Replik: Her er grundene til, at elkablet til England stadig er en panikinvestering

REPLIK: Man kunne passende vente med milliardinvesteringer i elkabler, til vi ved mere, skriver forsker Mads Frederik Hovmand i et svar til kritikere af et tidligere indlæg.

Mads Frederik Hovmand
Seniorforsker, Københavns Universitet

Her er mit svar på den kritik, jeg modtog på mit tidligere debatindlæg her på Altinget.

Uheldigvis lever min faglighed ikke op til agronom J.P. Hansens (Dansk Vindmølleforening) og kemiingeniør S. Ebbehøjs (DTU) høje standarder. Jeg har kun beskæftiget mig med forskellige aspekter af vedvarende energi siden 2012. Før det har jeg arbejdet på RISØ og DTU med miljøspørgsmål. Alligevel vil jeg forsøge at svare for mig.

Som udgangspunkt for dette svar vil jeg pointere, at elproduktionen kan opdeles i to meget forskellige kategorier:

  • Styrbar energi, der produceres i takt med efterspørgslen, og som dækker forbruget alle årets 8736 timer.
  • Ikke styrbar energi, der produceres, som vinden blæser, eller solen skinner. Energi, der ofte dækker for lidt, men i perioder for meget. Begge yderpunkter til ulempe og til efterfølgende balanceomkostninger i milliardklassen.

I den daglige debat sidestilles disse energiformer – både i fagpressen og af politikerne. Sidstnævnte er jo ikke klogere end det, de får fortalt.

Ingen vil formentlig købe en bil, hvor chaufføren ikke har kontrol over motorens omdrejninger. Det kunne give problemer både på motorvejen og i bykørsel.

Ingen vil påstå, at det er lige så godt at hyperventilere om formiddagen og holde vejret hele eftermiddagen som at trække vejret i den takt, man har brug for.

Men når det drejer sig om elenergi, så er leverancer i tilfældige klumper tilsyneladende godt nok. Uregelmæssig el? ”Det kan fikses", ”man skal bare”, og så kommer der forslag til to- og trecifrede milliardbeløb som eksempelvis et elkabel til England. Forslagsstillerne har som regel økonomiske relationer til de fremførte løsninger og er derfor særligt kompetente til at give politikerne råd.

Kabler til England, til Tyskland, ja, sågar hele vejen ned gennem Europa, det er løsningen på el i klumper, forlyder det. Men hvad kablerne koster og skal afskrives med, hvad vindmølleel koster at producere, og hvilken pris der opnås ved elsalg til spotmarkedet? Det dokumenteres ikke.

Vindenergi er billigt (især hvis man ikke regner alle omkostninger med), men har vindenergi også værdi? Eller kommer ”billigheden” blot af, at udbud og efterspørgsel ikke følges ad?

Et friskt dansk eksempel på prisdannelsen for el på det åbne marked (spotmarkedet) er vist i figur 1. Den lodrette akse angiver, hvor stor en andel af elproduktionen der kommer fra vindmøller de enkelte dage. Den vandrette akse angiver spotprisen for el angivet som øre/kWh. Punktsværmen og tendenslinjen viser, at når der ikke er vindmølleel, så sælges el til 60 øre/kWh. Når det blæser, stiger ”Wind Ratio”, mens elprisen falder (på grund af overskud på nettet) og ender ved 25 øre/kWh ved fuld vindproduktion (Wind Ratio=1).

Ved en salgspris på 25 øre til forsyningsnettet afregnes der støtte til de tilskudsberettigede møller. Møllekonsortierne modtager mellem 45 og 105 øre/kWh, afhængig af hvilken støtteordning der gælder for møllen. Differencen mellem afregningsprisen til møllekonsortiet og salgsprisen til elnettet dækker danske forbrugere og skatteydere af egen lomme. I det viste eksempel betaler elforbrugere/skatteydere mellem 20 og 80 øre i tilskud til hver vindproduceret kWh.

