Regeringen vil gerne tælle private midler med i klimafinansieringen

COP24: Reglerne skal være klare, men private midler skal tælle med i klimafinansieringen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.

Klimaforhandlere fra næsten 200 lande er samlet til COP24 i Katowice i Polen. På dagsordenen er reglerne, der skal få verdens lande til at leve op til Paris-aftalen fra COP21 i Paris. 
Klimaforhandlere fra næsten 200 lande er samlet til COP24 i Katowice i Polen. På dagsordenen er reglerne, der skal få verdens lande til at leve op til Paris-aftalen fra COP21 i Paris. Foto: Czarek Sokolowski/Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl LøppenthinMorten Øyen

Danmark har været med til at mobilisere store summer privat kapital til den grønne omstilling i udviklingslandene. Men skal den slags tælle med som det officielle danske bidrag til klimafinansiering til udviklingslandene?

Fakta

Paris-aftalen og COP24

  • Paris-aftalen blev indgået i december 2015 i Paris.
  • Hovedformålet med aftalen er at holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau – og gerne under 1,5 grader, hvis det er muligt.
  • Med aftalen stiler verdens lande mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" med "hurtige reduktioner" derefter.
  • De rige lande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i CO2-nedskæringer. Ulande opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. 

  • Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner. Fra COP15 i København i 2009 er det aftalt, at de rige lande skal bidrage med 100 milliarder dollars i klimastøtte til ulandene fra 2020.

  • COP24 i Katowice i Polen skal opnå enighed om, hvordan Paris-aftalen skal implementeres. Det er derfor omtalt som topmødet, hvor "regelbogen" for Paris-aftalen skal vedtages. 

Det mener den danske regering, der under forhandlingerne ved klimatopmødet i Katowice ønsker, private midler skal inkluderes i landenes forpligtelse til ulandene.

”Præcis hvordan det skal gøres, er noget af det, der skal drøftes. Men vi er positive over for at tælle private kilder med i opgørelsen af klimafinansieringen,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Kan ikke nå i mål uden private
Et eksempel kunne være Verdensmålsfonden, som regeringen lancerede i forsommeren. 60 procent af de godt fire milliarder kroner, den offentlige fond vil bruge på FN’s verdensmål, kom fra pensionskasserne.

Præcis hvordan det skal gøres, er noget af det, der skal drøftes. Men vi er positive over for at tælle private kilder med i opgørelsen af klimafinansieringen.

Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister

”Vi kan ikke nå i mål, uden vi har private investeringer med. Statslig bistand kan ikke klare opgaven alene. Vi skal bruge den på en smart måde, og det mener jeg, vi gør,” siger Ulla Tørnæs.

Debatten om, hvad der kan tælle med i klimafinansiering til verdens fattigste lande, er et af de store temaer på klimatopmødet i Katowice, der mandag gik ind i den afgørende uge to.

Det må ikke blive kreative måder, som man kan bruge til ikke at gøre ret meget.

Mattias Söderberg
Klimarådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

Forarbejdet fra embedsværket til en aftale om ”regelbogen” til Paris-klimaaftalen skulle nu helst være så fremskredet, så politikerne fra alle verdens kroge senere på ugen kan stemple ind til en aftale og klimafest.

Frygter talgymnastik
Indtil videre er der dog ikke udsigt til megen fest, fortæller klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg, som er i Katowice og følger forhandlingerne.

”Desværre står det skidt til, for landene er stadig langt fra hinanden. Der er mange gode ting med i forhandlingsteksten, men de fleste af dem har en parentes omkring sig. Det betyder, at der er man uenige,” siger Mattias Söderberg.

0:000:00