Regeringen vil sprede de grønne sejre. Vennerne vil ikke vente

NYHEDSANALYSE: Regeringens udspil til finanslov er langtfra så grøn, som Mette Frederiksen og Dan Jørgensens alvorstunge taler om klimakrise kunne varsle. Støttepartierne kræver klimahandling nu, men regeringen vil helst vente.

Et tema kunne onsdag samle alle regeringens støttepartier: grønne frustrationer.

Regeringens forslag til finanslov er nemlig alt for uambitiøst, må man forstå. For oven på klimavalg, alvorstunge taler fra statsministeren og klimaministeren om klimakrise og nødvendigheden af skyhøje klimamål er det tid til handling.

Godt nok ønsker regeringen med udspillet til næste års finanslov både at farve forskningen og ulandshjælpen mere grøn. Men størstedelen af pengene til den grønne forskning findes i den eksisterende forskningsreserve, og pengene til klimabistand tages fra den pose, som skulle gå til udviklingsbistand.

”Det er primært omfordeling og greenwashing,” lød det hårdest fra Radikales Sofie Carsten Nielsen, mens Enhedslistens Pernille Skipper og SF’s Lisbeth Bech Poulsen kaldte det ”uacceptabelt” og ”skuffende”.

Første skridt på vejen
På onsdagens pressemøde blev finansminister Nicolai Wammen gentagne gange spurgt til, hvorfor regeringen ikke lægger op til at gøre mere.

”Vi synes, det er nogle gode første skridt på vejen,” lød svaret fra Wammen, der på den måde forsøgte at kridte den bane op, regeringen ønsker at spille på.

For regeringen ønsker ikke, at finansloven skal være det store grønne brag. Det må man vente lidt på. Som udspillet hedder: 'Velfærd først, tryghed, tillid og en grøn fremtid'. Det med det grønne hører fremtiden til.

Først skal klimaloven på plads, ifølge planen inden jul. Og så følger de konkrete klimahandlingsplaner i det nye år. Så gem krudtet. ”Alt godt kommer til den, der venter,” kan man næsten høre Wammen sige til støttepartierne, der ønsker markante fingeraftryk på finansloven.

Vil dosere grønne sejre
Ved at vente håber regeringen at kunne styre dagsordenen. Og dosere de grønne sejre, så man får politik og god kommunikation i flere år. Men regeringen får også mulighed for at få alle med og mere tid til at finde holdbare løsninger og pengene til at stemme.

Og tiden arbejder for regeringen. Alle blå partier er nu mere eller mindre hoppet med om bord på klimamålet om 70 procent reduktion af drivhusgasserne i 2030. Og industri og erhvervsliv byder sig til. Der er ikke noget at sige til, at regeringen skynder sig langsomt.

”Men klimakrisen kan man ikke vente på at gøre noget ved,” lyder det tilbage fra støttepartierne til Wammen.

Først reel handling i 2021
Skal man først ind i 2020, før det kan blive en smule konkret med klimahandlingsplanerne, bliver det nemlig hurtigt 2021, før der reelt sker noget. Det harmonerer ikke med signalerne fra klimavalget og klimataler hos FN i New York.

Ifølge støttepartierne – og Alternativet – er der masser af muligheder for at komme i gang nu. Vælgerne skal mærke, at der sker noget, lyder det. At folketingsvalget har haft betydning. At de unges opråb tages alvorligt – sådan som statsminister Mette Frederiksen selv talte om i sin åbningstale i Folketinget tirsdag.

For eksempel med tiltag inden for transport og landbrug, der er stort set fraværende i regeringens udspil.

Det vil Enhedslisten gøre opmærksom på, når partiet i weekenden holder årsmøde. Og Radikale vil lægge ekstra pres på med et udspil i starten af næste uge.

S i defensiven
I fraværet af mere markante grønne tiltag fra S-regeringen står andre partier nemlig i kø for at markere sig og hente en grøn sejr.

Kassemester Wammen har inviteret til det første sættemøde om næste års finanslov mandag. Han skal fra nu af bruge energien på at give tilpas indrømmelser til vennerne og få enderne til at mødes.

Der er lagt op til hårde slagsmål og en regering, der hurtigt kan komme i defensiven på det område, man foran erhvervsledere og ude i den store verden ellers taler så højt op.

Det er ikke uden risici at vente på fremtiden.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

19/12
2019
18/12
2019
5/12
2019
5/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
28/11
2019
20/11
2019
19/11
2019
9/12
2019
19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
31/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel "Uacceptabelt" og "greenwashing": Udspil til finanslov skuffer Næste artikel Ny debat: Hvad er de borgerlige svar på klimaspørgsmålet? Ny debat: Hvad er de borgerlige svar på klimaspørgsmålet?
Eksperter om klimaloven: Den kan ikke blive mere bindende

Eksperter om klimaloven: Den kan ikke blive mere bindende

KLIMALOV: Den nye klimalov bliver ”juridisk bindende”, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S). Men bliver den så det? Altinget har spurgt to professorer og et tidligere folketingsmedlem, der var med til at forhandle Danmarks første klimalov.