Forslag om billigere strøm splitter eksperter: "Det er decideret sort"

Regeringens forslag om at sænke elafgiften splitter eksperter i energipolitik.

Ifølge regeringen vil billigere strøm til danskerne "understøtte den grønne omstilling", men det er næppe tilfældet, vurderer Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han mener, at forslaget er et skridt i den helt forkerte retning.

“Det er et decideret sort forslag. Det er ikke et forslag, der fremmer den grønne omstilling. Det gør tværtimod omstillingen samfundsøkonomisk dyrere. Det betyder også, at presset på vores vedvarende energiressourcer bliver større. Vi risikerer, at den grønne omstilling bliver dyrere for os allesammen,” siger han.

Ifølge Brian Vad Mathiesen er den høje elafgift ikke nogen hindring for den grønne omstilling. Tværtimod kan det trække omstillingen ud, hvis danskerne øger deres energiforbrug.

“Det her er med til at øge risikoen for, at vi ikke har vedvarende energi nok frem til 2030. Det kan virke kontraproduktivt i forhold til, om vi kan producere nok vedvarende energi, i takt med at vores elforbrug stiger. Det betyder, at vi risikerer at være nødt til at holde gang i noget fossilt eller biomassebaseret i længere tid," siger han.

Er der ikke en pointe i, at den høje elafgift øger incitamentet til at bruge andre energikilder?

“Der er ikke nogen teknologier, hvor vi kan sige, at elafgiften er en forhindring for skiftet fra fossile brændsler. Der kommer ikke flere elbiler på vejene, og der bliver ikke installeret flere varmepumper med en lavere elafgift. Det er investeringsomkostningerne, der betyder noget," siger han.

Vismand: Vi spænder ben for grøn energi

Brian Vad Mathiesens vurdering deles dog ikke alle steder. 

Allerede i 2017 pointerede økonomerne i De Økonomiske Råd, at elafgiften ligger på et for højt niveau. Dengang lød det fra vismændene, at afgiften burde sættes ned til 27 øre per kWh.

Der er ligefrem en samfundsøkonomisk gevinst på 1,8 milliarder kroner at hente, hvis afgiften sænkes til samme niveau som energiafgiften på olie- og gas.

Argumentationen lød dengang, at den høje elafgift ikke bidrager til at sænke den samlede CO2-udledning, men tværtimod kan være med til at hindre omstillingen væk fra fossile energikilder, fordi afgiften gør det dyrere at anvende grøn el.

Vismand Lars Gårn Hansen mener stadig, at beregningerne i rapporten fra 2017 bør tages alvorligt, når man skal fastsætte afgiftsniveauet.

“Der er ikke nogen statsgaranti for, at vores modelberegninger kommer til at svare til virkeligheden. Men det er vores bedste bud på, hvad der vil ske,” siger han.

Brian Vad Mathiesen siger, at man risikerer, at den grønne omstilling bliver dyrere, og at elforbruget risikerer at overstige produktionen af vedvarende energi, hvis man sænker afgiften. Har han ret?

"Der kan selvfølgelig fra det ene år til det andet ske det, at udbygningstakten ikke passer med behovet. Men grundlæggende set er el grøn energi. Det ender i hvert fald med at blive bæredygtigt, og det er vi på fuld firspring på vej til. Så nej, jeg er ikke enig. Den grønne omstilling bliver dyrere af, at vi vi spænder ben for den ved at have afgifter på den grønne energi," siger Lars Gårn Hansen. 

Professor: Beregninger er ikke virkelighed

Men professor Brian Vad Mathiesen mener ikke, at vismandsrapportens konklusioner tegner det fulde billede.

Du lægger dig jo ud med de økonomiske vismænd, der har skrevet, at der er er store samfundsøkonomiske gevinster ved at sænke elafgiften. Tager de fejl? 

“Det er jo en teoretisk beregning ud fra økonomisk teori. Det er ikke en beregning, hvor man forholder sig til virkeligheden. Den elafgift, som danskerne har vænnet sig til, animerer, at vi sparer på energien,” siger han.

Kommer der et tidspunkt, hvor produktionen af vedvarende energi bliver så stor, at man kan argumentere for at sænke elafgiften?

