måneder starte dialogen med danskerne," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Danmarks nuværende klimalovgivning er fra 2014 og altså før klimaaftalen i Paris året efter, hvor verdens lande blev enige om at holde den globale temperaturstigning under to grader. Klimaloven fra 2014 har derfor også mødt kritik for ikke at være på niveau med de nuværende internationale mål.

,

Forrige artikel Minister klar til at udskyde renovering af højspændingsledning på Læsø Minister klar til at udskyde renovering af højspændingsledning på Læsø Næste artikel Tørnæs kaldt i samråd om klimafinansiering i ulande Tørnæs kaldt i samråd om klimafinansiering i ulande