Figur 1. Gennemsnitlige døgnværdier af el på vestdanske spotmarked november 2017 Kilde: MFH, på basis data fra Energinet

Hvis der kommer et elkabel til England, vil eksporteret overskuds-el afregnes med fuldt tilskud til de danske vindmøller. Ifølge Ea Energianalyse (Integration af vindkraft, november 2015) så opnås en dækningsbidrag ved salg af el til England for årene 2020-2040, som vist i tabel 1.


Tabel 1. Forventet merpris på el solgt til England i perioden 2020-2040

år EURO/MWh øre/kWh
 2020* 23.2 17
2020 13.0 10
2030 11.6 9
2040 19.3 14

* periode med CO2-afgift (Kilde: P-F Bach)

Den årlige udgift til elkablet er estimeret til 1 milliard kroner ved overførsel af 10 TWh/år. Det nødvendiggør en afregning til kabelejeren på 10 øre/kWh. Dette levner ikke et økonomisk overskud til møllerne for perioderne 2020 og 2030. Først for 2040 genereres et overskud på 4 øre/kWh for overført el. Dette er da også konklusionen i Ea Energianalyse. En i øvrigt meget læseværdig rapport.

Alle beregningerne bygger på spotpriserne på det danske og engelske marked. Hvis dansk elspotpris højt sat er 20 øre/kWh, og møllekonsortierne som før nævnt skal have mellem 45 og 105 øre/kWh, er der ikke overskud på kabelforbindelsen før 2040. Det bliver de danske skatteydere, der betaler differencen på mellem 25 og 85 øre/kWh til møllekonsortierne, for at Danmark kan eksportere el til England.

Det forbliver dog det rene gætværk, hvordan prisudviklingen for el – og især differenceprisen mellem el i Danmark og England – er i 2040. 

Man kunne derfor passende vente med milliardinvesteringen i kabler til 2040, hvis det var realia, man er interesseret i. Men kabelinvesteringerne har et helt andet formål.

Det tabsgivende salg af el til udlandet skal bremse det fald i danske elspotpriser, som vi har set over de senere år. Overskuddet skal for enhver pris sendes ud af det danske elmarked, så man kan stabilisere spotprisen og argumentere for flere vindmøller. Virkningen af flere vindmøller vil imidlertid uundgåeligt presse elprisen ned i vindrige perioder, mens prisen i vindstille perioder vil stige. Især når man lukker flere danske elværker.

Den regionale elmangel i vindstille perioder vil kræve elimport fra udlandet til stadig stigende priser.

Blandt andet baseret på rapporten fra Ea Energianalyse er min konklusion:

  • Elkablet til England vil midlertidigt bremse faldet i danske spotpriser på el, men næppe hæve spotprisen.
  • Elkablet forrentes og afskrives årligt med 1 milliard, hvilket ikke kan finansieres af dansk eleksport. Tysk eksport af kul-el og vind-el skal finansiere det meste.
  • Elkablet vil muligvis give økonomisk overskud efter 2040, men forudsigelserne er usikre.
  • Elkablet kan formentlig finansieres af tysk-dansk eleksport, men næppe forøge indtjeningen til elproducenterne (møllekonsortierne).
  • Englandskablet vil dræne det grønne kapitalmarked for 13,4 milliarder kroner. Midler, der kunne bruges på andre grønne tiltag.

Kabelinvesteringen til den nette sum af 13,d4 milliarder kroner er en panikløsning, der kræver grundigere overvejelser.

Forrige artikel Søren Hermansen: Giv os klimaansvaret tilbage Søren Hermansen: Giv os klimaansvaret tilbage Næste artikel Klimabevægelse: Kommuner bør investere klimaansvarligt Klimabevægelse: Kommuner bør investere klimaansvarligt
  • Anmeld

    Mads F. Hovmand

    Elkabel til England....Figur 1

    figuren led noget ved overførslen til "altinget". en ny pdf figur er sendt til redaktionen.

    Figur 1. Gennemsnitlige døgnværdier af el
    på vest-danske spotmarket november 2017
    (kilde: MFH, på basis data fra Energinet)