“Det kan jeg ikke afvise. Men det vil altid være sådan, at en kWh sparet er en kWh, man ikke skal producere. Vi står i øjeblikket i en situation, hvor det er tvivlsomt, om den udbygningstakt, vi har med vindmøller og solceller, kan følge med det elbehov, vi forventer, når vi ser på det PtX-forbrug, de datacentre, det antal elbiler og de store varmepumper i fjernvarmen, vi forventer," siger Brian Vad Mathiesen.

Klimarådet ønsker større afgiftsreform

Hos Klimarådet deler man regeringens ambition om, at afgiftssystemet i højere grad skal understøtte den grønne omstilling.

Det bør dog ideelt ske ved, at regeringen indfører en generel afgift på drivhusgasser, der bedre kan sikre, at virksomheder og husholdninger skifter til grøn energi, lyder det fra Klimarådet.

”Der kan umiddelbart være gode samfundsøkonomiske grunde til at sænke elafgiften, men det skal ideelt set tænkes sammen med en større afgiftsreform,” siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, i en skriftlig kommentar.

Han kender ikke til, at regeringen har fremlagt beregninger af, hvad en sænkelse af elafgiften vil betyde for strømforbruget og det danske klimaregnskab. Det ville ellers være interessant at få lagt frem, tilføjer han uden dog at have store forventninger til forslagets gennemslagskraft.

”Umiddelbart kan man godt stille spørgsmålstegn ved, hvor meget det hjælper i forhold til at få flere til at udskifte olie- eller gasfyret med en varmepumpe, al den stund at elvarmeafgiften ikke påvirkes. Der kan måske være en vis effekt, men den er næppe særligt stor,” siger Peter Møllgaard.

Professor: Opladning bør være særligt billigt

Når regeringen nu alligevel tager initiativ til at skrue på elafgifterne, bør den brede ambitionerne ud og samtidig sikre et lavt afgiftsniveau for el til opladning af elbiler.

Det mener professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, Mogens Fosgerau, der er medlem af Bilkommissionen, som i februar afleverede sine anbefalinger til en ny afgiftsstruktur på opladning.

”Vi har den problemstilling, at hvis man lader op fra stikkontakten derhjemme, betaler man elafgift, men hvis man indgår en aftale med et firma, der kun betaler procesafgift, får man strømmen billigere. Det er en skævvridning, som gør, at folk bliver skubbet ind i abonnementsordningerne,” siger Mogens Fosgerau.

I dag er afgifterne nemlig indrettet sådan, at elbilister kun får adgang til el med den meget lave afgift, hvis de bor i elopvarmede huse eller lader bilen op gennem en operatør. Det er en uhensigtsmæssig måde af indrette afgifterne, mener professoren.

”Det begrænser konkurrencen, når folk bliver låst fast i abonnementer,” siger Mogens Fosgerau.

Skatteminister svarer ikke

Det har tirsdag ikke været muligt for Altinget at interviewe skatteminister Morten Bødskov (S). I stedet har Altinget skriftligt spurgt, hvorfor regeringen ikke vil sænke elafgiften til det niveau, som De Økonomiske Vismænd anbefalede i 2017.

Ministeren svarer i en mail ikke på det konkrete spørgsmål, men skriver i stedet:

”I dag er den almindelige elafgift meget høj til trods for, at elproduktionen i Danmark i stigende grad er baseret på vedvarende energi. Med forslaget styrker vi elektrificeringen, fx ved at give danskerne et incitament til at få installeret en varmepumpe som supplerende opvarmning i stedet for at bruge fossile brændsler som olie, naturgas mv.”

Skatteministeriet oplyser desuden, at det koster statsfinanserne 1,8 milliarder kroner i 2022 at gennemføre den foreslåede afgiftslempelse til 57 øre per kWh. Hvis man i stedet ønskede at afskaffe elafgiften helt, ville det føre til et hul i statskassen på 11 milliarder kroner.

Regeringen finansierer forslaget ved at afskaffe den grønne check for alle danskere undtaget pensionister og børnefamilier.

Ifølge Energistyrelsen bruger den gennemsnitlige dansker 1.600 kWh om året.