Regeringens klimarådgiver: God idé med ny CO2-afgift
EU: Der er god ræson i, at de grønne EU-lande går foran og indfører en fast afgift på CO2-udledning for at få klimaindsatsen på rette køl, mener Klimarådets formand. Ministeren er skeptisk.
Morten Øyen
RedaktørDer er brug for større armbevægelser fra de europæiske lande med klima-ambitioner, hvis prisen på at forurene skal få europæerne til at vælge grønne løsninger.
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet.
Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal Unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau.
Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen i 2008 betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter. Der skønnes at være omkring tre milliarder ubrugte kvoter, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning. Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen har været langt lavere end forventet. Lige nu ligger prisen på cirka 8 euro.
Reform
Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der i efteråret blev forhandlet på plads i EU, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030
Og det kan ske med en fast CO2-afgift, der sikrer en minimumspris for at forurene, lyder forslag, som bakkes op af regeringens klimarådgiver.
”Ideen er god. Det bedste ville selvfølgelig være at få alle EU-lande med på en ambitiøs reform af kvotesystemet, men de seneste erfaringer tyder på, at det ikke kan lade sig gøre, og så er en bred CO2-afgift for de ambitiøse lande den næstbedste løsning,” siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen.
Kvotepris uden effekt
Forslaget kommer fra Dansk Energi, der har ladet sig inspirere af briterne, som allerede i dag har en fast bundpris på CO2, som den aktuelle pris ikke må falde under.
Alternativet er at give mere i støtte til grøn energi i de lande, som ønsker at gå forrest. Det er heller ikke særlig attraktivt.
Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet
Derved sikrer briterne en vis tilskyndelse til energiselskaber og industrier til en omstilling væk fra klimabelastende fossile brændsler og til grøn energi.
Sådan en tilskyndelse ligger også i ideen bag EU's CO2-kvotemarked, men siden 2011 har prisen på en kvote med retten til at udlede et ton CO2 ligget under 10 euro. De seneste to år er prisen svinget mellem fire og otte euro per ton.
”CO2-kvotemarkedet virkede meningsfuldt, da kvoteprisen en kort stund i 2008 var oppe på omkring 30 euro, men den skal formentlig noget højere op, hvis kvotesystemet skal bruges til, at EU kan leve op til Paris-klimaaftalen,” siger Peter Birch Sørensen.
Desperation bag forslag
Fra Dansk Energi skal forslaget også ses som et slags nødråb.
”Du skal høre det som en slags desperation over, at de europæiske tiltag, der er lavet for at stramme kvotesystemet, ikke har haft nogen effekt på CO2-priserne og derfor ikke har ført til, at fossil kraftværkskapacitet bliver taget ud af markedet,” siger adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, til Information.
